Kvalificerede læger Certificerede lægemidler Onlinekonsultation og opfølgning
Yasmin fortæller
Læsetid: ca. 6 minutter
Redaktion SeeMe-nopause
Redaktion SeeMe-nopause
Sidste opdatering: 21-12-2024
Læsetid: ca. 6 minutter

Yasmin (45): "Jeg havde brug mere end bare en slankekur"

Yasmin (45) er en livsglad og sprudlende kvinde i sin bedste alder. Hun har masser af jern i ilden og er altid frisk på en social sammenkomst. Som kommunikationsrådgiver hjælper hun virksomheder med større kommunikationsanliggender, og ved siden af sit arbejde elsker hun at mødes med sine veninder. "Helst over noget godt at spise og drikke," fortæller hun. "Jeg har aldrig rigtig skullet bekymre mig om min vægt, så det var ikke noget, jeg tænkte over, før overgangsalderen ramte mig. Her bemærkede jeg pludselig, at jeg tog mere og mere på, selv om jeg ikke spiste eller gjorde andet, end jeg plejede." 

Træning var ikke nok

Det kan være underligt at mærke kroppen forandre sig, især når det tilsyneladende sker helt uden grund. For Yasmin var det også svært. "Jeg havde overhovedet ikke lyst til at skulle tænke over min vægt, men pludselig var jeg nødt til at passe på med, hvad jeg spiste. Det gad jeg ikke, så jeg begyndte at træne noget mere." 

Trods alle hendes anstrengelser fortsatte pilen på badevægten stædigt opad. "Det var så frustrerende. Mit tøj begyndte at stramme, og jeg skal ærligt indrømme, at det gjorde noget ved min selvtillid." 

"Der var så meget at finde på nettet, at det ikke gjorde mig klogere"

Yasmin støvsugede internettet for tips og beretninger fra andre kvinder. "Jeg fandt så mange forskellige oplysninger og begyndte febrilsk at prøve alt muligt. Jeg har spist low-carb i en periode, jeg har prøvet at undgå fedt, jeg har fastet, og jeg har tilmed prøvet en saftkur." 

Mange af disse kostprincipper og ændringer hjalp en smule, men efter noget tid faldt hun altid tilbage i sine gamle vaner. "Når jeg mødes med mine veninder, får vi faktisk altid noget at spise eller drikke. Sommetider er det kaffe med noget lækkert til, og andre gange tager vi ud og spiser på en god restaurant. Og jeg kan godt finde på at nyde et stykke chokolade i sofaen efter en lang arbejdsdag eller en bakke pomfritter fra grillen. Jeg faldt hele tiden tilbage i de gamle vaner – også fordi de var en integreret del af mit sociale liv, og fordi jeg aldrig tidligere har skullet passe på." 

Insulinet var synderen

Efter at have prøvet alt valgte Yasmin at gå til en overgangsalderspecialist. "Jeg ville både have klarhed og finde en løsning. Og ved konsultationen fandt jeg ud af, at jeg var insulinresistent – noget, som mange kvinder åbenbart kan blive ramt af i overgangsalderen." 

Insulin er et hormon, der sørger for, at de sukkerstoffer (kulhydrater), vi spiser, omdannes til energi. Det er jo supersmart – men hvis man er insulinresistent, reagerer kropscellerne ikke ordentligt på insulinet. "Min krop havde svært ved at forarbejde sukkeret effektivt, og derfor tog jeg på," fortæller Yasmin. "Men ikke nok med det. En afføringsprøve viste, at mine tarmbakterier var i ubalance. Det var også med til at skubbe til vægten." 

Da jeg fandt ud af, at jeg er insulinresistent, faldt det hele på plads.

Vægttab handler om andet end slankekur

Yasmin fik en række råd om, hvordan hun skulle komme tilbage til sin normalvægt, og de handlede om andet end blot at gå på kur. "Det gjaldt om at få min krop i balance igen, fortalte overgangsalderspecialist mig. Og det er bestemt ikke noget quick fix – det har jeg lært af bitter erfaring. Man skal være motiveret. Og det hjalp mig at tage kampen op sammen med en specialist." 

Yasmin begyndte på en plan, der var skræddersyet efter hendes behov. "Jeg var virkelig glad for, at det ikke bare var en universalløsning, men en personlig plan, som var afstemt efter min krop, med både kost, motion og kosttilskud. Det gav mig tiltro til, at det ville virke." 

Min evige trang til søde sager var pludselig forsvundet.

Og hårdt arbejde betaler sig. Hvilke forandringer kunne hun så mærke? "Jeg kunne f.eks. pludselig nemt holde mig fra det stykke chokolade, når jeg sad i sofaen. Min trang til søde sager var vitterligt blevet mindre. Det gav mig god energi." 

Sørg for positiv inspiration

For at give sig selv noget positiv inspiration havde Yasmin hængt sine yndlingsbukser op på døren til garderobeskabet. "Indimellem tog jeg dem på for at se, om de passede. Det tog selvfølgelig et stykke tid, men efter tre uger kunne jeg mærke en forandring. Og efter to måneder passede de! Yes! Det var virkelig en sejr." 

Bukserne var Yasmins pejlemærke – ved hjælp af dem kunne hun se, hvordan det gik. "Overgangsalderspecialisten rådede mig til at lade badevægten stå. Fordi vægten svinger, og det kan være demotiverende. Bukserne var en god måde at holde øje med mine fremskridt på." 

Men hvad med andre overgangsaldersymptomer?

Ud over at Yasmin tabte sig, oplevede hun, at de hedeture, hun også havde, blev færre og mindre heftige. "Det var egentlig ikke mit mål, men en dejlig sidegevinst," siger hun og smiler. "Før følte jeg mig indimellem som en gammel kone, men den følelse er heldigvis væk nu." 

Inden længe skal Yasmin til sin sidste konsultation. "Jeg er så glad for, at jeg gjorde det her, og at jeg nu kan fortsætte videre på egen hånd. Hvis du også er i overgangsalderen og har svært ved at tabe dig, så tag til en specialist for at undersøge, hvad den underliggende årsag er. Det giver så meget klarhed! Jeg har det bare så fedt!" Hun begynder at grine. "Eller, ikke fedt, selvfølgelig – jeg er bare virkelig glad!" 

Vil du også tabe dig i overgangsalderen? En overgangsalderspecialist fortæller, hvordan du holder vægten 

Også interessant for dig

Why pause? Press play!