Insulinresistens i overgangsalderen: hvad er tegnene, og hvad kan du gøre ved det?

Insulin er et hormon, som din bugspytkirtel producerer, når du spiser noget, og dit blodsukker (glukose) stiger. Insulin spiller en vigtig rolle i reguleringen af blodsukkerniveauet ved at transportere glukose fra blodet til cellerne, hvor det bruges som energikilde.

Insulin sørger altså for, at de sukkerarter (kulhydrater), du spiser, omdannes til energi i cellerne.

Insulinresistens betyder, at kroppens celler ikke reagerer ordentligt på insulin. Derfor kræves der mere insulin for at transportere den samme mængde glukose til cellerne. Dette fører til et forhøjet insulinniveau i blodet. Og når cellerne bliver mindre følsomme over for insulin, påvirker det blodsukkerniveauet. Insulinresistens kan føre til forskellige helbredsproblemer såsom type 2-diabetes, hjertesygdomme og fedme, men også hedeture.

Følgende tegn kan indikere insulinresistens:

1. Mangler du energi, især et fald sidst på eftermiddagen?

2. Har du ofte trang til noget sødt?

3. Har du behov for noget sødt efter måltider?

4. Har du altid noget at spise med dig, som en müslibar, kiks eller noget andet med kulhydrater?

5. Har du svært ved at tabe dig?

6. Føler du dig deprimeret?

7. Har du små hudvorter på halsen og/eller omkring bh-stroppen?

8. Er du meget tørstig og har en tør mund?

9. Har du forhøjet kolesterol og/eller triglycerider?

10. Har du forhøjet blodtryk?

11. Har du ofte overspisningsepisoder?

12. Føler du dig svimmel/ubehagelig, hvis du springer et måltid over?

13. Har du fedtophobning omkring maven?

14. Er dit talje-hofte-forhold større end 0,8?

I overgangsalderen bliver du mere følsom over for insulinresistens. Kønshormonet østrogen spiller en vigtig rolle i stofskiftet. Når hormonniveauerne svinger og falder i overgangsalderen, kan det påvirke, hvordan kroppen håndterer insulin.

Andre faktorer, der måske eller måske ikke er relateret til overgangsalderen, kan også bidrage til en øget risiko for insulinresistens. Disse omfatter:

• Et tab af muskelmasse. Muskler er vigtige forbrugere af glukose.

• Vægtøgning og mavefedt

• Stress. Stresshormonet kortisol kan forstyrre glukosemetabolismen.

• Kroniske inflammationer i kroppen

→ Studier har vist, at kvinder med insulinresistens har en større risiko for at udvikle leptinresistens og omvendt. Dette kan blandt andet føre til, at du ikke længere føler dig mæt efter et måltid. Her er tegnene på leptinresistens.

Heldigvis er der mange måder at håndtere insulinresistens på, og ifølge nogle fagfolk kan det endda vendes helt. Fokus? Det er kost og motion.

• Spis fiberrigt. Fibre hjælper med at stabilisere blodsukkerniveauet. Tænk på grøntsager, frugt, fuldkornsprodukter og bælgfrugter.
• Undgå sukker og hurtige kulhydrater. Disse fødevarer forårsager en stigning i blodsukkeret. Tænk på hvidt brød, hvid pasta, hvid ris, småkager og müslibarer.
• Vælg sunde fedtstoffer og proteinrig mad. Hvis du spiser få kulhydrater, bliver dine celler mere følsomme over for insulin. Vælg sunde fedtstoffer fra kilder som nødder, frø, avocadoer og olivenolie samt proteiner fra for eksempel tofu, fisk og bælgfrugter.
• Begræns dine måltider til maksimalt tre om dagen. Færre måltider betyder færre blodsukkerstigninger.
• Prøv intermittent fasting. Forskning viser, at intermittent fasting hjælper med at regulere blodsukkeret og insulinresistens.
• Bevæg dig dagligt og træn dine store muskelgrupper to gange om ugen. Lav for eksempel 7-minutters træning på tom mave. Det forbedrer insulinfølsomheden.

Mener du, at du er insulinresistent? Kontakt en læge. En læge kan stille diagnosen og hjælpe dig videre med de rette tiltag.