Som hormonterapeut taler Suzanne dagligt med kvinder, der oplever, at overgangsalderen i stigende grad påvirker deres søvn, humør, energi og daglige funktion. I denne rubrik deler hun anonymiserede historier fra sin praksis for at skabe genkendelse, vise hvilke faktorer der kan spille en rolle, og give kvinder praktiske redskaber til selv at undersøge videre.
Janna fortalte, at hun næsten ikke længere turde kigge på uret, når hun vågnede om natten. Det var nemlig næsten altid på samme tidspunkt. Omkring klokken tre slog hun øjnene op, og derefter begyndte ventetiden på morgenen. Hun sad overfor mig og forsøgte at tage det let. Det lykkedes ikke rigtig. “Jeg vågner bare hver nat omkring klokken tre. Og så er jeg lysvågen.”
Ikke bare lidt søvnig, sådan et øjeblik hvor man vender sig om og falder i søvn igen. Hun følte sig klar og opmærksom. Som om natten på det tidspunkt var slut for hende. Folk spurgte hende ofte, om hun så lå og grublede. Det måtte hun ærligt talt svare ja til. Der var altid noget at tænke på: børnene, hendes arbejde, noget der skulle ordnes. Men det var ikke noget nyt. Ifølge Janna havde hun altid været “en rigtig tænker”. Tidligere vågnede hun bare ikke midt om natten af det.
Først troede hun, at det var midlertidigt. En travl periode, lidt mere stress eller bare uheld. De afbrudte nætter blev ved med at vende tilbage. Hun prøvede alt muligt: baldrian, et varmt bad, at spise lidt før sengetid, netop ikke at spise og melatonin. Nogle gange så det ud til at hjælpe lidt. Derefter sad hun igen oprejst i sengen.
Hun begyndte også at mærke det i løbet af dagen. Hun fungerede stadig. Det hele krævede bare mere energi. Hendes koncentration svigtede hurtigere, stimuli føltes mere overvældende, og trætheden forsvandt ikke rigtig, uanset hvor tidligt hun gik i seng. Og der var endnu noget, som hun næsten skammede sig over.
“Min mand snorker meget, og jeg irriterer mig over, at han sover så godt og nemt. Forfærdeligt, ikke?”
Netop fordi Janna altid havde sovet godt, forstod hun ikke, hvorfor det pludselig var så anderledes.
Det, der slog mig ved Janna, var, at det efterhånden ikke længere kun handlede om de afbrudte nætter. Også forventningen om, at hun ville vågne igen, var begyndt at spille en rolle. At gå i seng føltes ikke længere naturligt afslappende. Der lå hele tiden en tanke bag: snart vågner jeg igen. Og så snart hun lå vågen, fik hendes tanker frit spil.
Hormonelle forandringer under overgangsalderen kan påvirke din søvn. Du kan for eksempel sove lettere, vågne oftere eller have sværere ved at falde i søvn igen. Det betyder dog ikke, at hvert søvnproblem automatisk skyldes overgangsalderen.
Hos Janna kiggede vi derfor også på hendes daglige belastning, grublerierne og den spænding, der efterhånden var opstået omkring søvnen. Især kombinationen var bemærkelsesværdig: hun vågnede, var straks opmærksom, og hendes tanker begyndte at køre. Samtidig gik hun oftere i seng med forventningen om, at det ville ske igen.
Hos Janna kiggede jeg ikke kun på tidspunktet, hvor hun vågnede, men også på, hvad der skete før sengetid og efter opvågning.
Vi startede med hendes søvn-vågn-rytme. Janna gik tidligere ud om morgenen for at få dagslys og forsøgte at gå i seng og stå op på samme tid hver dag. Om aftenen begrænsede hun skarpt lys fra skærme. Ingen store ændringer, men justeringer, som hun kunne holde fast i dagligt.
Derudover øvede hun sig i rolig vejrtrækning i løbet af dagen. Ikke først når hun lå vågen klokken tre og desperat ønskede at falde i søvn igen, men netop på tidspunkter, hvor der ikke var noget galt. På den måde indførte hun bevidste pauser i løbet af dagen, og afslapning blev mindre noget, der kun skulle lykkes, når natten gik galt.
