Prikken og stikken i kroppen

Hormonelle udsving påvirker nervesystemet. Det er derfor ikke så mærkeligt, hvis du oplever prikkende fornemmelser i overgangsalderen, for eksempel i hænder, fødder, ben eller ansigt. Det kan være ret ubehageligt, men heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at lindre det.

Close view of a woman in a beige knit sweater with arms crossed in a self-hugging posture, softly lit against a blurred neutral background

Kort fortalt

  • Mange kvinder i overgangsalderen oplever prikken i forskellige dele af kroppen, som hænder, fødder eller ben, især i perimenopausen. Det skyldes ofte hormonelle udsving.
  • Når østrogenproduktionen falder i overgangsalderen, kan det påvirke nervesystemet. Det kan føre til følelsesløshed, en brændende fornemmelse eller prikken.
  • Det er vigtigt at tage flere pauser. I overgangsalderen er du mere følsom over for stress og har derfor brug for mere hvile. Spændinger og stress kan forværre hormonelle udsving og gøre prikkende fornemmelser værre.
Jeg syntes, prikken var mærkelig, men jeg gjorde ikke noget ved det. Først da det begyndte at forstyrre min søvn, begyndte jeg at lede efter løsninger.
Marinke50 år

Hvad sker der i kroppen?

Sovende eller prikkende kropsdele kan skyldes hormonelle udsving under overgangsalderen. Disse fornemmelser mærkes ofte i hænder, ben, fødder eller ansigt. Det skyldes faldende østrogenniveauer. Når østrogenniveauet falder, forsøger kroppen at finde en ny hormonel balance. Det påvirker forskellige processer, herunder nervesystemets funktion.

Østrogen beskytter nervefibre og spiller en vigtig rolle i en god blodcirkulation. Når østrogenniveauet falder, kan der ske ændringer i nervesystemet, hvilket kan føre til følelsesløshed, en brændende fornemmelse eller prikken i kroppen. Det kan føles som sovende hænder, ben eller fødder.

De fleste kvinder oplever prikken under perimenopausen. Hvis hormonelle udsving er årsagen, aftager symptomerne ofte i postmenopausen, når hormonniveauerne finder en ny balance. Andre overgangssymptomer aftager som regel også på dette tidspunkt. Hvor mange kvinder der oplever prikken i kroppen i overgangsalderen, er dog ikke kendt.

Woman with short grey-and-black hair wearing a light top and beige scarf, facing the camera calmly in soft natural indoor light.

Andre årsager

Udover hormonelle ændringer kan andre faktorer også spille ind. Det kan være en klemt nerve, visse typer medicin (inklusive hormonbehandling), en allergi, en diskusprolaps, vitaminmangel eller strålebehandling. Prikken kan også skyldes sygdomme som diabetes, Raynauds fænomen, multipel sklerose, migræne eller infektioner.

Vedvarende prikken?

Hvis du stadig oplever prikkende eller brændende fornemmelser, selv efter at have ændret din livsstil, er det en god idé at tale med en læge. Især hvis symptomerne påvirker din hverdag eller ledsages af muskeltab, smerter, synsforandringer, gangbesvær, hukommelsestab, muskelspasmer, taleproblemer, følelsesløshed i store dele af kroppen eller besvimelse.

Personlig menopausalpleje med vejledning fra læger

En personlig produktanbefaling til dine overgangsudfordringer 

Hvilken behandling kan hjælpe?

Der findes ingen medicin, der specifikt reducerer prikkende fornemmelser som følge af overgangsalderen. Men du kan støtte din krop naturligt med sund kost, motion og hvile. Det kan hjælpe med at genoprette din hormonbalance og forebygge symptomer.

Kost og livsstil: få styr på det grundlæggende

Når din hormonbalance ændrer sig i overgangsalderen, kan det påvirke ting som dit energiniveau, din søvn, fordøjelse og stofskifte. Sund kost, motion og hvile kan hjælpe med at forebygge eller lindre symptomer. Selv små ændringer kan gøre en stor forskel for, hvordan du har det. Eksperter anbefaler følgende ved prikken i kroppen:

  • Tag flere pauser. Spændinger og stress kan forværre hormonelle udsving og intensivere prikkende fornemmelser. Sørg for at tage flere pauser og prioritere dine opgaver. Giv dig selv lov til at lave ingenting oftere. Som kvinde i overgangsalderen er du mere modtagelig for stress og har derfor brug for mere hvile. Det kan være svært at holde samme tempo som før.
  • Spis nok (sunde) fedtstoffer, grøntsager og frugt. Hormoner dannes af fedt, så det er vigtigt at få sunde fedtstoffer. Spis regelmæssigt fed fisk, hørfrø, valnødder eller olivenolie. Spis også masser af grøntsager og frugt for at få nok fibre, vitaminer og mineraler.
  • Reducer usunde vaner. Tænk på rygning eller (overdrevet) alkoholforbrug. Både alkohol og rygning påvirker nervesystemet negativt og kan forværre symptomer.
  • Bevæg dig dagligt. Motion forbedrer blodcirkulationen og hjertets funktion. Det reducerer også spændinger og stress i kroppen. Sørg for at bevæge dig mindst 30 minutter dagligt udover dine normale aktiviteter. Udstrækning er også godt for blodcirkulationen og kan hjælpe med at lindre klemt nerver.
  • Rejs dig op oftere. Sidder du meget ned? Så hjælper det at rejse dig op hver halve time for at stimulere blodcirkulationen. Vidste du, at du forbrænder dobbelt så mange kalorier stående som siddende?
  • Ved vedvarende eller alvorlig prikken anbefales det at kontakte din læge for at udelukke eventuelle underliggende årsager.

Kosttilskud

Under overgangsalderen ændrer kroppen blandt andet måden, den producerer energi, opbygger muskler og reparerer huden på. Du kan støtte disse processer naturligt med højkvalitets kosttilskud. Kosttilskud kan hjælpe med at opretholde hormonbalancen og bidrage til et godt helbred. Magnesium, D-vitamin og omega-3 anbefales til alle kvinder i overgangsalderen.

Effekten af kosttilskud afhænger blandt andet af din livsstil og dit helbred og kan variere fra person til person. Kvaliteten af produktet spiller også en rolle for, hvor godt det virker. Vælg derfor højkvalitets kosttilskud uden unødvendige fyldstoffer.

Personlig menopausalpleje, vejledt af læger

Få lindring af dine overgangsbesvær

Udfyld et online medicinsk spørgeskema og få en personlig produktanbefaling fra en læge, skræddersyet til din situation, dine præferencer og dit helbred.   

Eller

Lær at forstå dine overgangsalderen, og find ud af, hvad du selv kan gøre

FAQ

Er snurren i ansigtet, hænderne, fødderne eller benene farligt?
Hvem er SeeMe-nopause?