I overgangsalderen nedsættes bl.a. stofskiftet. Det kan betyde, at du tager hurtigere på, og at du samtidig får sværere ved at tabe dig. Det er frustrerende, da overvægt kan betyde, at du bliver ramt i højere grad af overgangsaldergener. En ændret livsstil (sund kost og mere motion) hjælper dig til at tabe dig og/eller holde vægten.
Ved svær overvægt eller fedme kan en læge ordinere Saxenda med det aktive stof liraglutid, som virker appetitnedsættende. Det gør det lettere at holde en kostplan. Du tager selv injektionerne ved hjælp af den fyldte injektionspen.
Saxenda anvendes til at opnå vægttab sammen med diæt og motion hos voksne på 18 år og derover, som har:
Lægen vil fastlægge et diæt- og motionsprogram for dig. Hold dig til dette program, mens du bruger Saxenda.
Du må kun fortsætte med at bruge Saxenda, hvis du efter 12 uger med en dosis på 3 mg per dag har tabt mindst 5 % af den kropsvægt, du havde ved behandlingens start (se yderligere oplysninger på indlægssedlen).
Inden du anvender pennen første gang, vil lægen eller sygeplejersken vise dig, hvordan den bruges. Du kan bruge Saxenda når som helst på dagen, med eller uden mad og drikke. Brug Saxenda på omtrent samme tidspunkt hver dag – vælg et tidspunkt på dagen, der passer dig. På indlægssedlen finder du en vejledning i, hvordan du skal klargøre og bruge den fyldte pen.
Hvor skal du injicere?
Saxenda gives som en injektion under huden (subkutan injektion). De bedste steder til injektion er foran på maveskindet, foran på låret eller i overarmen. Injicer ikke i en blodåre eller muskel.
Dosering
Voksne
Behandlingen indledes med en lav dosis, som gradvist øges i løbet af behandlingens første fem uger.
Når du begynder at bruge Saxenda, er startdosis 0,6 mg én gang dagligt i mindst én uge.
Lægen vil herefter øge din dosis ved stigninger a 0,6 mg med normalt en uges mellemrum, indtil du når den anbefalede dosis på 3,0 mg én gang dagligt.
Lægen fortæller dig, hvor meget Saxenda du skal bruge hver uge. Du vil normalt skulle følge nedenstående tabel:
Uge Injiceret dosis
Uge 1 0,6 mg én gang dagligt
Uge 2 1,2 mg én gang dagligt
Uge 3 1,8 mg én gang dagligt
Uge 4 2,4 mg én gang dagligt
Uge 5 og derefter 3,0 mg én gang dagligt
Når du har nået den anbefalede dosis på 3,0 mg i behandlingens femte uge, skal du fortsætte med at bruge denne dosis indtil behandlingsperiodens afslutning. Det frarådes at øge den daglige dosis yderligere. Lægen vil jævnligt vurdere din behandling.
Hvis du har brugt for meget Saxenda
Hvis du har brugt for meget Saxenda, skal du straks kontakte din læge eller skadestuen. Se yderligere oplysninger på indlægssedlen.
Hvis du har glemt at bruge Saxenda
• Hvis du har glemt at tage en dosis og husker det, inden for 12 timer fra det tidspunkt hvor du normalt tager din dosis, skal du injicere den, så snart du kommer i tanker om det.
• Hvis der er gået mere end 12 timer, siden du skulle have taget Saxenda, skal du dog springe den glemte dosis over og injicere den næste dosis næste dag på det sædvanlige tidspunkt.
• Du må ikke tage en dobbeltdosis eller øge dosis næste dag som erstatning for den glemte dosis.
Brug ikke Saxenda, hvis du er allergisk over for liraglutid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Saxenda (se indlægssedlen).
Hvornår skal du være ekstra forsigtig med Saxenda?
NB: Ovenstående liste er en oversigt over de vigtigste advarsler, men er ikke udtømmende. På indlægssedlen finder du en oversigt over alle advarsler og forsigtighedsregler, der gælder for denne medicin.
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, før du bruger Saxenda.
Personer med diabetes
Fortæl det til lægen, hvis du har diabetes. Lægen kan justere dosis af din diabetesmedicin for at undgå, at du får lavt blodsukker. Du må ikke opblande Saxenda med andre lægemidler til injektion (f.eks. insuliner). Du må ikke bruge Saxenda, hvis du bruger andre lægemidler, der indeholder GLP-1-receptoragonister (f.eks. exenatid, lixisenatid).
Trafik- og arbejdssikkerhed
Saxenda kan forårsage svimmelhed, hvilket kan påvirke din reaktionstid. Se yderligere oplysninger på indlægssedlen.
Brug af anden medicin sammen med Saxenda
Fortæl det altid til lægen, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin. Saxenda interagerer med visse former for medicin (se yderligere oplysninger på indlægssedlen).
Saxenda kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Indlægssedlen indeholder en udtømmende oversigt over alle bivirkninger.
De vigtigste bivirkninger er følgende:
Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 personer)
• Kvalme, opkastning, diarre, forstoppelse, hovedpine – disse bivirkninger går som regel over efter få dage eller uger.
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)
• Problemer, der vedrører maven og tarmene, såsom fordøjelsesproblemer (dyspepsi), betændt slimhinde i maven (gastritis), mavegener, smerter øverst i maven, halsbrand, oppustethed, luft i maven (flatulens), tendens til at bøvse, mundtørhed.
• Følelse af svaghed eller træthed.
• Ændret smagssans.
• Svimmelhed.
• Søvnbesvær (insomni). Dette forekommer normalt i de tre første måneder af behandlingen.
• Galdesten.
• Udslæt.
• Reaktioner på injektionsstedet (såsom blå mærker, smerte, irritation, kløe og udslæt).
• Lavt blodsukker (hypoglykæmi, se symptomer på indlægssedlen). Lægen vil fortælle dig, hvordan du kan behandle lavt blodsukker, og hvad du skal gøre, hvis du bemærker et eller flere af de advarselssignaler, som fremgår af indlægssedlen.
• Forhøjet niveau af enzymer i bugspytkirtlen, såsom lipase og amylase
Meget sjældne bivirkninger:
• Pankreatitis.Det aktive stof i denne medicin er liraglutid. 1 ml injektionsvæske, opløsning, indeholder 6 mg liraglutid. En fyldt pen indeholder 18 mg liraglutid.
De øvrige indholdsstoffer i denne medicin er:
Fremstiller:
Novo Nordisk A/S
Novo Allé
2880 Bagsværd
Danmark
Saxenda er receptpligtigt i Danmark. En læge kan udskrive en recept på Saxenda. Prisen på Saxenda finder du på produktsiden. Omkostningerne til onlinekonsultationen er inkluderet i prisen på Saxenda.
Læs den officielle indlægsseddel før brug. Den indeholder vigtige oplysninger om brugen af og risiciene ved brug af Saxenda. Download indlægssedlen til Saxenda her.
Vælg den behandling, du ønsker, og udfyld det tilhørende digitale helbredsspørgeskema.
En læge vurderer din anmodning inden for 48 timer og sender recepten til et apotek.
Apoteket leverer din ordre gratis inden for 3-5 hverdage.