Fytoøstrogener: mirakelmiddel eller hype?

Fytoøstrogener er plantestoffer, der strukturelt minder om hormonet østrogen. De to mest kendte grupper er isoflavoner, som især findes i soja, og lignaner, som blandt andet findes i hørfrø, fuldkorn og bælgfrugter.

Selvom de ligner østrogen, virker fytoøstrogener ikke på samme måde som det østrogen, kroppen selv producerer. Deres effekt er meget svagere og afhænger blandt andet af typen af fytoøstrogen og den måde, din krop bearbejder det på.

Østrogen virker via østrogenreceptorer forskellige steder i kroppen. Fytoøstrogener kan også binde sig til disse receptorer, men de gør det mindre stærkt og ikke på samme måde.

Afhængigt af omstændighederne kan fytoøstrogener enten efterligne østrogens virkning i mild grad eller tværtimod dæmpe den. Hvor stærk denne effekt er, varierer fra stof til stof og fra sted til sted i kroppen. Det gør deres virkning mere kompleks end ved almindelig østrogenerstatning.

Du kan få fytoøstrogener gennem kosten, for eksempel ved at spise tofu, sojamælk, hørfrø, bælgfrugter og fuldkorn. Humle og rødkløver indeholder også fytoøstrogene stoffer.

Der findes også kosttilskud med for eksempel soja-isoflavoner eller rødkløverekstrakt. Hvor godt de virker, kan variere fra kvinde til kvinde. Det kan muligvis hænge sammen med tarmfloraen. Hos nogle kvinder omdanner tarmbakterier daidzein, et isoflavon fra soja, til equol. Equol kan binde sig stærkere til visse østrogenreceptorer end daidzein. Ikke alle kan danne equol, og det kan måske forklare, hvorfor nogle kvinder oplever mere effekt af soja-isoflavoner end andre.

Fordi fytoøstrogener kan påvirke østrogenreceptorer, har forskere undersøgt, om de kan mindske gener som hedeture og nattesved. Flere studier viser interessante resultater, selvom udfaldene ikke altid er ens.

I et studie med 60 kvinder fik deltagerne dagligt 60 mg soja-isoflavoner eller placebo i tolv uger. Af de 60 kvinder gennemførte 51 studiet. Hos kvinder, der brugte isoflavoner, faldt hedeturene med 57 % og nattesved med 43 %. Det er en tydelig forbedring inden for denne gruppe, selvom det er et relativt lille studie.

Et andet studie med 96 kvinder giver en forklaring på, hvorfor effekten ikke er ens for alle. Forskerne undersøgte evnen til at danne equol ud fra soja-isoflavoner. Hos de kvinder, der kunne danne equol, blev hedeture og kraftig svedtendens reduceret efter tre måneder sammenlignet med placebo. Efter seks måneder blev også andre gener i denne gruppe forbedret, som hjertebanken og prikken i arme og ben. Hos kvinder, der ikke kunne danne equol, blev den samme effekt ikke fundet.

Et større studie viste også positive resultater. Af de 192 deltagende kvinder kunne forskerne vurdere antallet af hedeture hos 136 kvinder. Efter tolv uger var antallet af hedeture ved brug af soja-kimekstrakt faldet med 43,3 % mod 30,8 % i placebogruppen. Soja ser altså ud til at kunne have en vis effekt, selvom forskellen fra placebo er mindre, end procenterne umiddelbart antyder.

Resultaterne af disse studier er lovende, men når forskere ser på flere studier samlet, bliver billedet mere nuanceret. En analyse fra 2025 fandt ingen tydelig effekt af soja-isoflavoner på hedeture. En forskningsoversigt fra 2026 viste, at en kost med soja muligvis kan hjælpe med at reducere hedeture, men evidensen var lav.

Der er altså tegn på, at soja kan give lindring for nogle kvinder, men effekten er endnu ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Der er brug for mere forskning for at fastslå, hvem der har gavn af det, og under hvilke omstændigheder.

Der er forskel på fytoøstrogener, som du får gennem almindelig kost, og kosttilskud med en koncentreret dosis. Sojaprodukter passer generelt ind i en sund kost, også for kvinder, der har haft brystkræft. For kosttilskud skal man dog være mere forsigtig. De indeholder ofte en langt højere koncentration af isoflavoner end almindelig kost, og der er mindre viden om sikkerheden ved langvarig brug og ved hormonfølsomme sygdomme.

Hvis du har brystkræft eller en anden hormonfølsom sygdom (eller har haft det), eller hvis du bruger medicin, bør du først tale med din læge eller apoteker, før du bruger fytoøstrogentilskud.

Efter min mening er fytoøstrogener ikke et mirakelmiddel, men heller ikke bare en hype. Nogle kvinder oplever færre hedeture eller mindre nattesved, mens andre mærker meget lille forskel. Forskningen giver endnu ikke et entydigt billede.

Hvorfor nogle kvinder mærker mere effekt end andre, ved vi endnu ikke præcist. Tarmfloraen ser ud til at spille en rolle, men der er sandsynligvis flere faktorer, der påvirker det.

Mit råd er at overveje, om et kosttilskud giver mening i din situation. Hvis du vælger at prøve det, så vurder efter cirka otte til tolv uger, om du faktisk mærker en forskel. På den måde giver du det tilstrækkelig tid uden at forvente, at det virker for alle.