Føler du dig oftere trist, tom eller irriteret? Har du mindre lyst til at være sammen med andre, selvom du før nød at være omgivet af mennesker? Eller føler du, at du ikke helt kan genkende dig selv længere? I overgangsalderen kan dit humør blive påvirket. Nogle gange er det bare triste følelser, der hurtigt forsvinder igen. Andre gange kan der være mere på spil.
Overgangsbesvær og depressive symptomer kan ligne hinanden meget eller endda forstærke hinanden. Dårlig søvn, lav energi, koncentrationsbesvær og grådanfald kan skyldes hormonelle udsving, men det kan også være tegn på en depression. Derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem de to. Selve overgangsalderen giver ikke depression. Alligevel oplever omkring 35 % af kvinder i overgangsalderen depressive symptomer.
Under overgangsalderen ændrer din hormonbalance sig. Østrogen og progesteron begynder at svinge og falder til sidst. De her hormoner påvirker ikke kun din menstruation, men også din søvn, energi, stressfølsomhed og dit humør.
Det kan derfor være nemmere at komme ud af balance. Ting, som du før klarede uden problemer, kan pludselig føles overvældende, din tålmodighed bliver mindre, eller du begynder at græde over småting.
Samtidig dukker der ofte flere symptomer op på én gang. Hedeture kan forstyrre din søvn og få dig til at vågne op helt udmattet. Dårlig søvn gør dig mere følsom over for stress, og langvarig stress kan påvirke dit humør endnu mere negativt og gøre din søvn endnu dårligere.
Alle føler sig nedtrykte en gang imellem. Især når der er meget, der fylder i hverdagen. Tænk på bekymringer om arbejde, forhold, børn, forældre, helbred eller økonomi. Selv forandringer i din krop kan føre til sorg, usikkerhed eller behov for at bearbejde følelser.
Nedtrykthed er som regel midlertidigt. Du kan måske føle dig træt, græde lettere eller være mere irritabel. Forskning viser, at omkring hver tredje kvinde i overgangsalderen oplever humørsvingninger eller nedtrykte følelser. Alligevel lykkes det ofte stadig at finde små øjeblikke med glæde, ro eller nærvær. Ofte kan du også selv gøre noget for at få det bedre, med eller uden medicin.
Jeg havde det skidt i flere dage. Helt drænet, ingen energi til at lave de ting, jeg før nød at gøre.
En depression stikker dybere. Så hænger tristheden ved i længere tid og påvirker tydeligt din hverdag. Du kan næsten dagligt føle dig tom, håbløs eller værdiløs. Ting, der normalt gjorde dig glad, betyder ikke rigtig noget længere. At stå op, arbejde, tage sig af ting eller holde kontakten med andre kan føles helt uoverskueligt.
En depression ser forskellig ud for alle. For nogle handler det mest om tristhed. For andre kan det føles som tomhed, vrede eller en komplet følelse af udmattelse.
Symptomer, der kan pege på en depression, inkluderer:
De her symptomer kan vare i mere end 2 uger og påvirke dit arbejde, dine sociale relationer eller dit familieliv markant.
Overgangsalderen i sig selv forårsager ikke depression. Det er ofte en kombination af fysiske, mentale og sociale faktorer.
Hormonelle udsving kan gøre dig mere følsom over for humørsvingninger. Især perimenopausen, årene før din sidste menstruation, ser ud til at være en sårbar periode. Forskning viser, at kvinder i denne fase har større risiko for depressive symptomer end kvinder før overgangsalderen.
Men der er ofte flere ting, der spiller ind. Mange kvinder er i en travl livsfase. Børnene bliver ældre eller flytter hjemmefra. Forældre har brug for mere pleje. Dit forhold ændrer sig, din krop føles anderledes, eller du sover dårligere. Og samtidig fortsætter du, fordi det forventes af dig.
Det kan blive for meget.
Nogle gange opdager du først, hvor længe du har kørt på viljestyrke, når din krop trækker i bremsen.
