Maud (47): “Pludselig gik det op for mig: Det her er ikke kun min ADD”

Allerede som helt ung vidste hun, at hun var lidt anderledes end de andre. Hun fik ofte at vide, at hun var rastløs, havde svært ved at sidde stille og glemte ting. I årevis gik det godt. “Det føltes pludselig anderledes end min ADD. Meget voldsommere. Ukontrollerbart. Mine vante tricks virkede ikke længere. Jeg gik fuldstændig i panik.” 

“Ting, som jeg normalt nemt kunne klare, kostede pludselig mere energi. Aftaler, at besvare e-mails og overholde deadlines – jeg begyndte at miste grebet. Der var helt fyldt op i mit hoved.” Hendes partner havde svært ved hendes ændrede adfærd. Især hendes humørsvingninger skabte uforståenhed. ‘Du bliver så hurtigt vred for tiden. Og så er du ked af det. Og så siger du ingenting’. Hun følte sig skyldig over for sin familie. Hun havde stadig mindre energi, ingen tålmodighed, intet overblik. Hun oplevede glemsomhed. Glemte, at hun havde flyttet aftaler, og hvem hun ringede til. Så gik det op for hende: Det her er ikke kun min ADD. Det må være noget andet.  

Efter lidt søgning på nettet gik det op for hende, at det måtte være overgangsalderen. Hun vidste godt, at hun nærmede sig overgangsalderen, og at hendes ændrede menstruation var et tegn. Men hvordan det hang sammen med ADD og overgangsalderen, vidste hun ikke. “Jeg havde slet ikke tænkt over, at hormonelle forandringer ville have så stor indflydelse på min ADD.” Det, hun tidligere havde under kontrol, kørte pludselig af sporet. Impulsiviteten og sansefølsomheden; det hele blev mere intenst. 

Hun prøvede først at løse det selv. Strengere rutiner, mere planlægning. Til sidst ramte hun muren. Hun fik et panikanfald på kontoret. Midt i et møde. Da vidste hun: Jeg har brug for hjælp.  

Hun søgte hjælp hos en psykolog med erfaring med ADD og overgangsalderen. Søgningen var ikke nem, men til sidst fandt hun en. “Og sikke en lettelse, det var.” Hun genkendte alt, hvad Maud fortalte. “Hun fortalte mig, at det ikke var en personlig svaghed, men en hormonelt forstærket sårbarhed. At mange kvinder med ADD under overgangsalderen kører helt fast, netop fordi de i årevis har holdt det hele kørende på ren viljestyrke.”   

Sammen med psykologen så hun på, hvad hun kunne gøre anderledes. Være mindre streng ved sig selv, færre stimuli og ikke længere ville gøre alting som før. Psykologen foreslog at tale med sin læge om hormonbehandling. Maud greb den chance med begge hænder. Hun tilpassede sin kost og livsstil og mærkede efter et par måneder også effekten af hormonbehandlingen. “Sikke en lettelse! Jeg fik igen mere ro i hovedet og kunne igen koordinere ting. Jeg var ellevild.” Hun gik også midlertidigt ned i tid for at få mere ro i hovedet. 

I mellemtiden er Maud tilbage på sit arbejde, med klare grænser. Nu siger hun ærligt fra, når det bliver for meget. Hjemme har hun indført faste hvilepauser. Hendes partner ved nu mere om, hvad ADD gør i kombination med overgangsalderen. Der er igen plads til lethed og ømhed. “Jeg er stadig Maud. Stadig kaotisk, entusiastisk og intens. Det kommer ikke til at ændre sig, og det har jeg accepteret.” Hun giver sig selv mere plads til at trække vejret og slappe af. “Og det er måske den allerstørste gevinst. Sådan skal jeg nok komme igennem overgangsalderen.”