Sidst opdateret: 

Lena (45) om træthed, grådanfald og vejen tilbage til sig selv

Læsetid: ca. 5 minutter
Sidst opdateret: 
Redaktion SeeMe-nopause
Forfatter:Redaktion SeeMe-nopause
ehealth_German_women_with_brown_bobline_hair_and_she_is_50_ye_89da367b-7b54-4490-9d7f-567f8c00471e_1

Indholdsfortegnelse

Lena (45) er kunstner, bibliotekar og mor til to børn. I mange år følte hun sig energisk og kreativ. Men for nogle år siden begyndte hendes energi langsomt at forsvinde. Hun blev mere og mere træt og mistede lysten til ting, hun tidligere havde nydt. Først senere opdagede hun, at hendes symptomer hang sammen med overgangsalderen.

Det føltes som om, der lå et gråt slør over mit liv. Jeg stod der og så på, men følte ingenting længere.

Træthed, svedeture og svimmelhed, der blev værre

For nogle år siden begyndte Lena at mærke, at noget var ved at ændre sig. “Jeg var træt oftere og oftere. Ikke bare træt efter en travl dag, men en træthed, der føltes som om, den sad dybt i min krop. Selv efter en nats søvn følte jeg mig ikke udhvilet.”

Derudover begyndte hun at svede oftere. Ikke de klassiske hedeture, som hun altid havde forbundet med overgangsalderen, men pludselige svedeture på uventede tidspunkter. “Det skete i supermarkedet eller bare, når jeg sad stille i sofaen.” Hun begyndte også at opleve svimmelhed. “Nogle gange føltes det, som om verden tippede, og jeg mistede balancen.”

Langsomt ændrede hendes humør sig også. Ting, hun normalt nød, som at drikke kaffe med en veninde, gå en tur eller male i sit atelier, føltes pludselig som en enorm udfordring.

Jeg kunne gruble i timevis, nogle gange i dagevis, over de mindste beslutninger. Det gjorde mig virkelig skør.

Tvivl, grådanfald og en diagnose, der ikke forklarede alt

Det, der måske påvirkede Lena mest, var hendes pludselige ubeslutsomhed. “Jeg kunne tidligere træffe beslutninger ret nemt, men pludselig kunne jeg gruble i timevis eller endda dagevis over de mindste ting. Skulle jeg lave den aftale? Hvad skulle jeg lave til aftensmad? Skulle jeg tage mine pensler frem eller lade være?” Oven i det kom uventede grådanfald. “Nogle gange under madlavningen, nogle gange i bilen eller midt om natten. Jeg kunne ikke genkende mig selv længere. Jeg begyndte oftere at spørge mig selv, om jeg var deprimeret.”

Efter noget tid besluttede hun sig for at gå til lægen. Lægen konstaterede, at hun havde en depression. Ifølge lægen var det ikke overraskende: Lena var kort forinden blevet skilt, og den periode havde været præget af meget stress. Selvom det var hendes eget valg, følte hun sig skyldig over for sine børn.

Lægen ordinerede antidepressiv medicin. Lena begyndte på medicinen i håb om at få det bedre. “Men efter tre måneder mærkede jeg, at jeg kun følte mig endnu mere fjern fra mig selv. Mine følelser var flade. Ingen glæde, ingen sorg, kun tomhed. Så begyndte jeg at spørge mig selv: Kan det her virkelig være løsningen?”

Først da nogen kiggede på mine hormoner og min krop som en helhed, faldt brikkerne på plads.

Et andet syn på hendes symptomer

Via via kom Lena til sidst i kontakt med en ortomolekylær terapeut, der var specialiseret i hormoner. “Under de første samtaler følte jeg mig straks hørt. Der blev ikke kun kigget på mit hoved eller mine følelser, men på hele min krop.”

Undersøgelser viste, at Lena allerede var i overgangsalderen. Hendes hormoner svingede kraftigt, hvilket kunne forklare mange af hendes symptomer. Derudover viste det sig, at hendes tarmhelbred heller ikke var optimalt. Terapeuten forklarede, at tarmene og hjernen arbejder tæt sammen. Hvis din tarmhelbred er ude af balance, kan det også påvirke din energi og dit humør.

Med den viden gik Lena i gang. Hun ændrede sin kost, begyndte på kosttilskud og forsøgte at skabe mere ro i sin livsstil. “Det var ikke en hurtig løsning, men langsomt kunne jeg mærke, at noget ændrede sig. Min energi kom lidt efter lidt tilbage, og jeg begyndte at få lyst til at male igen.”

Hormonbehandling og langsomt at finde balancen igen

Alligevel var nogle symptomer stadig til stede. Trætheden var mindre, men ikke væk. Terapeuten foreslog derfor at undersøge, om hormonbehandling kunne være en mulighed i samarbejde med lægen. “Først tøvede jeg. Endnu en medicin. Men hun forklarede, at den nuværende hormonbehandling minder meget om vores egne hormoner, og at mange kvinder har gavn af den.”

På det tidspunkt havde Lena fået en ny læge efter at være flyttet til en anden by. “Det var en kvindelig læge på nogenlunde min alder. Jeg følte straks forståelse.” Sammen besluttede de at starte en prøvebehandling. Langsomt begyndte der at ske noget. “Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men skridt for skridt mærkede jeg forbedringer. Grådanfaldene blev færre, min energi steg, og jeg begyndte igen at nyde de små ting.”

Hendes kreativitet vendte også tilbage. Hun havde ikke malet i flere måneder. “Da jeg tog mine pensler frem igen, føltes det først skræmmende. Men hurtigt opdagede jeg, at kreativiteten stadig var der.”

I dag føler Lena sig meget mere som sig selv igen. Hun bruger stadig hormoner og fortsætter med at fokusere på sin kost, hvile og livsstil. “Det er stadig en balancegang nogle gange, men jeg har lært at lytte bedre til min krop.”

Det, hun især har lært, vil hun gerne dele med andre kvinder. “Symptomer som depression sidder ikke altid kun i hovedet. I mit tilfælde spillede hormoner og min tarmhelbred en stor rolle. Den indsigt har virkelig ændret mit liv.”

Måske genkender du nogle af symptomerne fra denne historie. Overvejer du, om du også er i overgangsalderen? Menopausetesten kan hjælpe dig med at få mere indsigt.

Vil du vide, om du er i overgangsalderen? Få straks klarhed.

Lær at forstå dine overgangsalderen, og find ud af, hvad du selv kan gøre