Hvad vi kan lære af Els' (71) overgangserfaring

Da jeg læste Els’ historie, blev jeg straks rørt. Ikke kun fordi det er så genkendeligt, men også fordi det gør det tydeligt, hvor lidt plads der dengang var til kvinder i overgangsalderen. Kvinder gik ofte i årevis med symptomer, fordi ingen satte ord på, hvad der foregik.

Da jeg selv arbejdede på apoteket i starten af 2000’erne, begyndte jeg langsomt at se en forandring. Men selv i dag hører jeg ofte kvinder sige: “Jeg troede bare, det hørte med.” Det gør indtryk. For der er så meget, der kan gøres for at lindre overgangssymptomer.

Det, Els beskriver, ser jeg stadig ofte i dag. Kvinder, der i årevis har gået med symptomer, simpelthen fordi ingen satte ord på, hvad der foregik. Fordi de selv troede, det “hørte med”. Og det var ikke af ond vilje. Internettet var stadig i sin spæde start og tilbød ingen information om overgangsalderen. Ingen platforme, ingen historier fra andre kvinder. Man måtte finde ud af det selv. Dengang jeg arbejdede på apoteket, blev der ofte ordineret østrogenplastre. Skræddersyede løsninger, der passede til den enkelte kvinde? Det fandtes næsten ikke, og selv i dag er der stadig plads til forbedring. Der blev næsten ikke talt om det. Viden om risici og fordele ved hormonbehandling (HRT) for den enkelte kvinde – baseret på alder, medicinsk historie eller tid siden sidste menstruation – manglede stort set.

Og så kom WHI-studiet (Women’s Health Initiative) i 2002. En indflydelsesrig, men delvist misforstået undersøgelse. De første resultater blev bredt omtalt: øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Konsekvensen? Årelang tilbageholdenhed blandt læger. Først meget senere blev det klart, at tidspunktet for opstart er enormt vigtigt. Kvinder, der starter med hormonbehandling inden for 10 år efter deres sidste menstruation, har ikke en højere risiko for hjerte-kar-sygdomme og kan endda opleve sundhedsmæssige fordele.

HRT har dog små risici. Læs mere om det i vores blog:
Hvad ved vi nu om sundhedsrisici ved HRT?

Heldigvis er meget blevet bedre. Der er mere forskning, viden og åbenhed. Kvinder ved nu bedre, hvad der sker med deres krop. De tør oftere tale om det, stille spørgsmål og dele erfaringer. Og også læger bliver mere bevidste om den indflydelse, overgangsalderen har på hverdagen.

Hvad vi nu har:

• Opdateret viden om overgangssymptomer, hormonbehandling og timing.
• Bio-identiske hormoner, der virker som kroppens egne hormoner, og som gennem huden giver mindre risiko for trombose end oral behandling.• Mere fokus på livsstil: kost, motion og kosttilskud kan lindre symptomer.
• Platforme og fællesskaber, hvor kvinder kan finde pålidelig information og støtte.
• En voksende samfundsdebat, hvor også kendte personer gør overgangsalderen til et samtaleemne.

Men vi er der ikke endnu.

Der er stadig ingen strukturel opmærksomhed på overgangsalderen i medicinske uddannelser. Og mange kvinder tvivler stadig på sig selv: “Overdriver jeg?” Den tanke, den dybt indgroede refleks om at tilsidesætte sig selv, sidder så dybt.

Kvinder som Els lærte, at de ikke måtte klage. Men også i dag hører jeg alt for ofte: “Jeg troede bare, det hørte med.” Og det gør indtryk. For nej, alvorlige symptomer hører ikke med. Og du behøver ikke bare at acceptere det. Der er så meget, der kan gøres.

Hvad jeg vil give kvinder med på vejen
Din krop ændrer sig. Dine hormoner ændrer sig. Det har en indflydelse. Fysisk og følelsesmæssigt. Hvad du kan gøre:

• Tag dig selv alvorligt: Dine symptomer er reelle og fortjener opmærksomhed.
• Forbered dine samtaler godt: Skriv dine symptomer ned. Overvej, hvilke spørgsmål du vil stille.
• Spørg ind: Spørg, om dine symptomer kan hænge sammen med overgangsalderen. Og hvilke behandlinger der findes.
• Læs pålidelig information om symptomer og behandlinger: Platforme som SeeMe-nopause er der for at hjælpe dig.
• Søg fællesskab: Du er ikke alene. I erfaringshistorier, fora eller samtaler med andre kvinder finder du ofte genkendelse og praktiske tips.

Els er ikke en undtagelse. Hun er én af mange, der i stilhed søgte efter kontrol. Kvinder, der tænkte: “Jeg må bare komme igennem det.” Mens vi ved, at det kan være anderledes. At du kan lindre symptomer. At du kan stå stærkere, når du ved, hvad der foregår, og hvad du selv kan gøre.

Interviewet, vi offentliggjorde med Els, viser, hvor vi kommer fra. Min håb er, at vi sammen fortsætter mod en fremtid, hvor ingen kvinde længere behøver at spørge sig selv: “Hvad sker der med mig?” Uden svar. Uden støtte. Uden kontrol.

Overgangsalderen er en naturlig, men ofte udfordrende livets faser. Hvis dine symptomer mindskes, kan denne periode endda føles som en vækstfase. En tid til refleksion, udvikling og berigelse. Og det ønsker jeg for alle kvinder.

Lad mig afslutte med Els' egne ord: