Kim er 14 år, går i skole og befinder sig midt i puberteten. Mens hun prøver at navigere i sit eget kaotiske liv, lægger hun mærke til, at hendes mor ikke længere altid er den samme person, som hun plejede at være. Kombinationen af overgangsalderen og puberteten har skabt en helt ny dynamik i deres forhold. Kim: "Min mor og jeg er ret tætte, men på det seneste føles det, som om vi hele tiden støder sammen."
Jeg forstår nu, hvor hendes reaktioner kommer fra, og jeg kan bedre lade det passere i stedet for selv at blive vred.
Overgangsalderen startede for Heleen, Kims mor, med voldsomme hedeture. "Jeg vidste ikke præcis, hvad ordet betød, men pludselig begyndte mor at svede ved den mindste ting og blev helt rød," fortæller Kim.
"Når jeg frøs, havde hun det brændende varmt. Og ofte blev hun også irriteret eller vred. Hvis jeg så spurgte, om alt var okay, kunne hun svare meget kort: 'Hvad tror du selv?', selvom jeg bare mente det godt."
Hjemme er alting nu helt anderledes, og som enebarn er Kim ofte den, der må tage skraldet: "Jeg sad for nylig stille i sofaen og scrollede på TikTok, jeg gjorde ingenting, da hun kom ind i stuen og pludselig råbte, at jeg ikke skulle sidde så meget med den telefon og finde på noget andet at lave," fortæller Kim.
"Jeg blev forskrækket og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige, for jeg gjorde jo ikke noget forkert. Jeg blev selv også vred. Hvorfor må jeg ikke bare gøre, hvad jeg har lyst til? Og hvorfor bliver hun så hurtigt vred?"
Kim indrømmer, at hun heller ikke altid er den nemmeste. "Jeg kan også godt være sur en gang imellem, men før havde min mor forståelse for det. Hun forstod mig, uden at vi nødvendigvis behøvede at tale om det. Nu støder vi ofte sammen," fortæller Kim.
"Jeg kom for nylig også lidt for sent hjem fra en veninde, og det endte med et stort skænderi. Bagefter følte jeg mig skyldig, for jeg kom jo for sent, men jeg var også frustreret. Hvorfor skal alting være så svært, og hvorfor eksploderer det hele hele tiden?"
Selv når Kim vil dele, hvad hun oplever i skolen, virker det, som om hendes mor ikke har meget tålmodighed. "Før kunne vi tale om alt, og hun gav mig råd, men nu føler jeg lidt, at hun tænker: lad være med at gøre så stort et nummer ud af det."
For nylig har Kim fået en bedre forståelse af, hvad der foregår. "Min far fortalte mig for nylig, at mor er i overgangsalderen. Derfor er hun nogle gange irriteret, men det er ikke med vilje. Det var rart at høre. Det var ikke min skyld, sagde far, men mors."
Kort efter samtalen med sin far forklarede Kims mor også selv, hvad der foregik, i et roligt øjeblik. Kim: "Hun fortalte, at hun på grund af sine hormoner ikke helt har kontrol over sig selv og føler sig meget anderledes end normalt. Hun sagde også, at hun altid føler sig skyldig og ked af det, når vi har skændtes, fordi hun ved, at hun er urimelig over for mig. Det gik op for mig, at hun ikke kan gøre for det. På grund af overgangsalderen er hun forvirret, og jeg forstår godt, at det er svært."
Efter samtalerne med sine forældre er stemningen derhjemme heldigvis blevet meget bedre, fortæller Kim. "Jeg forstår nu, hvor hendes reaktioner kommer fra, og derfor kan jeg bedre lade det passere i stedet for selv at blive vred," forklarer hun.
Hun bemærker også, at hendes mor virkelig gør en indsats for at finde ro, både for sig selv og mellem hende og hendes datter. Og hvor de to før stødte sammen på grund af alle de hormoner, der fløj rundt i huset, kan Kim og Heleen nu finde hinanden i det samme kaos.
Kim: "Fordi jeg nu forstår, hvad der foregår, kan vi også tale om det og endda grine af det. I sidste uge var jeg med ude at handle, og vi endte i en diskussion igen. Jeg kan ikke engang huske, hvad det handlede om, men på et tidspunkt kiggede vi på hinanden og brød begge ud i latter," siger Kim med et smil.
Åh, og i aften er far væk, og mor og jeg skal have en filmaften på sofaen. Det er faktisk, som det altid har været, bortset fra at hun nogle gange sidder og sveder. Og det kan vi nu bare grine af.
