Antoinette (52) er gift, har tre børn og er også allerede bedstemor. Ud over familielivet arbejder hun som tandlæge på en klinik – et travlt job, som hun finder meget givende. Omkring 46-årsalderen mærkede hun pludselig overgangsalderen gøre sit indtog, både fysisk og psykisk. Det påvirkede også hendes forhold til hendes mand. "Det gjorde mig virkelig stresset. Jeg ønskede ikke, at vores forhold skulle lide under det."
Da Antoinette kom i overgangsalderen, fik hun en række symptomer, der ikke kun satte hende selv, men også hendes parforhold på prøve. Antoinette: "Jeg havde hedeture, der kunne komme ud af det blå, mit humør kunne skifte på et øjeblik, og jeg havde stort set ingen lyst til sex længere. Det var, som om jeg var fanget i en krop, jeg ikke kendte."
For en partner kan det sommetider være svært at give den rigtige støtte til en kvinde, der er ikke har det godt og ikke længere kan kende sig selv. "Min mand var meget tålmodig, men jeg kunne se frustrationen i hans øjne, når jeg flippede ud over en lille bemærkning, eller når jeg afviste hans tilnærmelser. Det kom til et punkt, hvor han ikke længere vidste, hvad han skulle stille op," fortæller hun åbent.
Antoinette havde det skidt, og det tærede på hende mentalt. Hun ønskede bare at få sit gamle jeg og sin energifyldte krop tilbage. "Jeg besluttede, at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne for at mindske mine gener, både for min egen og for min mands skyld. Jeg ville redde mit parforhold. Det første, jeg gjorde, var at omlægge min kost. Jeg læste en masse om den indvirkning, kosten har på hormonerne. Og det var noget, jeg nemt selv kunne gøre noget ved."
Omlægningen bestod i at spise mere frugt og grønt og så vidt muligt undgå kaffe og alkohol. "Jeg havde lagt mærke til, at sukker, kaffe og alkohol havde en effekt på mit humør og mine hedeture. Men jeg må sige, at det var sværere at holde mig fra disse ting, end jeg havde troet," indrømmer hun ærligt.
Da jeg først mærkede, at omlægningen havde en effekt, steg min motivation. Jeg gik på jagt efter flere ting, der kunne hjælpe mig til at holde mine symptomer i ave.
"Efterfølgende søgte jeg vejledning og begyndte at tage kosttilskud, der var udviklet specielt mod overgangsaldersymptomer. Jeg tog sølvlys, magnesium, omega 3 og Dvitamin," fortæller hun.
Sølvlys er en lægeurt med en østrogenlignende virkning, som hjælper mod hedeture og humørsvingninger*. Magnesium virker bl.a. beroligende på nervesystemet, og omega 3 og D-vitamin har også en positiv indvirkning på humøret*.
Resultatet? "Efter nogle måneder kunne jeg mærke forandringerne. Mine hedeture blev mindre hyppige, og mit humør blev mere stabilt. Jeg følte mig mere som mig selv igen, og gnisten mellem mig og min mand vendte lige så stille tilbage," smiler hun.
På anbefaling fra sin søster forsøgte Antoinette også at finde mere ro, hvilket hun synes var ret svært med sit hektiske arbejde. "Jeg har altid tænkt, at travlhed og stress bare var noget, der hørte med, men da jeg begyndte at lave åndedrætsøvelser, fandt jeg mere ro. Min søster gav mig en spændende bog med masser af praktiske øvelser. Det var virkelig forbløffende, at noget så selvfølgeligt som at trække vejret kan have så stor effekt."
"Det var summen af de mange små skridt, de sunde valg, kosttilskuddene og afslapningsøvelserne, der hjalp mig igennem overgangsalderen og reddede mit parforhold," siger Antoinette. "Nu har jeg fået mere ro på og har lært, at min mand og jeg kan klare alle de svære stunder, når blot vi lytter til hinanden og bliver ved med at kommunikere. Og dét gav mig også lysten til intimitet tilbage."
Jeg håber, at andre kvinder finder hjælp og inspiration i min beretning. Hvis jeg kan, så kan du også.
Antoinette vil gerne understrege, at der ikke kun var lutter fremgang: "Der var masser af dage, hvor jeg stadig havde det elendigt, trods alle mine bestræbelser. Nogle gange undrede jeg mig over, hvorfor jeg gjorde det, men jeg er glad for, at jeg holdt fast."
Hendes råd til andre kvinder? "Søg hjælp! Det er lige meget, om det er hos din samlever eller hos en specialist – men du behøver ikke klare det alene. Den anden person kan give dig energien og viljen til at holde fast, når det hele hænger dig ud ad halsen."
*Sundhedsanprisning(er) afventer godkendelse fra Europa-Kommissionen.