Vi kiggede også på hendes kost. Vi undersøgte et spisemønster, der kunne holde hendes blodsukkerniveau så stabilt som muligt i løbet af dagen. Ikke fordi kosten var forklaringen på hendes afbrudte nætter, men fordi jeg ved søvnproblemer gerne ser bredere på faktorer, der kan påvirke energi, spænding og restitution.
Derudover anbefalede jeg Janna magnesium og ashwagandha, tilpasset hendes situation. Ashwagandha blev brugt som støtte ved stress og søvn. Magnesium var også en del af tilgangen til afslapning og søvn. Ved kosttilskud ser jeg altid på den personlige situation, herunder helbred, medicinbrug og mulige interaktioner.
For Janna betød det især, at vi stoppede med at lede efter det ene middel, der skulle løse hendes nætter. Vi kiggede på mønsteret omkring søvnen og valgte forskellige ændringer, der passede til hendes situation.
Da jeg talte med Janna igen cirka otte uger senere, kom hun begejstret ind. Hun havde taget rådene seriøst, fra hendes søvnrytme og vejrtrækningsøvelser til ændringerne i kosten og kosttilskuddene. Hun ville så gerne bryde mønsteret. Ikke alt ændrede sig med det samme.
Først bemærkede hun, at hun nogle gange lettere faldt i søvn igen efter at være vågnet. Derefter kom der nætter, hvor hun sov længere. Andre gange vågnede hun stadig, men lå ikke så længe og ventede på morgenen. Der var også flere og flere morgener, hvor hun følte sig mindre udmattet.
Til sidst var der endda nætter, hvor hun sov igennem. Vi kan ikke bagefter sige, at én ændring var ansvarlig for det. Janna ændrede flere ting på én gang, og søvn påvirkes af mange faktorer.
Det, der især slog hende selv, var, at natten føltes mindre belastende. Hun gik ikke længere i seng med den samme spænding. Og hvis hun vågnede, blev hun mindre hurtigt fanget i tanken om, at resten af natten var spildt.
Hun mærkede også forskel i løbet af dagen. Hun følte sig mindre stresset, og trætheden tyngede mindre på hendes dage. At vågne om natten var ikke forsvundet fra den ene dag til den anden. Det faste mønster, som hendes nætter og dage efterhånden var blevet centreret omkring, mistede langsomt sit greb.
Det, jeg især vil fremhæve fra Jannas historie, er, at du ved dårlig søvn ikke kun behøver at fokusere på de timer, du ligger i sengen. Også hvad der sker før, under og efter søvnen, kan give nyttig information.
Vågner du regelmæssigt? Notér i et par dage, hvornår det sker, og hvad du bemærker. Er du straks lysvågen? Begynder du at gruble? Er nætterne anderledes efter travle dage? Og går du nogenlunde på samme tid i seng og står op på samme tid? Et lille overblik kan hjælpe med at genkende mønstre.
Bliver søvnproblemerne ved, eller mærker du i stigende grad, hvordan de påvirker dig i løbet af dagen, så lad nogen undersøge, hvad der kan spille ind. Overgangsalderen kan have stor indflydelse på din søvn. Det betyder ikke, at alt, hvad du oplever, automatisk skyldes den.
Hvad der passede til Janna, behøver ikke at være den samme tilgang for en anden kvinde.
Dårlig søvn kan hænge sammen med overgangsalderen. Også stress, medicin, søvnvaner og andre fysiske årsager kan spille en rolle. Især når søvnproblemer er nye, varer længe eller påvirker din daglige funktion, er det klogt ikke at drage forhastede konklusioner.
På SeeMe-nopause kan du læse mere om dårlig søvn i overgangsalderen og om livsstilsændringer, du selv kan prøve. Har du desuden andre symptomer, kan det være nyttigt at se dem i sammenhæng.
En indledende samtale via SeeMe-nopause kan hjælpe med at få et bedre billede af din situation og afgøre, hvilket næste skridt der passer til dig.
Udfyld et online medicinsk spørgeskema og få en personlig behandlingsplan fra en læge, skræddersyet til din situation, dine præferencer og dit helbred.
Denne artikel er baseret på praksiserfaringer fra en specialist. For at beskytte patientens privatliv er navn og genkendelige detaljer ændret. Oplysningerne i denne artikel er beregnet til uddannelsesformål og erstatter ikke personlig medicinsk rådgivning.
