Hvad vi kan lære af Els’ (73) overgangserfaring

For tredive år siden blev overgangsalderen sjældent set som en vigtig livets faser. Gener som hedeture, ledsmerter eller dårlig søvn blev tit gjort mindre vigtige eller slet ikke genkendt. Der blev ikke snakket om det. Hverken derhjemme, på jobbet eller hos lægen. Kvinder måtte ofte selv finde ud af det, uden den viden, støtte og åbenhed, som vi heldigvis har mere af i dag.

En af de kvinder er Els (71). Hun kom i overgangsalderen i starten af 1990’erne og deler sin personlige historie om en tid, hvor overgangsgener næsten aldrig blev nævnt. Læs hele hendes historie her.

Trediveårsenere: hvad har ændretsig?

Da jeg læste Els’ historie, blev jeg straks rørt. Ikke kun fordi det er så genkendeligt, men også fordi det så tydeligt viser, hvor lidt plads der dengang var til kvinder i overgangsalderen. Kvinder gik tit i årevis med gener, fordi ingen satte ord på, hvad der skete.

Da jeg selv arbejdede på apoteket i starten af 00’erne, så jeg langsomt forandringer komme. Men også nu hører jeg stadig ofte kvinder sige: “Jeg troede bare, det var sådan, det var.” Det rammer mig. For der er så meget, man kan gøre for at lindre overgangsgener.

For trediveårsiden: en tavshed, hvorgenerforsvinder

Det, Els beskriver, ser jeg stadig tit i praksis. Kvinder, der i årevis har gået med gener, bare fordi ingen satte ord på, hvad der skete. Fordi de selv troede, at det ‘bare var sådan’. Og det var ikke med vilje. Internettet var stadig nyt og gav ingen info om overgangsalderen. Ingen platforme, ingen historier fra andre kvinder. Man måtte selv finde ud af det.

I den tid, hvor jeg arbejdede på apoteket, blev der jævnligt udskrevet østrogenplastre. Individuel tilpasning, tilpasset hver kvindes situation? Det var nærmest ikke en ting, og også nu er der stadig plads til forbedring. Der blev næsten ikke snakket om det. Viden om risici og fordele ved hormonbehandling for den enkelte kvinde – baseret på alder, medicinsk baggrund eller tid siden sidste menstruation – manglede stort set.

Og så kom i 2002 WHI-studiet (Women’s Health Initiative). En indflydelsesrig, men delvist misforstået undersøgelse. De første resultater blev bredt omtalt: øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Konsekvensen? Mange år med forsigtighed blandt læger. Først meget senere blev det klart, at tidspunktet for opstart er afgørende. Starter man hormonbehandling inden for 10 år efter sidste menstruation, har man ingen øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og kan endda få sundhedsmæssige fordele.

HRT indebærer dog små risici. Læs mere om det i vores blog Hvad ved vi nu om sundhedsrisici ved HRT?.

Hvad er der sidenændret?

Heldigvis er meget blevet bedre. Forskning, viden og åbenhed er vokset. Kvinder ved nu bedre, hvad der sker med deres krop. De tør oftere snakke om det, stille spørgsmål, dele erfaringer. Og også læger bliver mere opmærksomme på, hvor meget overgangsalderen påvirker hverdagen.

Hvad vi nu har:

Opdateret viden om overgangsgener, hormonbehandling og timing.
Bioidentiske hormoner, som virker ligesom kroppens egne hormoner, og som gennem huden giver mindre risiko for blodpropper end piller.
Mere fokus på livsstil: kost, motion og tilskud kan lindre gener.
Platforme og fællesskaber, hvor kvinder finder troværdig information og støtte.
En voksende samfundsdebat, hvor også kendte gør overgangsalderen til et emne, man taler om.

Men vi er ikke helt i mål endnu.

Hvadserjeg stadig ske i dag?

Der er stadig ikke strukturel opmærksomhed på overgangsalderen i medicinske uddannelser. Viden blandt (BE varierer enormt. Og mange kvinder tvivler stadig på sig selv: “Overdriver jeg?” Den tanke, den dybe vane med at tilsidesætte sig selv, sidder så dybt.

Kvinder som Els lærte, at de ikke måtte klage. Men også i dag hører jeg alt for ofte: “Jeg troede bare, det var sådan, det var.” Og det rammer mig. For nej; voldsomme gener er ikke bare noget, man skal finde sig i. Og du behøver ikke bare leve med det. Der er så meget, der kan gøres.

Hvad jeg gerne vil give kvinder med på vejen

Din krop forandrer sig. Dine hormoner forandrer sig. Det betyder noget. Både fysisk og følelsesmæssigt. Hvad du kan gøre:

Tag dig selv alvorligt: Dine gener er ægte og fortjener opmærksomhed.
Forbered dine samtaler godt: Skriv dine gener ned. Tænk over, hvilke spørgsmål du vil stille.
Spørg ind: Spørg, om dine gener kan skyldes overgangsalderen. Og hvilke behandlingsmuligheder der findes.
Læs troværdig information om gener og behandlingsmuligheder: Platforme som SeeMe-nopause er der for at hjælpe dig.
Søg fællesskab: Du er ikke alene. I erfaringshistorier, fora eller samtaler med andre kvinder finder du ofte genkendelse og gode råd.

Els som stemme for mange

Els er ikke en undtagelse. Hun er én af de mange, der i stilhed prøvede at få kontrol. Kvinder, der tænkte: “Jeg må bare komme igennem det.” Mens vi ved, at det kan være anderledes. At du kan lindre dine gener. At du kan stå stærkere, når du ved, hvad der sker, og hvad du selv kan gøre.

Det interview, vi lavede med Els, viser, hvor vi kommer fra. Jeg håber, vi sammen fortsætter mod en fremtid, hvor ingen kvinde længere skal spørge sig selv: “Hvad sker der med mig?” Uden svar. Uden støtte. Uden kontrol.

Overgangsalderen er en naturlig, men ofte udfordrende livets faser. Hvis dine gener mindskes, kan denne periode endda føles som en tid med vækst. En tid til refleksion, udvikling, nyorientering. Og det ønsker jeg for alle kvinder.

Lad mig derfor slutte med Els’ egne ord:

“Du behøver ikke vente på, at det går over. Og tag dig selv alvorligt.” Kloge ord fra en erfaren kvinde.