Sharon (48): "Jeg begynder nu virkelig at forstå, at jeg ikke behøver at klare alting selv. Andre kan også hjælpe."

Sharon er 48 år, gift og har to teenagere. Hun tager sig af sin familie, sig selv og sine forældre, der kæmper med en kronisk sygdom og demens, samtidig med at hun arbejder tre dage om ugen som ambulant vejleder. Overgangsalderen begyndte med hedeture, træthed, og hun følte, at hendes følelser kom ud af balance. "Det føltes, som om jeg ikke længere havde kontrol over mit humør."

Jeg tror, jeg for første gang indså, at jeg ikke længere følte mig som mig selv, da jeg var omkring 45. Jeg mærkede det først på min krop.

Hedeture, skiftende følelser og manglende forståelse

For Sharon begyndte overgangsalderen med hedeture om morgenen, træthed om eftermiddagen og søvnløse nætter. "Men det, jeg virkelig ikke havde forventet, var, hvordan mine følelser kom fuldstændig ud af balance." Det gav hende mange spørgsmål: "Hvorfor havde jeg det sådan? Hvorfor havde jeg ikke længere energi? Hvorfor føltes alting så tungt?" Hvor hun før altid var positiv og hjælpsom, havde hun nu selv brug for nogen til at støtte hende.

Det ene øjeblik græd jeg uden grund, det næste øjeblik var jeg enormt irriteret, og jeg forstod det slet ikke.

At tage sig af familien

Med disse overgangsalderen tog Sharon sig stadig af sin familie med to teenagere. Den ældste har ADHD og har konstant brug for støtte i skolen og familielivet. Hun forsøger at skabe så meget regelmæssighed og struktur som muligt for sin søn. "Men jeg er ofte selv så udmattet. Og så føler jeg mig skyldig. Jeg prøver at tage mig af ham, men jeg er ikke altid tålmodig. Nogle gange kan jeg ikke engang kontrollere mine egne følelser, og det gør det heller ikke lettere for ham." Derudover er der hendes forældre. Hendes mor er kronisk syg, og hendes far er dement. Sharon tager sig af alt for sine forældre, herunder pleje, rengøring i hjemmet og den tilhørende administration, fordi hendes bror skal køre to timer for at komme dertil. Det koster hende meget tid og især energi. Ekstra hjælp kan hun ikke bare få, fordi hendes far har svært ved at acceptere nye personer i hjemmet. "Og så den skyldfølelse. Når jeg er hos mine forældre, føler jeg mig skyldig over for min familie. Når jeg er hos min familie og laver noget sjovt med dem, føler jeg, at jeg svigter mine forældre. Det er til at blive skør af."

Hun bemærker, at hendes overgangsalderen og situationen også påvirker hendes mand Frank og børnene. "Hver gang jeg kommer hjem, føler jeg mig udmattet. Og jeg kan se det på mine børn og min mand. De kan mærke, at jeg er anderledes." Sharon og hendes mand Frank kan heldigvis tale godt sammen om det. "Det lyder måske mærkeligt, men der er øjeblikke, hvor jeg bare har lyst til at give slip på alting. Hvor jeg bare vil give slip, ikke se nogen, ikke tage mig af nogen. Bare trække vejret. Bare ingenting. Men jeg ved også, at det ikke kan lade sig gøre. Alle har brug for noget fra mig."

Det måtte ændres: "Jeg kunne ikke blive ved med at lade, som om jeg kunne klare alting."

Efter et følelsesladet besøg hos sine forældre indså Sharon, at det ikke kunne fortsætte sådan. Opgaverne måtte fordeles mere ligeligt, hvor svært det end var for hende. "Jeg bad Frank om at hjælpe mere, om at være mere involveret i husholdningen og børnene." Hun begyndte at forstå, at hun skulle give sig selv mere opmærksomhed. Efter en samtale med sin bror besluttede han at tage til deres forældre i weekenden. "Jeg begyndte også at planlægge øjeblikke for mig selv, selvom det kun er en halv time. Et øjebliks ro, uden bekymringer. Jeg har meldt mig ind i en yogaklub, og det er virkelig mit øjeblik nu."

Sharon tog også skridtet og gik til lægen og er lige begyndt på hormonbehandling. "Egentlig er jeg ikke så meget til medicin, men der måtte bare ske noget."

Hvordan har hun det nu?

Sharon er klar over, at det ikke er nemt, især på grund af ansvaret for sin familie og sine forældre. "Men jeg begynder nu virkelig at forstå, at jeg ikke behøver at klare alting selv. Jeg må gerne bede om hjælp. Det er okay ikke at gøre alting perfekt. Og det er noget, jeg virkelig har måttet lære. Jeg troede altid, at jeg skulle klare det hele selv, men nu kan jeg se, at det slet ikke er nødvendigt."

Tips og gode råd