Søvnbesvær og overgangsalder

Din søvn styres af forskellige hormoner, præcis som overgangsalderen gør det. Når niveauet af disse hormoner svinger i overgangsalderen, kan det derfor påvirke din søvn. F.eks. kan du opleve, at du sover dårligt eller uroligt, har svært ved at falde i søvn om aftenen eller vågner meget tidligt om morgenen. Her spiller især progesteron og stresshormonet kortisol ind. 

I overgangsalderen falder niveauet af progesteron – et hormon, der har en søvndyssende og beroligende effekt. Det gør, at du får sværere ved at falde i søvn, og/eller at du vågner oftere om natten. Det påvirker også luftvejene og åndedrættet, hvilket kan medføre vejrtrækningspauser (søvnapnø). Faldet i iltmængden får dig til at vågne. 

Derudover ser man ofte, at kortisolniveauet hos kvinder i overgangsalderen er lavt om dagen (så du føler dig træt) og højt om natten (så du ikke kan falde i søvn). Stresshormonet kortisol er søvnhormonet melatonins ærkefjende. Er du meget stresset, eller befinder du dig i en hektisk periode, modvirker det dannelsen af melatonin, så du sover dårligt eller slet ikke kan sove, men bare ligger og stirrer ud i luften. 

Samtidig falder niveauet af lykkehormonet serotonin i overgangsalderen (hvilket du også kan mærke på dit humør). Om aftenen omdannes serotonin til melatonin. Mindre serotonin er lig med mindre melatonin, hvilket igen er ensbetydende med dårligere søvn. 

Mange kvinder oplever forskellige symptomer i overgangsalderen, f.eks. hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger.

Det er frustrerende, når noget, du måske aldrig tidligere har haft problemer med, pludselig bliver en udfordring. Ikke mindst når det gælder din nattesøvn. Det er noget, mange kvinder oplever i overgangsalderen. Næsten halvdelen døjer med det i perimenopausen, og op til 60 % i postmenopausen. 

Søvnbesvær er en typisk gene, som opleves af mange kvinder i overgangsalderen, både i perimenopausen og postmenopausen. Jo tættere på menopausen du er, jo sjældnere vågner du frisk og veludhvilet. 

En sidebemærkning: Søvnbesvær kan også skyldes andre faktorer, der ikke nødvendigvis er relateret til overgangsalderen. F.eks. natlige hedeture, men også stress, manglende fysisk aktivitet eller for lidt dagslys. 

Søvn har indflydelse på mange af kroppens processer. Søvn sætter hormoner og neurotransmittere i stand til at udføre deres funktion og er desuden med til at sikre din koncentrationsevne, lykkefølelse og robusthed. Har du sovet dårligt eller uroligt en nat, kan du mærke det stort set med det samme. Du føler dig måske nedtrykt eller er mere irritabel, end du plejer. Du har også mindre energi (hvilket du også kan mærke på dit humør) og sommetider også mindre lyst til sex. Du kan også have øget appetit. 

Men det betyder ikke, at det bare er en fase, du må igennem. Tværtimod. Ved at passe godt på dig selv, foretage små ændringer i din hverdag og praktisere god søvnhygiejne vil du snart opleve, at du sover bedre igen. Kosttilskud kan også hjælpe dig til en god nattesøvn. 

For at kunne sove bedre bør du sænke dit kortisolniveau, hvilket er ensbetydende med at genskabe balancen i din cirkadiske rytme (også kaldet den biologiske døgnrytme). Følgende kan hjælpe: 

• Gå udenfor (i dagslys!), højst en time efter at du er stået op. 
• Væn dig af med alkohol og kaffe (ingen kaffe efter kl. 12 om middagen). 
• Læg skærme med blåt lyst væk om aftenen (telefon, laptop osv.). 
• Dæmp lyset om aftenen. 
• Bevæg dig. Motion virker befordrende på søvnen. Motioner om morgenen eller i løbet af dagen, så din kropstemperatur ikke stiger lige før sengetid. 
• Prøv med kosttilskud som magnesium og safran.