Mildred (46): “Låt dig inte avfärdas av en läkare som säger att besvären hör till åldern”

Mildred (46) er gift, har en søn sammen med sin mand og har som jordemoder hjulpet hundredvis af fødende kvinder. Selv er hun nu trådt ind i den næste fase af livet som kvinde: overgangsalderen. "Jeg var sikker på, at jeg ville komme let igennem overgangsalderen i kraft af min medicinske viden. Det kom bag på mig, at det skulle ramme mig så hårdt," fortæller hun. 

Overgangsalderen var ikke uden sværdslag for Mildred. Hedeture, nedsat sexlyst, vaginal tørhed og ekstrem udmattelse – hun fik lidt af det hele. 

Fra hedeture til udmattethed

Overgangsalderen begyndte for Mildred med søvnløse nætter. Hun vågnede badet i sved flere gange hver nat. "Jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Først havde jeg det koldt, så varmt, så koldt igen – alt imens jeg svedte som en gal." 

Om dagen fortsatte hedeturene: "Her kunne jeg pludselig blusse op og blev ildrød i ansigtet, som føltes brændende varmt. Jeg kunne blive helt forskrækket, hvis jeg så mig selv i spejlet." Nedsat sexlyst havde hun også: "Min lyst var helt væk, og min skede var tør og irriteret. Det hjalp selvfølgelig ikke ligefrem på det. Det bekymrede mig, for intimiteten var temmelig vigtig for min mand og mig." 

Min mand var meget forstående, men jeg havde alligevel skyldfølelse. Min interesse for sex var vitterlig helt væk.

Men det mest foruroligende af det hele var udmattelsen: "De mest simple ting føltes uoverkommelige – bare det at tænde stearinlys for at hygge lidt om aftenen eller at tømme opvaskemaskinen. Allerede midt på eftermiddagen så jeg frem til at kunne gå i seng igen. Det er ikke til at fatte, når jeg tænker tilbage på det nu." 

På jagt efter en løsning

Mildred prøvede alt muligt for at mindske symptomerne. "Jeg har et halvt apotek stående ude på badeværelset," ler hun. "Melatonin, magnesium, B-vitaminer … Jeg har prøvet alle rådene, men intet lod til at virke for alvor. Selv om de gjorde underværker for mine veninder. Det har været ret frustrerende til tider, må jeg sige." 

Hun gik til lægen, men fik ikke rigtig noget ud af det. "Han sagde, at symptomerne ville gå over af sig selv," fortæller hun. "Men det skete så ikke. Jeg begyndte at miste modet og anede virkelig ikke, hvad jeg mere skulle stille op." 

Kollega til undsætning

På et tidspunkt talte Mildred med en arbejdskollega om sine symptomer. "Sjovt vidste vi godt, at vi begge to gik igennem det samme. Jeg havde set hende kæmpe med hedeturene, og det samme havde hun med mig. Det havde vi moret os meget over," griner hun. 

Kollegaen fortalte om sin erfaring med en læge, der havde udskrevet hormonbehandling til hende. "Jeg havde godt lagt mærke til, at hendes symptomer var blevet langt mindre. Da hun fortalte om det, tænkte jeg: Kunne det også være noget for mig? Jeg fik lidt håb tilbage, selv om jeg vidste, at det ikke nødvendigvis betød, at det også ville virke for mig." 

Fik hormonbehandling gennem lægen

Mildred læste en masse om hormonbehandling og følte sig overbevist om, at det også ville kunne hjælpe hende. Med store forventninger gik hun tilbage til sin læge og understregede endnu en gang sine symptomer. Hun fortalte, hvor stor gavn hendes kollega havde haft af hormonbehandling, og at hun efter grundig research selv var kommet frem til, at det sikkert også ville virke for hende. "Lægen blev klar over alvoren af mine symptomer, og henviste mig til en specialist. Han udskrev hormonbehandling til mig efter nogle yderligere undersøgelser. Jeg blev bare så glad," fortæller hun. "Endelig følte jeg, at jeg fik hjælp." 

Hvordan gik det så? "Jeg mærkede ret hurtig en bedring. Efter ca. fire uger følte jeg mig allerede mere afslappet og energifyldt. Jeg havde langt færre hedeture, og jeg fik lysten tilbage, også i sengen," ler hun. 

Jeg har da stadig hedeture af og til, især hvis jeg har meget om ørerne eller føler mig stresset. Men det er vitterlig ingenting i forhold til det, jeg oplevede før.

Hendes tip til andre kvinder? "Sommetider tænker jeg: Hvis jeg bare havde vidst dette noget før, kunne det have sparet mig for en masse elendighed. Så mit tip ville være: Lad dig ikke affærdige af en læge, der fortæller dig, at det bare er en del af det. For tro mig: Det behøver det ikke være."