Brain zaps

• Brain zaps forekommer sjældent i overgangsalderen. Der er ikke lavet meget forskning på området, og derfor vides der stadig kun lidt om det.
• Forstyrret signaloverførsel i nervesystemet kan forårsage de såkaldte "stød" i hovedet eller kroppen. Hormonelle udsving kan muligvis spille en rolle her.
• Brain zaps er også en bivirkning ved nedtrapning af antidepressiva og anden medicin. Stress og angst kan øge risikoen for brain zaps.
• Langsom nedtrapning af medicin er vigtigt; gør dette altid i samråd med din læge. Sørg desuden for mere hvile og en god nattesøvn. Søvnunderskud kan forværre symptomerne.

Den præcise årsag til brain zaps i overgangsalderen er endnu ikke kendt. Hvad der præcist sker i kroppen, som får dig til at føle et sådant stød, er derfor uklart. Eksperter mener dog, at hormonelle udsving kan spille en rolle.

Sandsynligvis forårsager hormonelle udsving, at dit nervesystem ikke behandler signaler korrekt. Neuroner i hjernen kan derfor ikke udføre deres arbejde optimalt. Denne fejlsignalisering kan give et kortvarigt stød i hovedet eller andre steder i kroppen.

Østrogen hjælper normalt også med produktionen af lykkehormonet serotonin. Når østrogenniveauet falder, kan serotonin også falde. Det er også en af grundene til, at du kan føle dig nedtrykt i overgangsalderen. Men hvis faldet sker meget pludseligt, kan du opleve en stødfornemmelse.

Mange kvinder beskriver, at stødfornemmelserne i hovedet også kan føles som en form for kortslutning. Det er ikke en almindelig klage i overgangsalderen, men det forekommer. Fordi der mangler forskning om brain zaps og overgangsalderen, er det svært at sige, hvornår og hvor ofte det opstår.

Forskning fra det Nederlandske Bivirkingscenter Lareb viser dog, at kvinder oplever dette oftere end mænd efter ophør med antidepressiva. Det nævnes også, at det oftere forekommer lige inden du falder i søvn, lige før en hedetur eller ved søvnunderskud.

Andre overgangsrelaterede symptomer kan spille en rolle i udviklingen af brain zaps. For eksempel kan angst og stress muligvis øge risikoen for brain zaps. Stress påvirker nervesystemet. Meget (mental) stress kan derfor også påvirke neuronernes funktion.

Der er også videnskabeligt bevis for, at ophør med visse typer medicin (især antidepressiva) kan forårsage brain zaps. Det kan ske, hvis du stopper brat, men også hvis du trapper medicinen langsomt ned. Dette skyldes en pludselig mangel på serotonin i hjernen. Brug af stoffer kan muligvis også være en årsag. Efter brug af stoffer sker der også et fald i serotonin i hjernen.

Der er forskellige måder at håndtere brain zaps effektivt på. Du behøver ikke at lære at leve med det. Du kan støtte din krop på en naturlig måde med sund kost, tilstrækkelig motion og hvile. Derudover findes der kosttilskud, medicin og hormonterapi (HRT), som kan hjælpe.

Når din hormonbalance ændrer sig i overgangsalderen, kan det påvirke blandt andet dit energiniveau, din søvn, fordøjelse og stofskifte. Sund kost, tilstrækkelig motion og hvile hjælper med at forebygge eller lindre symptomer. Små ændringer kan allerede gøre en forskel for, hvordan du har det.

Ved brug af medicin eller kosttilskud støtter en afbalanceret livsstil din krop i optagelsen af næringsstoffer og behandlingen af medicin. Dette gør kosttilskud og medicin mere effektive. Hvad eksperter anbefaler ved brain zaps:

• Trap medicin langsomt ned. Brain zaps er i mange tilfælde en bivirkning ved ophør med medicin, såsom antidepressiva. Trap derfor din medicin ned trin for trin. Gør dette altid i samråd med din læge.
• Prioriter hvile. Vi er så vant til stress, at vi glemmer, hvordan vi skal slappe af. Nogle gange er vi ikke engang klar over, at vi er stressede, fordi det er blevet vores standardtilstand. Du kan selv reducere stressreaktionen i din krop. Det gør du ved simpelthen at tage mere hvile. Tag nok pauser, lav afslapningsøvelser, gå ture i naturen, skriv dine tanker ned, og lav oftere ingenting. Prøv også at tage færre opgaver på dig. I overgangsalderen er du også mere følsom over for stress, hvilket gør hvile endnu vigtigere.
• Spis tilstrækkeligt med aminosyrer (L-tryptofan). Tryptofan omdannes i kroppen til serotonin. Stoffet findes naturligt i blandt andet laks, æg, fjerkræ og mejeriprodukter. På trods af manglende videnskabeligt bevis anvendes det som kosttilskud ved for eksempel søvnproblemer, hormonelle klager og nedtrykthed.
• Fokusér på en god nattesøvn. Søvn er den vigtigste form for hvile. Søvnunderskud påvirker din hjerne og gør dig mere følsom over for stress. Det kan også gøre det sværere at sove. Kosttilskud til en bedre nattesøvn kan give støtte.