Migræne i overgangsalderen: Lorraines historie (48)

Først gjorde det faktisk ikke rigtig ondt. Det var mest bare irriterende, fortæller Lorraine. “Kunne der være noget galt med min frokost? Kan man få hovedpine af det?” En time senere sad hun med hænderne presset mod hovedet. Hun havde en dunkende smerte, som hun ikke kunne ignorere. Sollyset føltes, som om nogen pegede en lommelygte direkte i ansigtet på hende. Hun svarede kort og irriteret til sine kolleger, selvom det slet ikke lignede hende. Hun kunne ikke genkende sig selv i det.

For første gang i sin karriere tog hun hjem midt på dagen. Gardinerne blev trukket for, og hun gik i seng. Hun sov i flere timer. Da hun vågnede, føltes det, som om hun var blevet kørt over af en lastbil. "Det er bare en mærkelig hovedpine," sagde hun til sin partner. Hun tænkte ikke så meget over det.

Lidt senere skete det igen. Og så endnu en gang. Hun plejede aldrig at have hovedpine. Og migræne? Det var noget, der ramte andre mennesker.

Halvvejs gennem en eftermiddag med veninder fik hun endnu et anfald. Hun kunne ikke holde det ud og var nødt til at tage hjem. Det blev dråben, der fik hende til at opsøge lægen. Da hun kom derhen, fik hun besked på, at det var migræne. Og at hun var i overgangsalderen, perimenopausen. Hendes hormoner svingede så meget, at det kunne udløse migræneanfald.

Hun fik medicin med hjem mod migrænen. Tabletter, som hun skulle tage, så snart hun mærkede et anfald komme. Og de virkede. Ikke helt, men de tog "den skarpe kant af". Hun skal tage tabletterne i tide, og det kan nogle gange være svært. Nogle gange kommer det så hurtigt, at hun ikke engang når at opdage det, før det er for sent. Eller det sker om natten, og så er det allerede for sent, når hun vågner med hovedpine.

For Lorraine føltes det, som om migrænen gjorde hendes liv mindre. Hun tog snakken op både på arbejdet og derhjemme. Hendes mand kunne tage over, når det ikke gik. Børnene tog det mere afslappet, når hun fik hovedpine. "Jeg begyndte dengang at kigge mere på, hvad jeg selv kunne gøre." Ikke kun medicinen, men hun begyndte også at lede efter triggere. Hvornår opstår det? Hvorfor? Hun skrev ting ned som søvn, kost og travlhed. "Ikke på en overdreven måde, men for at få indsigt.

Hun bemærkede, at dårlige nætter og travle dage er skadelige. “Det skal jeg virkelig tage højde for.” Hun er begyndt at spise anderledes, mere regelmæssigt og med mindre kaffe. Hun forsøger at sætte flere grænser, selvom det er en udfordring for hende. “Jeg var altid en, der bare fortsatte. Det går ikke længere på samme måde. Det kræver en anden tankegang.

Lorraine er ikke den eneste, der får migræne i overgangsalderen. Mange kvinder oplever det samme. “Jeg fandt ud af, at det virkelig er en del af overgangsalderen.” Det går lidt bedre nu. Migrænen er ikke helt væk, men Lorraine har fået bedre styr på den, og måske vigtigere endnu: hun forstår bedre, hvad der foregår. “Nu tænker jeg, at jeg bare skulle have lyttet til min krop noget før. Jeg har ladet det stå på alt for længe.” På et tidspunkt siger kroppen selv stop. 

 Migræne kan ændre sig i overgangsalderen, blandt andet på grund af udsving i østrogenniveauet. Det kan betyde, at anfaldene kommer oftere, føles kraftigere eller måske opstår for allerførste gang. Notér, hvornår hovedpinen starter, hvordan du sover, og om stress, kaffe eller alkohol spiller en rolle. Tal med din læge eller gynækolog, hvis du oplever tilbagevendende anfald. Kan du genkende dig selv i Lorraines historie? Overvejer du, om det kan betyde, at du er i overgangsalderen? Den online overgangstest kan give dig mere klarhed.