Under en weekend med veninder får en af Wies’ veninder pludselig et voldsomt udbrud. Et vredesudbrud efterfulgt af tårer. “Det er overgangsalderen,” siger hun. Først mange år senere oplever Wies selv, hvad hormonelle udsving kan gøre mentalt.
Vi var fire veninder på weekendtur. Det var skønt at få snakket, gå ud at spise og gå ture. En af os skulle tidligt afsted søndag morgen. Aftenen før spurgte veninde Suus: “Kan I vække mig i tide? Så kan jeg lige sige farvel til Monique.”
Næste morgen glemte vi det. Da Suus vågnede og opdagede, at Monique allerede var taget afsted, blev hun rasende på os. Ikke bare lidt: hun råbte i mindst et kvarter og endte i en voldsom grådtur. “Det er overgangsalderen,” sagde hun grådkvalt. “På det seneste bliver jeg vred på alt og alle og føler mig slet ikke som mig selv længere.”
På det tidspunkt forstod jeg det ikke helt, men to år senere var det min tur, og det blev klart for mig, hvordan overgangsalderen kan påvirke dig mentalt. Hos mig viste det sig ikke så meget som vrede, men som stress. Selv de mindste ting føltes som for meget. Jeg følte mig nervøs, men forbandt det ikke med overgangsalderen, fordi jeg bare havde meget om ørerne.
Først bagefter gik det op for mig, at det faktisk var hormonerne, der havde bragt mig så meget ud af balance. Jeg var heldig, at jeg ikke arbejdede for en chef, så jeg slap for også at kæmpe med følelser af fiasko og skyld.
Fire af mine veninder, alle i halvtredserne og med høje stillinger, oplevede at blive udbrændte. De havde altid kunnet jonglere med mange bolde i luften og håndtere deres ansvar uden problemer. De kombinerede arbejde med familieliv, men pludselig, bang, faldt de sammen.
Ingen af disse veninder forbandt det med overgangsalderen. Det var arbejdssituationen, en travl kalender eller 'noget andet', men nej, det skyldtes ikke overgangsalderen.
Det er det snigende ved det. Hormonelle udsving kan påvirke neurotransmitterne i hjernen, hvilket kan føre til kort lunte, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt dårlig søvn. Mange kvinder ser dette som personlig fiasko og fortsætter bare.
Af egen erfaring kan jeg fortælle, at det er en lettelse at vide, at sådan et tilbagefald kan hænge sammen med overgangsalderen. Bare tanken om det giver allerede meget ro.
Det var arbejdssituationen, en travl kalender eller 'noget andet', men nej, det skyldtes ikke overgangsalderen.
Det er vigtigt at gøre det til et emne på arbejdspladsen, selvom det kan være svært. Hvis du ikke gør det for dig selv, så gør det for den næste generation. På mange områder er overgangsalderen ikke længere et tabu, men på arbejdspladsen er det stadig. Hvor dejligt ville det ikke være, hvis en arbejdsgiver kunne støtte eller i det mindste vise forståelse?
Lad være med at kæmpe videre, men søg hjælp. Tal om dine symptomer med din læge eller en specialiseret sundhedsprofessionel, som en overgangssygeplejerske fra VVOC. Undersøg sammen, om hormonbehandling eller anden støtte kan være passende. Forbered dig godt.
Til sidst: mere end nogensinde er sund kost og livsstil vigtigt i overgangsalderen. Det er måske kedeligt, men at sætte tempoet ned hjælper. Forvent ikke af dig selv, at du kan fortsætte på samme måde som før. En trøst: det bliver bedre igen. Og det nye tempo kan være overraskende behageligt.
Wies Verbeek (58) er journalist, grundlægger af hjemmesiden BLOW.nl og forfatter til bogen ’n Beetje Leuk Ouder Worden, 101 verrassende en bewezen tips. Og hun er midt i overgangsalderen.
