Overgangsalderen sætter forholdet mellem Kim (14) og hendes mor under pres: "Jeg er lige så forvirret som min mor"

Kim er 14 år, går i skole og er midt i puberteten. Mens hun forsøger at finde vej i sin egen turbulente tilværelse, kan hun mærke, at hendes mor ikke altid er den samme, som hun plejer at være. Overgangsalderens og pubertetens hormoncocktail har givet deres forhold en ordentlig rystetur. Kim: "Min mor og jeg er ret tætte, men på det seneste er det, som om vi skændes hele tiden." 

Hedeture og irritation

For Helene, Kims mor, begyndte overgangsalderen med voldsomme hedeture. "Jeg anede ikke, hvad hedeture var, men pludselig skulle der ingenting til, før min mor begyndte at svede og blev helt rød i hovedet," fortæller Kim. 

"Jeg kunne sidde og fryse, mens hun var ved at dø af varme. Og tit blev hun også irriteret eller i dårligt humør. Hvis jeg så spurgte, om hun var okay, kunne hun snerre ad mig. 'Hvad tror du selv?' sagde hun så, selv om jeg jo bare mente det godt." 

"Hvorfor bliver hun pludselig så vred?"

Situationen derhjemme er blevet helt anderledes, og som enebarn er Kim ofte den, der går ud over: "En dag sad jeg bare i sofaen og scrollede på TikTok og gjorde overhovedet ingenting, og så kom hun ind i stuen og råbte pludselig op om, at jeg ikke skulle være så meget på den tingest, og at jeg burde lave noget andet," siger Kim. 

"Jeg blev helt paf og vidste ikke, hvad jeg skulle sige, for jeg havde jo ikke gjort noget forkert. Jeg blev også selv vred, for hvad er der galt med at gøre det, jeg har lyst til? Og hvorfor skal hun pludselig blive så vred?" 

Heller ikke altid selv den nemmeste i verden

Kim indrømmer, at hun heller ikke altid selv er den nemmeste i verden. "Jeg kan også selv indimellem være i skodhumør, men i starten havde min mor forståelse for det. Hun forstod mig, uden at vi behøvede tale om det. Men nu har vi tit sammenstød," fortæller Kim. 

"Den anden dag kom jeg lidt sent hjem fra en veninde, og det kom vi også op at skændes over. Bagefter havde jeg dårlig samvittighed, for jeg var jo kommet for sent, men jeg var også frustreret. Hvorfor er det hele så svært, og hvorfor eksploderer det hele tiden?" 

Når Kim vil fortælle sin mor om noget, der går hende på i skolen, lader det også til, at hendes mors tålmodighed kan ligge på et meget lille sted. "Før kunne vi tale om alt, og hun var god til at give mig gode råd, men nu er det lidt, som om hun tænker: 'Hold op med at skabe dig'." 

"Mor er i overgangsalderen"

På det seneste har Kim fået større forståelse for, hvad der er galt. "Den anden dag fortalte min far mig, at min mor er i overgangsalderen. Det betyder, at hun sommetider bliver irriteret, men at hun ikke mener det sådan. Det var rart at høre. 'Det er ikke dig,' sagde min far, 'det er mor'." 

Kort efter Kims snak med sin far havde hendes mor også i et roligt øjeblik fortalt hende, hvad der foregik. Kim: "Hun fortalte, at hormonerne gør, at hun ikke har helt kontrol over sig selv, og at hun føler sig som en helt anden, end hun plejer. Hun sagde også, at hun altid har dårlig samvittighed og har det dårligt, når vi har skændtes, fordi hun ved, at hun er urimelig over for mig. Det fik mig til at indse, at det er noget, hun ikke kan gøre for. Overgangsalderen gør hende forvirret, og jeg forstår godt, at det må være svært." 

Det hjælper at tale om det

Efter at Kim har talt med sine forældre, er stemningen heldigvis blevet meget bedre derhjemme, synes hun. "Nu forstår jeg, hvor hendes reaktioner kommer fra, og derfor kan jeg bedre sige pyt i stedet for selv at flippe ud," fortæller hun. 

Hun oplever også, at hendes mor virkelig gør sit bedste for at skabe ro, både for sig selv og mellem sig selv og Kim. Og hvor de mange hormoner, der raser gennem huset, tidligere fik Kim og Helene til at støde sammen, lykkes det dem i dag at komme godt ud af det med hinanden i det samme kaos. 

Kim: "Fordi jeg nu forstår, hvad der foregår, kan vi også tale om det og endda grine af det. I sidste uge, da jeg var med hende ude at købe ind, kom vi op at skændes igen. Jeg kan ikke engang huske om hvad, men på et tidspunkt kiggede vi begge to på hinanden og så var vi ved at flække af grin," siger Kim med et stort smil. 

"Og i aften er far ikke hjemme, og så skal vi have filmaften i sofaen. Det er faktisk blevet, ligesom det plejer at være, bortset fra at hun nogle gange sidder og kampsveder. Og det kan vi egentlig bare grine af nu." 

Tips og gode råd