Sviende kønslæber og overgangsalder

Det kvindelige kønshormon østrogen spiller en stor rolle for skedens sundhed. Det sørger for sunde slimhinder og en god blodgennemstrømning i skedevæggen (huden indvendigt i skeden) og holder skedevævet smidigt og skeden fugtig. Det er alt sammen nødvendigt for at holde svamp og bakterier på afstand og gøre skeden våd, når du bliver seksuelt ophidset. 

I overgangsalderen producerer æggestokkene mindre og mindre østrogen, hvilket kan have konsekvenser for skeden. Mindre østrogen er lig med mindre blodgennemstrømning i skedevæggen, mindre fleksibelt væv og mindre fugt. Og det kan have en irriterende virkning. Skedevæggen bliver tyndere og mere tør og sart, så du kan have en tør og sviende fornemmelse i skeden eller på kønslæberne. Det kan også forårsage smerter eller kløe. 

Overgangsalderen er i øvrigt ikke nødvendigvis den eneste årsag til sviende kønslæber. Der kan også være andre medvirkende faktorer, f.eks. brug af irriterende produkter, kontaktallergi, bakterieinfektioner, skedesvamp, blærebetændelse eller kønssygdomme. Uanset årsagen går den sviende fornemmelse på kønslæberne eller i skeden ikke over af sig selv. Sommetider er der brug for medicinsk behandling, f.eks. østrogensalve, og andre gange kan nogle få livsstilsændringer være nok. 

Mange kvinder oplever forskellige symptomer i overgangsalderen, f.eks. hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger.

Vaginale gener er et typisk symptom på overgangsalder. Skeden bliver nu engang mere tør og sart som følge af det faldende østrogenniveau, og det medfører flere former for ubehag. Da østrogenniveauet stadig er forholdsvis højt i perimenopausen, dvs. årene op til den sidste menstruation, mærker de fleste kvinder først efter menopausen, at deres skede er blevet sart eller smertefuld. 

Undersøgelser viser, at op mod halvdelen af alle kvinder i postmenopausen har en eller anden form for vaginale gener. Jo længere henne i overgangsalderen du er, jo mere almindeligt er det. Den mest almindelige gene er vaginal tørhed, men mange kvinder oplever også andre symptomer som kløe, svie og irritation. De fleste kvinder fortæller, at det går ud over deres fysiske og mentale trivsel og deres sexliv.

Svie i skeden og på kønslæberne er let at behandle. Tal med din læge om dine symptomer, for der er meget, du kan gøre. Følgende tips kan hjælpe dig til at mindske den sviende fornemmelse: 

• Undgå irriterende produkter. Skeden har en fantastisk selvrensende evne. Produkter, der hævder at fremme skedens sundhed, gør snarere det modsatte og irriterer vaginalfloraen. Undgå sæbe, vaginalskyllere, parfumeret toiletpapir og andre renseprodukter, og vask dig kun med vand og en blød vaskeklud forneden. Stramtsiddende tøj kan også irritere. 
• Tag dig god tid til sex. Som kvinde i overgangsalderen bliver du stadig våd, når du er ophidset; det tager bare lidt længere tid. Lad det derfor ikke afholde dig fra at være intim med din partner. Sex og onani er gode måder at sætte slimhinderne i gang på. Glidemiddel hjælper også. 
• Lav bækkenbundsøvelser. Bækkenbundsøvelser er med til at styrke bækkenbunds- og skedemuskulaturen. Hermed mindskes risikoen for inkontinens og infektioner. 
• Brug vaseline og/eller kolde omslag. Kulden lindrer den sviende fornemmelse, og vaseline kan beskytte den sarte hud omkring skedeåbningen. 
• Brug en vaginal gel uden hormoner. En vaginal gel fugter huden og lindrer ømhed, svie og kløe. Gelen påføres skedeåbningen og indersiden af kønslæberne to gange dagligt. Gelen giver omgående lindring og har ingen bivirkninger. 
• Overvej lokal østrogensalve eller -vagitorier. En vaginal hormoncreme (østriol) eller en hormontablet, som anbringes i skeden (østriol eller østradiol), hjælper mod vaginale gener lokalt. Hermed skånes resten af kroppen for hormonerne. En vaginal creme eller tablet indebærer ingen risici og kan trygt bruges i en årrække. De første par dage kan det give en sviende fornemmelse, men efter nogle uger vil du kunne mærke effekten, og efter to måneder er virkningen optimal. Både cremen og tabletten skal bruges dagligt før sengetid i de første to uger. Herefter bruges den to gange om ugen.