Kvalificerede læger Certificerede lægemidler Onlinekonsultation og opfølgning
Marion fortæller
Læsetid: ca. 5 minutter
Redaktion SeeMe-nopause
Redaktion SeeMe-nopause
Sidste opdatering: 20-02-2025
Læsetid: ca. 5 minutter

Marion (47) tog pludselig 7 kilo på: "Jeg havde mistet kontrollen over min krop."

Marion (47) havde aldrig haft brug for at tabe sig. Mens mange af hendes veninder og hendes søster jævnligt hoppede med på de nye slankekure, havde hun aldrig selv skullet passe på vægten. Derfor havde hun heller aldrig helt forstået, hvorfor alle gik så meget op i det. "Jeg har altid tænkt, at hvis man passer lidt på med, hvad man spiser, så tager man heller ikke synderlig meget på. Men det har godt nok ændret sig nu." 

"Jeg var netop begyndt at træne mere aktivt"

Siden Marion kom i overgangsalderen, er det, som om hendes krop har fået sit eget liv. Især når det gælder hendes vægt. "Jeg bemærkede, at mine bukser strammede mere, end de plejede, og da jeg efter noget tid valgte at veje mig, opdagede jeg, at jeg havde taget 7 kilo på på få måneder. Jeg var helt paf over, at det var gået så hurtigt, og fattede det ikke, for jeg havde ikke ændret på noget i min levevis," fortæller hun. "Det ironiske er, at jeg faktisk var begyndt at træne mere aktivt, fordi jeg vidste, at overgangsalderen nærmede sig." 

Tilsyneladende ikke nok at leve sundt

Hun forstod det ikke. Hun havde jo et aktivt liv og spiste også sundt. Da hun ikke brød sig om kroppens forandringer, prøvede hun alt, hvad hun tidligere havde hørt veninderne tale om. 

"Jeg fastede periodisk i et stykke tid og begyndte at spise færre kulhydrater, men jeg oplevede kun meget få resultater," fortæller hun. "På det tidspunkt viste vægten allerede 12 kilo mere end det, jeg vejede før overgangsalderen. Jeg valgte at bestille tid hos en diætist i håbet om, at hun kunne fortælle mig, hvad jeg kunne gøre anderledes. Jeg manglede jo åbenbart den rigtige viden." 

Af sted til diætisten

"Hos diætisten fik jeg analyseret mine kostvaner. Jeg skulle føre maddagbog, og vi talte om, hvordan hormoner og min alder påvirkede mit stofskifte, men hun kunne ikke finde nogen klar årsag til, at jeg pludselig tog på." 

Marion begyndte dog at indføre nogle af de tips, hun fik af diætisten, som f.eks. at integrere mere protein i sine måltider. Men selv om hun gjorde sig umage, førte det ikke til noget vægttab. "Jeg følte mig sund og rask, men min krop syntes åbenbart noget andet. Jeg tog mere og mere på. Det var, som om jeg var fanget i en krop, jeg ikke havde kontrol over. Da det senere viste sig, at det skyldtes en hormonel ubalance, forstod jeg, hvorfor alle de gode råd ikke virkede." 

Det påvirkede også Marion mentalt. "Jeg må indrømme, at det gik ud over min selvtillid. Især fordi jeg aldrig havde skullet kæmpe med vægten før. Det var enormt frustrerende, at jeg åbenbart ikke havde nogen kontrol, og jeg begyndte også at snerre ad min mand og mit barn." 

Måske var det alligevel skjoldbruskkirtlen?

I samråd med sin mand valgte hun for en sikkerheds skyld at gå til lægen for at få undersøgt, om der var en medicinsk grund. Her fik Marion taget blodprøver for at få tjekket sin skjoldbruskkirtel, sit blodsukker og sine kolesteroltal – men også her var resultaterne normale. 

"Lægen bekræftede, at det ikke er ualmindeligt at tage på i overgangsalderen, men efter en god snak besluttede hun, at der skulle ske noget andet. Hun foreslog vægttabsmedicin. Jeg blev lidt overrasket, for jeg betragtede det som en slags sidste udvej. Men denne medicin var udviklet specifikt til personer som mig, der er overvægtige på grund af hormon- eller stofskifteforandringer." 

Medicin viste sig at være løsningen

Allerede efter nogle uger kunne Marion mærke forskel. "Jeg følte mig lettere, og badevægten bekræftede det. Efter et par uger kunne jeg passe mine gamle bluser igen, uden at de sad for stramt. Jeg var så lettet over, at jeg havde fundet en løsning." 

Hendes frustrationer blev erstattet af ny motivation. "Jeg følte mig langt stærkere, fordi det var som at genvinde kontrollen. Min energi var tilbage. Og hvor det før irriterede mig at træne til ingen nytte, fik jeg nu lyst til at træne igen." 

Gør det, der virker for din krop

"Medicinen gav mit stofskifte et ekstra skub, så jeg kunne tabe mig og langsomt få min krop tilbage," fortæller Marion. "Det var ikke nogen nem beslutning til at starte med, og det føltes også lidt som at snyde – men den tanke har jeg nu skudt helt fra mig igen. Det, der betyder noget, er, at du går din egen vej og gør det, der virker for din krop. Og for mig var det at tage medicin." 

Hvad kan du gøre mod vægtøgning?

Kvinder tager i gennemsnit mellem et halvt og et helt kilo på om året, fra de er 50, til de er 60 år. Selv om det ekstra mavefedt har en funktion, kan de ekstra kilo gå ud over selvtilliden.

Tips og gode råd

Why pause? Press play!