Kvalificerede læger Certificerede lægemidler Onlinekonsultation og opfølgning
Wies: "Det bedste, vi kan gøre, er at være lidt søde ved hinanden"
Læsetid: ca. 4 minutter
Redaktion SeeMe-nopause
Redaktion SeeMe-nopause
Sidste opdatering: 02-12-2024
Læsetid: ca. 4 minutter

Wies: "Det bedste, vi kan gøre, er at være lidt søde ved hinanden"

Jeg synes, det er utroligt, så store forskelle der kan være på kvinder, når det gælder overgangsaldersymptomer. Nogen mærker overhovedet ingenting, mens andre nærmest er ved at gå op i limningen. Jeg kan stadig se min bedste veninde for mig, når hun sad dér med sveden løbende ned ad ansigtet. For ikke at gøre ondt værre blev hun altid siddende musestille, indtil hedeturen var gået over og hun kunne hoppe ud under bruseren. 

Jeg så det ske. Der var intet at gøre. Ud over disse forfærdelige svedeture led den samme veninde også af "momentan sindssyge", som hun kaldte det. "Jeg kan ikke tænke klart," fortalte hun. "På arbejdet kan jeg sommetider læse den samme tekst 10 gange og stadig ikke vide, hvad der står". 

Der er gigantisk forskel på, hvor meget man mærker til overgangsalderen

Heldigvis kan jeg ikke genkende disse symptomer fra mig selv, men jeg døjer så til gengæld med dårlig søvn, kort lunte og nedsat sexlyst. Heller ikke særlig sjovt, skulle jeg hilse og sige. Hvis man skulle kategorisere overgangsaldersymptomer i lette, moderate og svære symptomer, ville jeg være i den moderate kategori, mens min veninde helt sikkert ville være i den svære. 

Min søster forstår til gengæld ikke, hvorfor alle gør så stort et nummer ud af det. Hun ville ikke engang kunne kvalificere sig til den lette kategori. Men hvorfor er forskellen så stor? 

Arvelighed og livsstil

Flere undersøgelser viser, at 80 % af alle kvinder oplever symptomer, og 30 % i så stort et omfang, at det påvirker deres hverdag. Der findes endnu ikke noget entydigt svar på, hvorfor nogle har flere symptomer end andre. 

Alligevel er der en række faktorer, der spiller ind. F.eks. kan den alder, hvor din mors menopause indtraf, være afgørende for, hvornår din egen gør det. Det holder helt stik i min familie, hvor vi er tre kvinder. Min søster og jeg havde ligesom min mor vores sidste menstruation, da vi var omkring 53 år. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man også oplever overgangsalderen på samme måde. 

Ens livsstil kan helt sikkert have indflydelse på symptomerne. F.eks. øger rygning og overvægt risikoen for en tidligere og mere intens overgangsalder, mens motion og sund kost mindsker symptomerne. 

Produkter under overgangsalderen

Hormoner og stress

Selve hormonniveauerne kan også udgøre en forskel. Faldet i østrogen- og progesteronniveauet i overgangsalderen forløber forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder oplever et pludseligt fald, hvilket medfører flere symptomer. Andre har et mere gradvist forløb med mildere symptomer. 

Stress kan også forstærke overgangsaldersymptomerne; det ved jeg af egen erfaring. Kvinder med tendens til depression har desuden en større risiko for at blive deprimerede i overgangsalderen. Her gik jeg heldigvis selv fri. 

Ud over disse faktorer lader der også til at være en række ukendte faktorer i spil. Forskerne er endnu ikke færdige med at undersøge, hvad der helt præcis foregår i overgangsalderen, og hvad årsagerne til de store individuelle forskelle er. 

Forståelse hjælper!

Uanset hvad er det vigtigt at huske på, at alle kvinder oplever overgangsalderen på deres egen måde. Der findes ingen "standardmåde". Det gælder også for overgangsalderens varighed. Nogle er symptomfri efter et par år, mens andre stadig døjer med dem som 80-årige. Det bedste, vi kan gøre, er at være lidt søde ved hinanden. 

Hvem er Wies?

Wies Verbeek (58) er journalist med speciale i sund aldring, grundlægger af hjemmesiden BLOW.nl, forfatter til en bog med 101 overraskende tips om overgangsalder – og selv midt i overgangsalderen. 

Afhjælp dine symptomer

Hver krop og hver overgangsalder er forskellig. Og det er enhver løsning derfor også. Opdag hvordan livsstil, ernæring, kosttilskud og medicinske behandlinger kan understøtte dit helbred i denne fase.

Også interessant for dig

FAQ

Why pause? Press play!