Sidst opdateret: 

Hormonbehandling ved overgangsalderen: 10 ofte stillede spørgsmål

Læsetid: ca. 7 minutter
Sidst opdateret: 
Redaktion SeeMe-nopause
Forfatter:Redaktion SeeMe-nopause
A silver-haired woman wearing a beige knitted cardigan sits at a wooden table indoors, resting her chin on her hand with a peaceful expression in a cozy home setting.

Indholdsfortegnelse

Hvis du har problemer i overgangsalderen, kan menopausal hormonbehandling (HT/HRT) være en mulighed. Menopausal hormonbehandling (HRT eller HT) er en midlertidig behandling, hvor kønshormonerne (østrogen og progesteron) suppleres. Det kan hjælpe med at stabilisere hormonniveauerne, reducere udsving og dermed lindre symptomer som hedeture, humørsvingninger og vaginal tørhed.

Hvordan virker HT? Er det noget for alle kvinder? Og hvad skal du ellers vide? Her er 10 ofte stillede spørgsmål og svar om HT ved overgangsalderen.

1. Hvornår kan jeg spørge en læge om HT?

En sund krop gør det muligt at gøre de ting, du ønsker, uden ubehag eller begrænsninger. Overgangsalderen kan dog påvirke både krop og sind så meget, at det begrænser dig. Hjælper en sund kost, regelmæssig motion og afslapning ikke på symptomerne? Så kan du overveje at spørge en læge om HhormonbehandlingT.

Kvinder, der bruger hormonbehandling, fortæller ofte, at de sover bedre, slipper for hedeture, har færre smerter i muskler og led, oplever mindre vaginal tørhed og generelt har mere energi. Kort sagt: Det hjælper mange kvinder med at komme mere afslappet gennem overgangsalderen.

Hormonbehandling er ikke en løsning, der passer til alle kvinder, men for dem, der har begrænsende symptomer, kan det være et vigtigt skridt mod mere balance og livskvalitet.
Woman with shoulder-length blonde hair wearing a navy blouse and hoop earrings, smiling indoors with a blurred plant in the background
Suzanne RouhardHormonterapeut

2. Hvilken administrationsform skal jeg vælge?

Ved hormonbehandling (HT/HRT) tilføres de kvindelige kønshormoner (oftest østrogen og progesteron). Den præcise sammensætning afhænger af dine symptomer, din (medicinske) historie og overgangsalderens fase. Der findes flere måder at administrere hormonerne på:

  • Transdermal (gennem huden), fx geler, salver og plastre.
  • Oral (i pilleform), fx tabletter og kapsler.
  • Vaginal, fx cremer og ovuler.

Hvilken form der passer bedst til dig, afhænger af din situation og dine symptomer. Østrogen kan fx administreres gennem huden for at undgå mave-tarmkanalen og leveren, hvilket kan give færre bivirkninger for nogle kvinder. Plastre og cremer giver generelt et mere stabilt hormonniveau end geler, men optagelsen kan variere fra person til person. Hvis det første valg ikke fungerer for dig, kan du altid skifte til en anden form.

3. Hvilke hormoner har jeg brug for?

HT kombinerer normalt de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Østrogen (estradiol) kan lindre symptomerne, du oplever i overgangsalderen. Progesteron (eller den syntetiske form progestagen) kontrollerer væksten af livmoderslimhinden og beskytter mod livmoderkræft.

Nogle studier antyder, at progesteron måske også kan have en positiv effekt på søvn, knoglesundhed og humør, men det er ikke en standarddel af hormonbehandling for kvinder uden livmoder.

4. Er bioidentiske hormoner bedre end syntetiske?

Bioidentiske hormoner har samme molekylære struktur som kroppens egne hormoner, hvilket betyder, at de fungerer på en lignende måde i kroppen. De har tilsvarende effekter og nedbrydes på samme måde. Syntetiske (kunstige) hormoner har derimod en anden biokemisk struktur end kroppens egne hormoner.

HT kan give bivirkninger som hovedpine og kvalme. Om og i hvilket omfang du oplever bivirkninger ved hormonbehandling i overgangsalderen, afhænger af præparatet, doseringen og din individuelle reaktion. 

I dag indeholder hormonbehandling ofte bioidentisk østrogen, men du kan vælge mellem bioidentisk progesteron eller syntetisk progestagen. Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Valget afhænger af din situation. Det er ikke muligt at forudsige, hvad der fungerer bedst for dig.