Jeg troede, at jeg bare var træt. Men i virkeligheden havde jeg mistet mig selv for flere måneder siden.
Hormonelle ændringer kan føre til humørsvingninger. Dårlig søvn, nedtrykthed, hjernetåge, træthed, irritabilitet og humørsvingninger er helt normale under overgangsalderen. Men det er også symptomer, der kan opstå ved en depression. Derfor kan det være svært at finde ud af, hvad der egentlig foregår.
Vågner du hver nat på grund af hedeture? Så kan du føle dig nedtrykt, grådlabil eller irritabel i løbet af dagen på grund af manglende søvn. Har du meget stress? Så kan din krop have sværere ved at komme sig. Har du svært ved at koncentrere dig? Så kan det føles som om, din mentale tilstand bliver værre, selvom din hjerne mest af alt er overbelastet.
Derfor er det vigtigt ikke kun at fokusere på dit humør. Kig også på overgangsalderen, søvn, stress, cyklus, medicin, kost og hvor du er i livet.
Nedtrykthed går ofte over af sig selv, især hvis du sørger for at få mere hvile, støtte og søvn. Hvis det ikke er nok, kan medicin eller kosttilskud måske hjælpe. Men vent ikke for længe, hvis du føler, at du sidder fast. Nedtrykthed i overgangsalderen bliver nogle gange forvekslet med depression. Det er vigtigt, at du giver din læge et fuldt overblik over dine symptomer.
Kontakt din læge, terapeut eller en psykolog, hvis du oplever:
Du behøver ikke vente, til det hele føles uoverskueligt, før du søger hjælp. At få hjælp i tide kan nemlig forhindre, at symptomerne bliver værre.
Hvad der virker, afhænger af, hvad der foregår. Nogle gange er depression det mest dominerende. Andre gange er det overgangsalderen, søvnmangel eller stress, der fylder mest. Ofte er det en kombination af flere ting.
Hvis der er tale om en depression, kan samtaler med en psykolog være en hjælp, for eksempel kognitiv adfærdsterapi. Nogle gange kan antidepressiv medicin også være relevant, især hvis symptomerne er alvorlige, varer længe eller bliver ved med at vende tilbage.
Hvis du samtidig oplever tydelige overgangsalderen som hedeture, nattesved, dårlig søvn eller humørsvingninger, kan det være værd at overveje hormonelle behandlinger. Hormonbehandlinger ikke en standardbehandling for alle med depression, men det kan hjælpe nogle kvinder, hvis hormonelle forandringer spiller en stor rolle.
Små skridt kan gøre en forskel for din krop, især hvis overgangsbesvær spiller ind. Her er nogle råd:
Det handler ikke om at gøre alt perfekt, men om at give både din krop og dit sind lidt mere ro.
Disse spørgsmål kan hjælpe dig med at finde ud af, om din tristhed er midlertidig, eller om den måske kræver mere opmærksomhed:
Har du svaret ja til flere spørgsmål? Så er det en god idé at søge hjælp. Ikke fordi du er svag, men fordi dine symptomer er alvorlige.
Tristhed og depression er noget, der ofte dukker op i overgangsalderen. Du er langt fra alene om det. Forskellen ligger mest i, hvor længe det varer, hvor intenst det føles, og hvor meget det påvirker din hverdag.
Gå ikke rundt og tænk, at det bare er noget, du skal leve med. Dit humør er vigtigt. Din søvn, hormoner, stress og mentale sundhed hænger tæt sammen.
Kan du mærke, at de tunge skyer bliver ved med at hænge over dig? Livsstilsændringer, hormonbehandling eller kosttilskud kan være med til at lette dine symptomer. Ved en indledende konsultation kan en læge lave en personlig behandlingsplan, der kan hjælpe dig med at få det bedre. Det kan være med eller uden medicin, alt efter hvad der passer til dine ønsker, symptomer og helbredsmæssige behov.
Udfyld et online medicinsk spørgeskema og få en personlig behandlingsplan fra en læge, skræddersyet til din situation, dine præferencer og dit helbred.
