Maureen (55): "Jeg havde ingen tålmodighed længere, især ikke med min søn"

Maureen (55) arbejder som projektleder og har to sønner. Hendes liv var i balance. Hun plejede at have masser af energi og var stort set aldrig i dårligt humør. Indtil overgangsalderen vendte op og ned på det hele. Det startede med små, ubetydelige ting: en hedetur midt i en vigtig præsentation på arbejdet og en følelse af indimellem at blive irriteret over ingenting. Men lige så stille tog disse følelser til. "Jeg har altid været glad og tålmodig, men pludselig kunne jeg flippe ud over de mindste ting. Især derhjemme kunne jeg mærke, at jeg ikke længere var mig selv," fortæller Maureen. 

"Jeg havde ingen tålmodighed længere, især ikke med min søn"

Hendes ældste søn, Jayden, har ADHD og bor stadig hjemme. Maureen har normalt altid haft en engels tålmodig med ham, men i overgangsalderen skete det oftere og oftere, at den ikke slog til. "Hvor vi før kunne føre normale samtaler, gik det hele nu op i en spids. Jeg havde dårlig samvittighed, for jeg vidste jo godt, at han ikke kunne gøre for det, men jeg evnede simpelthen ikke at bevare roen. Hans uforudsigelighed clashede enormt med mine humørsvingninger." 

Også på arbejdet begyndte Maureen at opleve, at hun fungerede mindre godt. Hun var let afledelig, og hendes humør var ikke til at forudsige. "Mine kolleger kunne også se, at jeg havde forandret mig, og det gjorde det endnu sværere. Heldigvis var nogle af dem i samme båd, så vi kunne finde støtte hos hinanden. Alligevel følte jeg mig ofte som en fremmed i min egen krop." 

Jeg følte mig som en fremmed i min egen krop.

På jagt efter løsninger

En dag gik det helt galt på et teammøde. Maureen brød grædende sammen efter en mindre kommentar fra en kollega. "Der tænkte jeg: Det kan ikke blive ved sådan længere. Jeg er nødt til at søge hjælp." Hendes læge foreslog antidepressiv medicin, men efter et par uger havde hun kun fået det værre. "Bivirkningerne var hæslige. Jeg var træt, sov dårligt og tog vildt hurtigt på. Det føltes, som om jeg var landet i en ond cirkel." 

Maureen valgte at lave sin egen research. Hun læste beretninger fra andre kvinder i samme livsfase og opdagede de mulige fordele ved hormonbehandling. "Selv om jeg var skeptisk over for hormoner, havde jeg jo ikke noget at miste. Jeg ville være mig selv igen og have kontrollen over mine følelser tilbage." 

"Hormonbehandling gav mig mit liv tilbage"

Hun valgte derfor at gå tilbage til lægen og fortælle, hvad hun var kommet frem til. Lægen var forstående og med på den. Efter en gennemgang af risiciene og en blodprøve begyndte Maureen på hormonbehandling. I de første uger var hun spændt, men også fyldt med usikkerhed. "Jeg spekulerede på, om det ville virke. På den anden side havde jeg ikke noget andet valg. Men efter nogen tid lagde jeg mærke til, at jeg var mindre irritabel, min energi kom tilbage, og jeg kunne koncentrere mig igen." 

Forandringen havde en dominoeffekt på hendes hverdag. "Min tålmodighed med Jayden kom tilbage, og vi kunne tale normalt sammen igen, uden at det endte i konflikt. Han så sin mor smile igen. Vi begyndte også at kunne grine sammen af de små ting som før." 

Også på arbejdet følte Maureen sig igen som den selvsikre projektleder, hun plejede at være. "Min usikkerhed tog af, og jeg følte mig in control igen. Mine kolleger kunne også se en forandring og var glade på mine vegne. Jeg fik masser af komplimenter, hvilket også var med til at styrke min selvtillid." 

"Jeg ville passe endnu bedre på mig selv"

Med hormonbehandlingen fik Maureen energien til og mod på også at passe bedre på sig selv på andre områder. "Jeg begyndte på yoga. Tidligere tog jeg mig aldrig tid til det, men jeg kan mærke, at det gør mig stærkere og giver mig en langt større ro hele dagen igennem. Den ro, som jeg har brug for lidt ekstra af lige nu." 

Samtidig bemærkede hun, at hendes søn også fik det bedre: "Nu taler vi meget mere om hans ADHD, og jeg føler, at jeg kan give ham den støtte, han har brug for. Det har givet os et stærkere bånd." 

"Overgangsalderen definerer ikke den, jeg er"

Hvad vil Maureen gerne give videre til andre kvinder? "Indse, at overgangsalderen er en kendsgerning, men at den ikke behøver definere dit liv." Selv ser hun igen lyst på fremtiden: "Jeg vil helt sikkert støde på nye udfordringer, men nu ved jeg, hvordan jeg skal gribe dem an. Overgangsalderen er en del af mit liv, men den definerer ikke den, jeg er." 

Oplevelseshistorier