Når kroppens østrogenniveau svinger, kan det ofte mærkes i led, muskler og knogler. Du kan f.eks. få stive hænder eller ømme knæ eller skuldre. 40 % af alle kvinder har ledsmerter i overgangsalderen, sommetider før de får andre symptomer, og før den sidste menstruation.
Jeg ligner en gammel kone; så stiv er jeg. Især om morgenen. Forhåbentlig går det snart går over igen. – Ellen (52 år)
Når du kommer i overgangsalderen, begynder dine hormoner at svinge. Både østrogen- og progesteronniveauet falder, og du bliver gradvist ufrugtbar. Det er en naturlig proces, hvor kroppen af sig selv finder en ny hormonbalance efter et stykke tid.
Sommetider går disse hormonsvingninger ikke ubemærket hen. Østrogen medvirker bl.a. til at holde kroppen smidig og stærk, holde brusken sund og fleksibel og forhindre nedbrydning. Når østrogenniveauet falder eller svinger, bliver brusken tyndere, og slimhinderne i leddene bliver mindre fugtige. Og det kan mærkes. Leddene skurrer mod hinanden, og der kan opstå smerter, irritation og betændelse. Du kan have smerter i alle led, men det går oftest ud over de små led som hænder, håndled og fingre.
Mange kvinder har også andre overgangsaldersymptomer end ledsmerter, f.eks. humørsvingninger og voldsomme hedeture om dagen og/eller natten.
Der er også andre faktorer, der kan forårsage muskel- og ledsmerter, f.eks. nedsat stofskifte. Derudover kan mangel på østrogen spille en rolle i forhold til udvikling af slidgigt. Har du længerevarende stivhed eller smerter, bør du søge læge for at få undersøgt årsagen og blive vejledt i, hvad du kan gøre.
På længere sigt går det faldende østrogenniveau også ud over dine knogler. Faldet i østrogenniveauet er relateret til tab af kalcium, som er afgørende for knogletætheden. Når østrogenniveauet og dermed mængden af kalcium falder, kan der opstå knogleskørhed. Dine knogler mister styrke og brækker lettere.
Kalcium stimulerer desuden dannelsen af kollagen, som holder brusk og knogler stærke og sunde. Mindre kalcium er derfor lig med mindre kollagen og dermed mindre stærke knogler og mindre stærkt væv.
Kalcium, kollagen og østrogen er med andre ord indbyrdes forbundet. Uden yderligere livsstilsændringer vil kroppen miste kalcium over en periode på ca. 10 år. Men for en person med en sund krop (som får tilstrækkeligt med motion og spiser sundt) vil tabet strække sig over meget længere tid.
Hormonniveauerne vil falde; det er en kendsgerning. Men med en sund livsstil kan du holde dine muskler, knogler og led stærke længe endnu og mindske symptomer og gener i overgangsalderen. Man ved, at følgende tips kan forebygge og endda afhjælpe problemer med knogler, muskler og led.
Har du ledsmerter i overgangsalderen? Der er flere ting, der kan hjælpe dig til at holde dine led smidige og dæmpe smerterne. Se mulighederne.
Det vigtigste råd er at holde dig fysisk aktiv, få tilstrækkeligt med protein og spise sundt. Det mindsker risikoen for gener. Hjælper det ikke nok, kan antiinflammatoriske smertestillende midler hjælpe.
Antiinflammatoriske smertestillende midler er målrettet specifikt til at give hurtig lindring af ledsmerter. F.eks. Celebrex og Arcoxia. Disse lægemidler indeholder aktive stoffer, som blokerer for de enzymer, der forårsager betændelse. De lindrer smerter og reducerer hævelser, så dine led føles mere smidige.
At holde mig fysisk i gang er den bedste medicin, også når det er svært. Dét og de rigtige kosttilskud har mindsket mine smerter. – Andrea (55 år)
Med den rigtige støtte kan du holde dine led smidige. Solgar® Omega 3 Triple Strength indeholder f.eks. en essentiel ingrediens med en antiinflammatorisk effekt. Har du brug for en bredere støtte, indeholder Ultimate Bone Support et mix af D3-vitamin, K2-vitamin, kalcium, magnesium, mangan, bor, kobber og zink. Alt sammen byggesten, der fremmer knoglesundheden og kan bidrage til at forebygge ledsmerter.*
*Sundhedsanprisning(er) afventer godkendelse fra Europa-Kommissionen.
Ved hormonbehandling kompenseres der midlertidigt for kønshormonerne østrogen og progesteron i overgangsalderen. Det kan mindske symptomer som hedeture, nattesved og vaginal tørhed. Har du også andre overgangsaldersymptomer end ledsmerter, kan hormonbehandling være en løsning for dig.
Få de værktøjer, du har brug for til at komme mere afslappet gennem overgangsalderen og forstå, hvad der sker i din krop. Med tips og viden fra eksperter og relaterbare beretninger fra andre kvinder. Press play, not pause.
I overgangsalderen falder østrogenniveauet, hvilket får fedtdepoterne til at flytte sig fra hofter og lår til maven. Du får en lille topmave. Mavefedtet spiller en vigtig rolle i forhold til bekæmpelse af generne i overgangsalderen. Ved hjælp af fedtvævet kan kroppen omdanne testosteron til nye østrogener. Desuden får hormonsvingningerne kroppen til at reagere mindre godt på insulin. Insulinet sørger for, at glukose kan optages i muskelcellerne. Det giver brændstof til dine celler og mindsker blodsukkerniveauet. Når insulinet virker mindre godt, medfører det derfor et højere blodsukkerniveau. Mere om vægtøgning.