Alle oplever overgangsalderen forskelligt

Overgangsalderen er årene omkring din sidste menstruation, hvor din krop går fra at være frugtbar til ufrugtbar. Selv om denne proces forløber forskelligt og starter på forskellige tidspunkter for den enkelte kvinde, er det muligt i store træk at beskrive, hvilke faser overgangsalderen består af, hvad der sker i kroppen, og hvilke (typiske) symptomer overgangsalderen kan medføre.

Overgangsalderen består af tre faser: perimenopausen, menopausen og postmenopausen. Inden du kommer ind i perimenopausen, er du i præmenopausen. Den består i princippet af hele perioden fra din første menstruation, til du stopper med at have månedlige ægløsninger og overgangsalderen begynder. Fra omkring 35-årsalderen kan du så småt begynde at mærke forandringer, f.eks. humørsvingninger, dårligere søvn og irritabilitet. Og omkring 40-årsalderen kan overgangsaldersymptomerne tage til, da dine ægceller gradvist har sværere ved at modnes.

Fra 45-årsalderen er de fleste kvinder i perimenopausen – de frugtbare år, hvor menstruationerne ændrer sig. Disse ændringer varierer også fra kvinde til kvinde. Hos nogle bliver menstruationerne uregelmæssige eller kortere, hos andre bliver de kraftigere eller længere, og hos nogle bliver de lettere.

Det er i denne fase, de hormonelle forandringer er mest voldsomme. Æggestokkene danner gradvist færre kønshormoner. Der er ofte udsving i østrogenniveauet, som forbliver højt i forhold til niveauet af progesteron. Overgangsaldersymptomerne kan derfor tage til, både i sværhedsgrad og i bredden af de forskellige symptomer. F.eks. føler mange kvinder sig i denne fase trætte, døjer med hedeture og nattesved, tager på og oplever at have mere tørre slimhinder, f.eks. i skeden. Men der kan også opstå mere ukendte eller vage symptomer som psykiske gener, blærebetændelse og koncentrationsbesvær.

Denne fase varer gennemsnitligt fem til syv år. Beholdningen af ægceller udtømmes langsomt men sikkert, indtil den allersidste menstruation – menopausen – indtræffer. Perimenopausen fortsætter i et år efter menopausen.

Først når du ikke har haft menstruation i et år, kan du fastslå, at din menopause har fundet sted. Menopausen er altså teknisk set ikke en fase, men den dag, hvor du har din sidste menstruation. Menopausen indtræffer gennemsnitligt omkring 51-årsalderen, men også dette varierer fra kvinde til kvinde. En interessant detalje: Undersøgelser viser, at den alder, hvor din mor havde sin menopause, er en indikator for, hvornår din egen indtræffer.

Et år efter at du har haft din sidste menstruation, kan du sige, at du er i postmenopausen. Fra nu af danner dine æggestokke kun testosteron, og dine binyrer har overtaget opgaven med at danne østrogen og progesteron. Du befinder dig nu i en ny livsfase, hvor du har brug for færre af disse hormoner.

I denne fase vænner din krop sig gradvist til de lave hormonniveauer. Det er en naturlig proces, men så længe kroppen forsøger at finde en ny balance, kan du stadig opleve symptomer. De lave hormonniveauer kan også øge risikoen for knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme. Her spiller især det faldende østrogenniveau en rolle.

Mange kvinder er ikke er klar over, at man i høj grad kan mindske og forebygge disse risici ved at foretage ændringer i sin kost og livsstil. Du bør med andre ord selv forandre dig, i takt med at din krop gør det. Hvad vil det sige helt konkret? Få mere ro og hvile, spis sundt og varieret, overvej tilskud af visse vitaminer og mineraler, og få masser af motion. Eksperter anbefaler desuden, at du holder øje med bl.a. dit blodtryk og kolesteroltal. Disse tal ændrer sig i overgangsalderen. Når du kender din krop rigtig godt, kan du reagere i tide.

I visse tilfælde er det hensigtsmæssigt at påbegynde eller fortsætte hormonbehandling i denne fase, f.eks. hvis der er knogleskørhed i familien, eller hvis du fortsat døjer med svære symptomer. Du bør dog begynde, før du er fyldt 60, da risiciene ved hormonbehandling ellers overstiger fordelene. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at du ikke får hormonbehandling i mere end sammenlagt fem år.

Overgangsaldersymptomerne forsvinder altså ikke fra den ene dag til den anden, men aftager gradvist i denne fase. Den eneste gene, der ikke forsvinder (på grund af det lave østrogenniveau), er vaginal tørhed.