Carina (53) er selvstændig, mor til to, partner og frem for alt kvinde. Hun har et travlt liv, hvor hun ikke kun er sin egen chef, men også tager sig af sin familie med to teenagere. Da overgangsalderen nærmede sig, begyndte hun at lægge mærke til små ændringer i både krop og sind. “Det var ikke altid nemt med mit travle arbejde ved siden af.”
I starten føltes det som om, jeg blev et helt andet menneske. Jeg skulle lære mig selv at kende igen. På sin vis var det faktisk ret smukt.
Da hendes menstruationer ændrede sig, og hendes energiniveau begyndte at svinge, i en alder af 48, kunne hun mærke, at hendes krop gik ind i en ny fase.
“Jeg kunne mærke på alt, at dette var et vendepunkt i mit liv. Flere veninder og min søster var allerede i overgangsalderen, og jeg kunne nu genkende mig selv i deres historier. Jeg troede bare, at symptomerne hos mig nok ville være milde. Ren fornægtelse, indser jeg nu.”
Det var som om, overgangsalderen langsomt men sikkert kom ind i mit liv. Først bemærkede jeg det ikke, men efterhånden som tiden gik, fik det mere og mere indflydelse. Jeg gennemgik en følelsesmæssig rutsjebane.
Overgangsalderen gik ikke ubemærket hen for Carina, hverken på godt eller ondt. “På den ene side følte jeg mig friere. Jeg blev mere bevidst om mine egne behov og grænser og opdagede, at jeg ikke længere tog mig så meget af visse forventninger eller forpligtelser. Det var en lettelse. Jeg kan også bedre nyde øjeblikke af ro nu, hvilket stadig er en dejlig tilføjelse til mit liv.”
Hvordan tog hendes familie det? “Min familie skulle virkelig vænne sig til det,” fortæller Carina ærligt. “De så en anden kvinde og mor. Jeg kunne også mærke, at mit behov for at tage mig af andre blev mindre. Hvis nogen havde mistet noget, plejede jeg straks at springe op og lede. Nu tænker jeg: find det selv.”
På den anden side udfordrede overgangsalderen hende både fysisk og følelsesmæssigt. “Det påvirkede mig i min hverdag,” fortæller hun. “Jeg havde hedeture og humørsvingninger, hvilket gjorde det svært for mig at koncentrere mig om mit arbejde.”
Hendes energiniveau led også under det. “Den træthed kunne nogle gange overvælde mig. Jeg var langt fra så produktiv og kreativ, som jeg gerne ville være, og jeg kunne ikke nå så meget på en dag. Jeg var nødt til virkelig at lære at håndtere det.”
Hvad hjalp hende? “Jeg kunne tilpasse mine arbejdsrutiner og tage bedre hensyn til mine behov og symptomer. Det betød for eksempel, at jeg måtte omlægge min kalender. Jeg rykkede nogle gange en deadline og tog flere pauser i travle perioder.”
Hun begyndte at læse op på hormonbehandling. Efter grundig drøftelse med sin læge besluttede hun at give det en chance for at lindre sine symptomer. "Jeg kunne tale godt med min læge om det. Det var jeg glad for, for jeg hører nogle gange andre historier fra veninder.”
Det var en beslutning, der ændrede mit liv. Jeg havde igen energien til at gøre alt det, jeg gerne ville på en dag.
“Ved at få tilført hormoner opstod der igen en følelse af balance og stabilitet i mit liv. Jeg følte mig som mig selv igen. Hedeturene blev mindre, jeg havde færre humørsvingninger og fandt igen den energi, jeg havde savnet så længe.”
Hvad ville hun sige til andre kvinder med symptomer? “Find ud af, hvad der er muligt, og få god rådgivning. Det er en sådan lettelse, når du mærker, at symptomerne langsomt begynder at aftage.”
Hvor jeg før sad fast, flyder alting nu igen.
