Kvinders hjerte i overgangsalderen: hvad ændrer sig for dit hjerte og dine blodårer?

Kvinder oplever i gennemsnit hjerte-kar-sygdomme 7-10 år senere end mænd. Men i overgangsalderen ændrer det sig. Æggestokkene producerer mindre østrogen, og der sker ændringer i både stofskiftet og blodkarrene. Derfor er overgangsalderen et vigtigt vendepunkt for din hjerte-kar-sundhed, uanset de forandringer, der følger med normal aldring. 

Østradiol, som er den vigtigste form for østrogen, hjælper med at holde dine blodkar sunde. Indersiden af blodkarrene kaldes endotelet, og østradiol stimulerer produktionen af nitrogenoxid her. Nitrogenoxid får blodkarrene til at slappe af og udvide sig, hvilket hjælper med at regulere blodtrykket og sikrer en sund funktion af blodkarrene.

Når østrogenniveauet falder i overgangsalderen, mindskes denne beskyttende effekt på blodkarrene. Det kan føre til forskellige konsekvenser:

• Mindre elastiske blodkar: Blodkarrene kan blive stivere og få sværere ved at udvide sig.

• Ændret fedtfordeling: Fedt ophobes lettere omkring maven og hjertet, hvilket kan bidrage til inflammatoriske processer i kroppen.

• Ugunstigere kolesterol: Kolesterolniveauerne kan ændre sig. LDL-kolesterol kan stige, mens HDL-kolesterol kan miste noget af sin beskyttende effekt.

• Højere blodtryk: Efter overgangsalderen kan blodtrykket stige. Mindre østrogen og en øget følsomhed over for salt kan være medvirkende faktorer. Forskning viser, at denne stigning ofte sker inden for 5-20 år efter overgangsalderen. 

• Nedsat insulinfølsomhed: Cellerne reagerer mindre effektivt på insulin, hvilket øger risikoen for type 2-diabetes. 

Undersøgelser peger på to signaler, der kan hænge sammen med risikoen for hjerte-kar-sygdomme:  

1. Alvorlige hedeture og nattesved: De her velkendte gener er ikke bare irriterende. Kvinder, der oplever alvorlige hedeture eller nattesved, har i gennemsnit en mindre gunstig kardiovaskulær risikoprofil. Derudover er det især sværhedsgraden af disse gener, der hænger sammen med en højere risiko for hjerte-kar-sygdomme. I en stor analyse blev det faktisk vist, at risikoen var mere end dobbelt så høj ved alvorlige vasomotoriske gener.

2. En tidlig eller præmatur menopause: Hvis din menopause starter, før du fylder 45, kalder man det en tidlig menopause. Sker det før 40-årsalderen, taler vi om præmatur ovarieinsufficiens (POI). Undersøgelser viser, at en tidligere menopause hænger sammen med en højere risiko for hjerte-kar-sygdomme, og risikoen stiger, jo tidligere menopausen starter. Jo tidligere menopausen begynder, desto længere tid bliver kroppen udsat for lavere niveauer af østrogen. Det kan være en af årsagerne til den øgede risiko for hjerte-kar-sygdomme. 

Overgange i sig selv kan ikke undgås, men du kan påvirke nogle risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. En sund livsstil spiller en vigtig rolle her. Den store australske 45 and Up Study viser, at en sund livsstil hænger sammen med en lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme. Denne sammenhæng blev også set hos kvinder, der oplevede en for tidlig overgangsalder før deres 40-års fødselsdag.

Med disse fire punkter kan du selv gøre en forskel:

• Spis hjertesundt: vælg oftere en middelhavskost eller DASH-kost, som er rig på grøntsager, frugter, fuldkornsprodukter, fisk og olivenolie, og begræns indtaget af rødt kød og sukker. DASH-kosten er særligt designet til at sænke blodtrykket. Da du under og efter overgangsalderen kan blive mere følsom over for salt, kan det også hjælpe at skære ned på salt for at holde blodtrykket nede.

• Bevæg dig nok: gå efter mindst 150 minutters moderat fysisk aktivitet om ugen, som for eksempel rask gang eller cykling. Regelmæssig motion hjælper blandt andet med at holde dit blodtryk sundt. Lav også styrketræning to gange om ugen for at vedligeholde dine muskler.

• Stop med at ryge: rygning er forbundet med en tidligere overgangsalder, kan forværre hedeture og øger risikoen for hjerteanfald markant. Forskning blandt midaldrende kvinder viser, at rygere har cirka tre gange så stor risiko for et hjerteanfald som kvinder, der aldrig har røget.  

• Sørg for søvn og afslapning: for lidt søvn og langvarig stress kan holde dit nervesystem aktivt i længere tid, hvilket kan få dit blodtryk til at stige. Dårlig søvn og langvarig stress er også forbundet med en højere risiko for hjerte-kar-sygdomme. Sørg derfor for at prioritere god nattesøvn og tid til afslapning.

Hormonbehandling (HT) er den mest effektive behandling mod hedeture og nattesved. HT bruges dog ikke til at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Nyere forskning bakker op om timing-hypotesen, som betyder, at tidspunktet for, hvornår man starter med HT, kan påvirke effekten på hjerte og blodkar. Hos raske kvinder, der begynder tidligt med HT — inden for 10 år efter deres sidste menstruation eller før de fylder 60 år — ser de kardiovaskulære resultater ud til at være mere positive sammenlignet med kvinder, der starter senere. Undersøgelser viser blandt andet færre hjerte-kar-problemer og en lavere samlet dødelighed i denne gruppe. Der er dog brug for mere forskning for præcist at afgøre, hvilke kvinder og hvilken type HT disse fordele gælder for.

Dette står i skarp kontrast til den kendte WHI-undersøgelse fra 2002, hvor der blev fundet risici. Kvinderne i denne undersøgelse var dog i gennemsnit 63 år gamle og cirka 12 år forbi deres overgangsalder, da de begyndte med HT, hvilket er en helt anden situation end i dag.

Administrationsmåden og typen af hormon spiller også en rolle i dag:

• Østrogen via huden (plaster eller gel): går uden om leveren og påvirker derfor blodets koagulation mindre end østrogen i tabletform. Forskning peger på, at transdermalt østrogen har en mere fordelagtig risikoprofil, når det gælder trombose. Doseringen har også betydning i denne sammenhæng.

• Mikroniseret progesteron er naturligt progesteron, der er forarbejdet, så kroppen lettere kan optage det. Mikroniseret progesteron og dydrogesteron ser ud til at have en mere positiv effekt på faktorer, der vedrører hjerte-kar-sundhed, sammenlignet med nogle ældre syntetiske gestagener. Nogle af de ældre varianter kan nemlig mindske noget af østrogens gavnlige effekt på kolesterolniveauerne.  

I overgangsalderen kan der ske ændringer, som gør dit hjerte og dine blodkar mere udsatte. Se ikke denne periode som en uundgåelig nedgang, men som en vigtig mulighed for at prioritere din hjerte-kar-sundhed. Med en sund livsstil og, hvis det er nødvendigt, i samarbejde med din læge en hormonbehandling, der passer til dig, kan du gøre en forskel på flere risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme.