Maureen (55): “Jeg havde ikke længere tålmodighed, især ikke med min søn”

Hendes ældste søn, Jayden, har ADHD og bor stadig hjemme. Hvor Maureen normalt altid havde masser af tålmodighed med ham, mistede hun den oftere og oftere under overgangsalderen. “De samtaler, vi plejede at have, blev til frustrationer. Jeg følte mig skyldig, for jeg vidste, at han ikke kunne gøre for det, men jeg kunne ikke holde mig rolig. Hans uforudsigelighed stødte voldsomt sammen med mine humørsvingninger.”

Også på arbejdet begyndte Maureen at mærke, at hun fungerede dårligere. Hun var ofte distraheret, og hendes humør var uforudsigeligt. “Mine kolleger kunne også se, at jeg havde forandret mig, og det gjorde det endnu sværere. Heldigvis var nogle af dem i samme livsfase, så vi kunne støtte hinanden. Alligevel følte jeg mig ofte som en fremmed i min egen krop.”

En dag gik det galt under et teammøde. Maureen brød ud i gråd efter en lille bemærkning fra en kollega. “Det var for mig øjeblikket, hvor jeg tænkte: det her kan ikke fortsætte. Jeg må søge hjælp.” Hendes læge foreslog antidepressiva, men efter nogle uger følte hun sig endnu værre. “Bivirkningerne var forfærdelige. Jeg var træt, sov dårligt og tog hurtigt på. Det føltes som om, jeg var fanget i en ond cirkel.”

Maureen besluttede selv at undersøge sagen nærmere. Hun læste historier fra andre kvinder, der gik igennem samme fase, og opdagede de mulige fordele ved hormonbehandling. “Selvom jeg var skeptisk over for hormoner, følte jeg, at jeg ikke havde noget at miste. Jeg ville føle mig som mig selv igen og have kontrol over mine følelser.”

Hun besluttede at kontakte sin læge igen og fremlagde sine fund. Hendes læge var forstående og gav sin accept. Efter at have diskuteret risiciene og fået taget en blodprøve begyndte Maureen på hormonbehandling. De første uger var spændende, men også fyldt med usikkerhed. “Jeg spekulerede på, om det ville virke, men jeg havde ikke noget andet valg. Efter et stykke tid bemærkede jeg dog, at jeg var mindre irritabel, min energi kom tilbage, og jeg følte mig skarp igen.”

Forandringen havde en dominoeffekt på hendes dagligdag. “Jeg havde igen tålmodighed med Jayden, og vi kunne tale sammen uden, at det endte i skænderier. Han bemærkede, at hans mor smilede igen. Vi begyndte endda at grine sammen over de små ting.”

Også på arbejdet følte Maureen sig igen som den selvsikre projektleder, hun var før. “Min usikkerhed aftog, og jeg følte mig igen i kontrol. Mine kolleger bemærkede også forandringen og var glade på mine vegne. De gav mig komplimenter, hvilket også styrkede min selvtillid.”

Takket være hormonbehandlingen fik Maureen energien og lysten til også at tage bedre vare på sig selv på andre områder. “Jeg begyndte på yoga. Normalt tog jeg mig aldrig tid til det, men jeg kan mærke, at det gør mig stærkere og samtidig meget mere rolig hele dagen. Det giver mig den ro, jeg har brug for nu.”

Samtidig bemærkede hun, at hendes søn også begyndte at få det bedre. “Vi taler nu meget mere om hans ADHD, og jeg føler, at jeg kan give ham den støtte, han har brug for. Vores forhold er blevet stærkere af det.”

Hvad ville Maureen gerne sige til andre kvinder? “Indse, at overgangsalderen er en realitet, men også at den ikke behøver at definere dit liv.” Selv ser hun igen positivt på fremtiden. “Der vil helt sikkert komme nye udfordringer, men jeg ved nu, hvordan jeg skal håndtere dem. Overgangsalderen er en del af mit liv, men den definerer ikke, hvem jeg er.”