5. Kan alle kvinder bruge HT?

Nej, ikke alle kvinder kan bruge hormonbehandling sikkert. Hvis du har brystkræft, hormonrelateret kræft, blodpropper, leversygdomme, slagtilfælde, hjerteproblemer eller unormal vaginal blødning, frarådes HT.

Din alder spiller også en rolle. Kvinder over 60 år eller kvinder, der har haft deres sidste menstruation for mere end ti år siden, har større risici (fx en øget risiko for brystkræft og livmoderkræft samt en let øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde). For kvinder over 60 år opvejer ulemperne ved hormonbehandling ofte de positive effekter.

Er HT ikke en mulighed for dig? Så findes der alternative (hormonfri) behandlinger, der kan hjælpe med at lindre dine symptomer.

Overvejer du hormonbehandling eller vil du vide, hvilken form der passer bedst til dig?

Der er mange måder at bringe dine hormoner i balance igen, afhængigt af dine symptomer, præferencer og medicinske baggrund. En læge kan hjælpe dig med at finde den hormonbehandling (HT eller HRT), der passer bedst til din situation.

6. Hjælper HT mod humørsvingninger?

Ja, HT kan reducere humørsvingninger og følelser af rastløshed eller tristhed.

Humørsvingninger opstår, fordi hormonniveauerne svinger. Når østrogen svinger, påvirker det også lykkehormonet serotonin, hvilket kan føre til humørproblemer.

Progesteron har desuden en beroligende effekt. Når hormonniveauet falder, kan du derfor pludselig føle dig rastløs eller trist.

Hormonbehandling kan stabilisere østrogen- og progesteronniveauerne i overgangsalderen, så dit humør svinger mindre, og du oplever mere indre ro. I nogle tilfælde kan supplerende behandling, som terapi eller antidepressiva, også være nødvendig.

7. Tager jeg på af HT?

Hvis du tager på i vægt i overgangsalderen, skyldes det ofte hormonelle ændringer i kroppen. Op til 70 procent af kvinderne tager på i vægt i denne periode, i gennemsnit en halv til en hel kilo mellem 50 og 60 år.

Hormonbehandling fører normalt ikke til vægtøgning. Det er dog vigtigt at spise sundt og motionere regelmæssigt, også under hormonbehandling. En sund livsstil er altid grundlaget for en sund krop.

Vil du gerne tabe dig i overgangsalderen? En hormonterapeut kan forklare, hvordan du holder vægten.

8. Beskytter HT mod hjerte-kar-sygdomme?

Lave østrogenniveauer øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. HT kan reducere denne risiko hos kvinder i perimenopausen eller lige efter overgangsalderen, men hos kvinder over 60 år kan risikoen for hjerte-kar-sygdomme faktisk stige. Din familiehistorie (er der hjerte-kar-sygdomme i din familie?) og typen af hormon spiller også en rolle.

9. Kan jeg bare stoppe med HT?

Der er ingen faste regler for at stoppe med HT. Om du stopper brat eller gradvist trapper ned, afhænger af dine symptomer, bivirkninger og præferencer. Læger anbefaler normalt at trappe hormonbehandling gradvist ned over et par måneder. Så mindsker du risikoen for, at symptomerne midlertidigt vender tilbage.

10. Øger HT risikoen for kræft?

Der er blevet forsket i risikoen ved HT i mange år, og det er stadig et emne, der diskuteres meget. En undersøgelse fra Women's Health Initiative for over 20 år siden antydede, at hormonbehandling kunne øge risikoen for brystkræft og have negative konsekvenser for helbredet.

Forskning viser nu et andet billede. For raske kvinder, der er yngre (selv hvis du begynder, mens du stadig har (få) menstruationer), under 60 år eller mindre end 10 år efter overgangsalderen, opvejer fordelene ved hormonbehandling (HT eller HRT) generelt risiciene. Begynder du meget senere? Så stiger de absolutte risici for hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde. Kombinationen af østrogen og gestagen kan medføre en sjælden risiko for brystkræft, afhængigt af administrationsformen. Denne risiko er minimal, men kan stige, jo længere medicinen bruges.

Personlig menopausalpleje, vejledt af læger

Få lindring af dine overgangsbesvær

Udfyld et online medicinsk spørgeskema og få en personlig behandlingsplan fra en læge, skræddersyet til din situation, dine præferencer og dit helbred.