Angst og uro og overgangsalder

Mange af disse følelser i overgangsalderen skyldes svingende hormonniveauer. Når balancen mellem hormonerne i din krop forandrer sig, går det ud over de såkaldte neurotransmittere, som har indflydelse på dit humør og dit stressniveau. Du kan ikke undgå at blive følelsesmæssigt påvirket. 

F.eks. ved man, at østrogen har indflydelse på lykkehormonerne serotonin, oxytocin og dopamin. Disse hormoner giver dig en følelse af tilfredshed, glæde og ro – og i den anden ende af skalaen forbindes et lavt serotoninniveau med depressive følelser. Jo flere østrogener din krop danner, desto flere dannes der også af disse neurotransmittere. Når østrogenniveauet svinger i overgangsalderen, svinger niveauet af lykkehormoner derfor tilsvarende. 

Desuden kan man se, at kortisolniveauet i kroppen stiger i overgangsalderen. Det kan forstærke en lang række overgangsaldergener og samtidig påvirke din generelle trivsel. Hvis du i forvejen er stresset (uanset om du har grund til det eller ej), kan du føle dig ængstelig og opleve større indre uro. 

Det faldende progesteronniveau spiller også en rolle. Progesteron virker beroligende og som et værn mod stress. Når niveauet af dette hormon falder, kan du komme til at føle dig urolig og anspændt. Undersøgelser viser, at kvinder med et højt progesteronniveau er gladere og mere robuste og har en højere stresstærskel. 

Progesteron kommer i øvrigt yderligere under pres, hvis du er meget stresset eller konstant "på". Dine binyrer vil nemlig hellere danne kortisol end progesteron, så der kan opstå en form for ond cirkel. 

Samtidig er der også andre gener i overgangsalderen, der kan give dig en følelse af angst og uro. Dårlig søvn (uanset om det skyldes natlige hedeture eller noget andet), hedeture, manglende energi, hjertebanken og glemsomhed har alt sammen indflydelse på din følelsesmæssige og mentale trivsel. For slet ikke at tale om de ydre forandringer, der kan ske i denne periode af dit liv, f.eks. børn, der kommer i puberteten eller flytter hjemmefra, forandringer eller travlhed på jobbet og gamle forældre, der har brug for din omsorg. 

Mange kvinder oplever forskellige symptomer i overgangsalderen, f.eks. hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger.

Overgangsalderen er et følelsesmæssigt cirkus. Sommetider vender det op og ned på dit liv, så du ikke længere kan kende dig selv. Det kan påvirke dit humør på følgende måder: 

• Du bliver lettere irriteret 

• Du har humørsvingninger 

• Du føler dig ængstelig 

• Du føler dig nedtrykt eller depressiv 

• Du er i dårligt humør eller utilfreds 

• Du har ikke lyst til noget eller har en følelse af ligegyldighed 

• Du føler dig usikker 

• Du har tudeture, ofte ud af det blå 

• Du har svært ved at koncentrere dig 

Da progesteronniveauet falder allerede i perimenopausen, kan du opleve at føle dig ængstelig og urolig allerede i begyndelsen af perimenopausen. Nogle kvinder oplever dette, allerede før de bemærker ændringer i deres menstruationscyklus.

Husk på, at det ofte bliver bedre igen efter menopausen. Her finder kroppen en ny balance, hvilket påvirker humøret i positiv retning, og dine følelser af angst og uro kan forsvinde som dug for solen. Men indtil da er der meget, du kan gøre for at få det bedre, også selv om du tror, at det nok bare er noget, du må lære at leve med. 

Start med at spørge dig selv, om der er nogen ydre årsager til, at du føler dig urolig og stresset. Får du nok ro og hvile? Afsætter du tid nok til at slappe af i løbet af dagen? Passer du godt på dig selv, eller sætter du ofte dig selv i sidste række? Nedenstående tips kan hjælpe: 

• Prøv med åndedrætsøvelser. Din vejrtrækning har den evne, at den øjeblikkeligt kan skabe ro på dit nervesystem. Ved at trække vejret mere roligt kan du mindske din følelse af uro og anspændthed. Læg nogle små pauser ind i løbet af dagen, hvor du sætter dig ned, lukker øjnene og trækker vejret roligt ind og ud. Selv fem minutter hjælper. Mindfulness kan også hjælpe dig til at få ro på, når dine tanker og følelser går i selvsving. 

• Udsæt dig selv for dagslys. Forskellige videnskabelige undersøgelser viser, at det hjælper på humøret at udsætte dig selv for lys. Ophold dig udenfor i dagslyset i mindst 30 minutter hver dag. En dagslyslampe hjælper også til at øge dit energiniveau og forbedre dit humør. 

• Bevæg dig. Motion stimulerer dannelsen af lykkehormonerne serotonin, dopamin og endorfin. Prøv også at kombinere din gåtur, cykeltur eller træning med naturens dokumenterede beroligende effekt. 

• Spis sundt og varieret. Dit tarmsystem er din ekstra hjerne. Undersøgelser viser, at det, du spiser, har indflydelse på din generelle trivsel. Udsving i blodsukkerniveauet skaber også udsving i dit humør. Spis bl.a. masser af fibre (frugt og grønt), undgå hurtige kulhydrater, og begræns dig til tre eller fire måltider om dagen. Prøv at skære ned på rygning, koffein og alkohol.