Undersøgelser viser, at gennemsnitligt 30 % af alle kvinder i overgangsalderen oplever en eller anden grad af tørhed, irritation, svie eller kløe i skeden. Det sker for de fleste, når de nærmer sig menopausen, eller lige efter. Hvilke gener du kan opleve, varierer fra kvinde til kvinde. Nogle oplever mere kløe, tørhed eller svie end andre. Det er irriterende og samtidig smertefuldt, men kan forklares ved faldet i østrogenniveauet. Men hvad sker der egentlig i kroppen? Hvad kan du gøre for at mindske symptomerne?
Jeg har i et halvt år døjet med tørhed, kløe og ømhed i skeden med indvendige sår. Jeg kan ikke engang cykle normalt længere. Det er så frustrerende! – Karin (50 år)
En af det kvindelige kønshormon østrogens (mange) funktioner er at opretholde en god blodgennemstrømning og sunde slimhinder i skedevæggen eller huden i skeden. Østrogen holder skedevævet fast og smidigt og sørger for, at skeden holdes fugtig. Det er vigtigt, da det holder skeden sund (ved at modvirke infektioner forårsaget af bakterier og svampe) og gør skeden mere våd, når du er seksuelt opstemt.
Når østrogenniveauet falder i overgangsalderen, bliver skeden derfor også påvirket. Blodgennemstrømningen kan aftage, og der kan opstå væskemangel. Dine slimhinder bliver mere sarte og tynde, så der kan opstå sår og rifter. Og det kan du mærke down under. Kløe, irritation, en sviende fornemmelse eller smerter i skeden er almindelige gener i overgangsalderen. Det går desværre ikke over af sig selv igen, men du kan gøre noget ved det.
Mange kvinder oplever forskellige symptomer i overgangsalderen, f.eks. hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger.
De vaginale gener kan være til stort besvær, f.eks. hvis du cykler til og fra arbejde. Det er med andre ord noget, du hellere vil være foruden. Du kan mindske de vaginale problemer ved at passe godt på dig selv og dit underliv. Følgende kan hjælpe:
Vaginal tørhed eller tør skede er et meget almindeligt problem i overgangsalderen og kan påvirke både din hverdag og dit sexliv. Hvis det ikke hjælper tilstrækkeligt at ændre på din kost og livsstil, kan den rigtige medicin mindske dine symptomer.
Hormonbehandling kan hjælpe dig ved at mindske dine overgangsaldersymptomer, idet der kompenseres midlertidigt for de manglende hormoner. Det er også effektivt mod tør skede, kløe og andre vaginale gener. Ofte vil du kunne mærke en bedring allerede efter få dage. Der kan vælges mellem forskellige former, herunder lokalbehandling med østrogensalve eller vagitorier (f.eks. Oestrogel). Lokalbehandling med hormoner er at foretrække, især hvis du har problemer med vaginal tørhed. Har du flere overgangsaldersymptomer, du gerne vil gøre noget ved, kan du også vælge oral behandling, f.eks. Femoston-Conti, eller en spray, f.eks. Lenzetto.
Ubehag som følge af tør skede kan afhjælpes med fugtgivende cremer, som fås i håndkøb. Der findes forskellige cremer, der tilfører den følsomme hud omkring skedeåbningen fugt, og som dermed kan mindske tørheden. Bemærk: Vælg altid en creme eller salve uden lokalirriterende stoffer. Spørg på apoteket, så du får det rigtige produkt med hjem.
Jeg er for nylig begyndt at bruge østrogensalve og tager mig mere tid til intimitet. Det har gjort, at sex endelig føles rart igen. – Ingrid (52 år)
Ca. 80 % af alle kvinder oplever gener i overgangsalderen. Videnskabelige undersøgelser bekræfter, at det ikke behøver være sådan. Heldigvis findes der flere måder at mindske generne på. Solgar® MenoPrime kan hjælpe mod almindelige symptomer som hedeture, humørsvingninger og irritabilitet og har en beroligende og understøttende virkning.*
*Sundhedsanprisning(er) afventer godkendelse fra Europa-Kommissionen.
Få de værktøjer, du har brug for til at komme mere afslappet gennem overgangsalderen og forstå, hvad der sker i din krop. Med tips og viden fra eksperter og relaterbare beretninger fra andre kvinder. Press play, not pause.
Ja, glidecreme kan være med til at gøre sex til en større nydelse (og smertefrit) for dig. Som følge af overgangsalderen kan du være længere tid om at blive våd, men lad det ikke afholde dig fra intimitet med din partner.