Menstruation og overgangsalder

Din menstruationscyklus reguleres af kønshormoner. Det kvindelige kønshormon østrogen styrer opbygning af livmoderens slimhinde. Det er vigtigt i forhold til at kunne blive gravid. Hvis der ikke sker en befrugtning, falder progesteronniveauet, hvilket får slimhinden til at nedbrydes, og du får menstruation. 

I overgangsalderen ophører dannelsen af østrogen og progesteron i æggestokkene lidt efter lidt. Du bliver gradvist ufrugtbar, indtil din menstruation til sidst ophører helt. Men før det sker, bliver mange kvinders menstruationer uregelmæssige som følge af de svingende hormonniveauer. F.eks. kan du lige pludselig have en kort cyklus, eller dine menstruationer kan vare længere eller kortere, end de plejer. De kan også helt udeblive i en periode. Med andre ord: De svingende hormonniveauer kan skabe uregelmæssigheder i dine menstruationer, som kan antage mange forskellige former. 

Ud over uregelmæssige menstruationer oplever mange kvinder også andre symptomer på overgangsalder, f.eks. hedeture, humørsvingninger og søvnbesvær. 

Mange kvinder oplever forskellige symptomer i overgangsalderen, f.eks. hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger.

De fleste kvinder oplever de første tegn på overgangsalder omkring 45-årsalderen. Hormonniveauerne ændrer sig, hvilket ofte medfører uregelmæssige menstruationer. For mange kvinder er uregelmæssige menstruationer et af de første tegn på, at de er i overgangsalderen. 

Selv om alle kvinder oplever overgangsalderen og deres menstruationer forskelligt, kan man sige noget generelt om, hvordan menstruationerne forandrer sig i perimenopausen. 

I starten af perimenopausen falder dannelsen af progesteron hurtigere end dannelsen af østrogen. For mange kvinder betyder det, at cyklussen først bliver kortere, eller at menstruationerne bliver mindre kraftige. Senere i perimenopausen bliver cyklussen ofte længere, men mere intens. Her er der altså større sandsynlighed for at opleve kraftige eller langvarige blødninger. 

Når du ikke har haft menstruation i et år, kan du sige, at du har haft din menopause. Den indtræffer gennemsnitligt omkring 51-årsalderen. Det er ikke muligt at forudsige tidspunktet for din sidste menstruation. Undersøgelser har dog vist, at din mors alder, da hun havde sin sidste menstruation, kan være et fingerpeg om, hvornår den indtræffer for dig. 

Tager du hormonel prævention (p-piller)? Da de syntetiske hormoner fremkalder en kunstig, menstruationslignende blødning, mærker du måske ingen forandringer og er ikke klar over, at menopausen allerede er indtruffet. Hormonel prævention kan også maskere andre symptomer på overgangsalder.

I perimenopausen kan dine menstruationer være mere intense, end de plejer. Det skyldes, at kroppen i starten af overgangsalderen forsøger at stimulere din frugtbarhed og finde en ny balance ved at sende ekstra follikelstimulerende hormon (FSH) ud i æggestokkene. FSH danner ekstra østrogen, så der også opbygges en ekstra tyk livmoderslimhinde. Og jo tykkere livmoderslimhinden er, desto kraftigere bliver din menstruation, hvis der ikke sker en befrugtning af ægcellen. En menstruation anses for at være kraftig, hvis du skal skifte tampon/kop/bind hver anden time (eller oftere).  

Du kan også have menstruationer med blodklumper, hvilket bl.a. kan skyldes hormonforandringerne i overgangsalderen. Blødninger med klumper opstår, når menstruationsblodet blandes med f.eks. slim og væv. Dette er i de fleste tilfælde normalt og kan opleves på de dage, hvor menstruationen er kraftigst (omkring dag to eller tre i en normal cyklus; ved kraftige/lange cyklusser kan klumperne opleves i længere tid). Ofte ledsages klumperne af mørkerødt blod, da livmoderslimhinden har haft længere tid til at blive opbygget. Blødninger med klumper forekommer derfor oftest hos kvinder med kraftige menstruationer i overgangsalderen. 

Er klumperne meget store (større end en valnød), og oplever du dem ved samtlige menstruationer, eller kommer de pludselig imellem menstruationerne, bør du gå til læge. Blodklumper (også i overgangsalderen) kan være tegn på spontan abort, muskelknuder i livmoderen, endometriose, en tumor eller den sjældne Von Willebrands sygdom. 

Selv om det er normalt, at dine menstruationer er uregelmæssige i perimenopausen, er det ikke normalt at bløde dagligt. Dine menstruationer kan være hyppigere eller vare længere, men hvis en menstruationsblødning varer længere end to uger, eller hvis du bløder hver dag, bør du søge læge. Det kan bl.a. være tegn på muskelknuder i livmoderen, en polyp eller en infektion. 

Ca. 10 % af alle kvinder beretter om blødninger i postmenopausen. Har du blødninger efter menopausen, bør du tale med din læge. Der kan være noget andet galt, f.eks. en infektion eller en polyp. 

Uregelmæssige menstruationer er et typisk symptom på overgangsalder. Det er en naturlig del af processen for mange kvinder. Har du store gener, som f.eks. kraftige blødninger eller stærke menstruationssmerter, kan nedenstående tips være med til at gøre livet lidt lettere for dig. 

• Afsæt tid til at slappe af, og mindsk stress. Stress stimulerer dannelsen af kortisol i binyrerne og får progesteronniveauet til at falde. Men netop progesteron er vigtigt for regulering af livmoderslimhindens opbygning og menstruationerne. 
• Stabiliser dit blodsukker. Dit blodsukkerniveau påvirker niveauet af østrogen og progesteron. Jo større udsving der er i dit blodsukker, desto mere svinger hormonerne også. Spis rigeligt med fibre (grøntsager), undgå sukker, og få tilstrækkeligt med protein, fedt og komplekse kulhydrater. 
• Spis sundt og varieret, og drik rigeligt med vand. Har du kraftige blødninger, så sørg også for at få nok jernrige fødevarer såsom spinat, grønkål, kød, tofu, bønner og bælgfrugter. 
• Er dine menstruationer meget kraftige eller hyppige? Så gå til lægen for at få undersøgt, om der er en underliggende årsag. Der findes forskellige behandlinger, bl.a. hormonbehandling, som kan mindske kraftige menstruationer eller blodklumper.