Hvordan stress påvirker din overgangsalder (og påvirkning er større end du tror)

I dagens samfund er mange kvinder altid på. De løber fra her til her, og to-do-listen bliver aldrig færdig. Kvinder under ikke sig selv hvile, eller i hvert fald ikke nok. 

Overgangsalderspecialist Suzanne Rouhard forklarer effekten af stress på overgangsalderen.

Hvis du for ofte er på

Som kvinder har vi et travlt og krævende job eller firma. Derudover en familie og/eller pleje af vores forældre. Og vi lever også i en tid, hvor vi udsættes for mange stimuli via vores smartphone og tablet, og vi føler, at vi altid skal være tilgængelige.  

Men alle de stimuli og at skulle være på har samme effekt på vores krop som en stressreaktion på akut fare. 

Din krop under stress

Genetisk set ligner vi faktisk mennesker før landbrugssamfundet, jægere og samlere. Dengang skulle vi håndtere livstruende situationer, såsom at blive angrebet af en sabeltiger.  

Din hjerne reagerer på et sådant faresignal gennem en dominoeffekt af reaktioner i din krop. Her spiller hormonerne adrenalin og kortisol en hovedrolle. Det sympatiske nervesystem udløser næsten øjeblikkeligt en kamp eller flugt-reaktion, der gør din krop klar til at tage kampen op og holde dig sikker.  

Hvad hjælper på stress?

Hvad gør adrenalin?

Adrenalin sætter gang i den reaktion. Hormonet forårsager en række ændringer i din krop, så du kan præstere optimalt og beskytte dig selv: 

• Dit blodtryk og puls stiger 
• Dine muskler spændes og blod udtrækkes fra andre organer (som derefter bruges til dine muskler) 
• Dine pupiller udvider sig 
• Din fordøjelse er på et lavt niveau (du vil jo ikke spise, når der er fare) 

Hvad gør kortisol?

Samtidig instruerer hypofysen, en kirtel nederst i din hjerne, binyrerne til at producere kortisol.  

I en farlig situation får kortisol blodsukkeret og stofskiftet til at stige. Dette frigiver mere energi til at håndtere den stressede situation. En meget smart reaktion fra din krop, alt sammen takket være de uundværlige hormoner kortisol og adrenalin. 

Din krop under konstant stress

Men hvad nu hvis din krop ikke kun giver denne reaktion i øjeblikke med alvorlig fare, men hele dagen? Altså kronisk stress. Så bliver det en helt anden historie.  

Din krop skelner ikke mellem stress ved akut fare (såsom en bil på vej mod dig, mens du går over fodgængerfeltet) og stress ved altid at være i handlingstilstand. Kroppens reaktion kan være mindre alvorlig, men den er konstant til stede. Selvom faren ofte er intens, er den også kortvarig. 

Nu tænker du måske, om det nu også er så slemt. Du har lige læst, at reaktionen hjælper dig med at bringe din krop i højeste beredskab. Dette har alt at gøre med den langvarige produktion af kortisol. 

Din krop fungerer mindre godt

Ulempen ved langvarig produktion af stresshormonet kortisol er, at det sker på bekostning af andre vigtige funktioner i vores krop.  

Du har allerede læst, at fordøjelsen sættes på lavt blus, hvilket betyder, at din mad ikke fordøjes optimalt, og at næringsstoffer optages dårligere. Mens disse næringsstoffer er hårdt nødvendige for produktionen af hormoner. For eksempel ser jeg ofte fordøjelsesproblemer hos kvinder, såsom halsbrand, oppustethed og irritabel tyktarm. 

Din krop vil også stræbe efter et højere indtag af kulhydrater for at sikre, at du har nok energi til at flygte eller kæmpe. For det er det, din krop tror, den har brug for: energi for at få dig i sikkerhed. 

Hvis dette varer for længe, er din krop ikke længere i stand til at opretholde dit blodsukkerniveau, bekæmpe betændelse og lade dit immunsystem fungere godt. Resultatet? Du føler dig træt, både mentalt og fysisk, og ængstelig. Så det undertrykker dit mentale og fysiske velvære 

Hvad med kortisol i overgangsalderen?

Kortisol har derfor vidtrækkende konsekvenser for dit helbred på længere sigt. Men hvad gør stresshormonet helt præcist ved dine hormoner i overgangsalderen?  

Hvis du er i handlingstilstand i længere tid og ikke får hvile nok, stiger kortisol i en sådan grad, at det forstyrrer hele dit hormonsystem. Din krop er simpelthen ikke skabt til altid at være i den der 'haste- og nødstilstand'. 

Binyrernes vigtige funktion

Derudover er vores binyrer, som producerer kortisol, vores backupsystem efter overgangsalderen. De producerer den nødvendige mængde østrogen og progesteron til dig, når dine æggestokke er holdt op med at producere dem.  

Mængden af kønshormoner, som dine æggestokke producerede, var nødvendige for forplantningen. Begge hormoner har andre vigtige opgaver i vores krop, men dette kan gøres med meget færre af disse hormoner. Det betyder dog, at du nu skal være endnu mere forsigtig med dine binyrer end før overgangsalderen.  

Men hvis du konstant er presset og stresset, står dine binyrer over for et valg: Hvilke hormoner laver vi af byggematerialerne? Og fordi vores overlevelsesinstinkt altid prioriteres fra et evolutionært perspektiv, vælger din krop at producere kortisol frem for vores kønshormoner (som er vigtige for forplantningen). 

Også her ser man, at kroppen gør præcis det, der er nødvendigt. Men i den verden, vi lever i nu, er det ikke altid så praktisk. 

Er mit nervesystem overaktivt?

Mange kvinder indser ikke, at de altid er i handlingstilstand. De har levet sådan i årevis. Hele tiden at skulle være på er blevet referencerammen.  

Men du bemærker måske, at dine symptomer reduceres under din ferie. Og det siger faktisk nok. På ferien er du afslappet, og din krop får chancen for at fokusere på produktionen af kønshormoner i stedet for kortisol. Og det mærker man straks.  

Andre tegn på, at dit nervesystem er overaktivt: 

• Du skal bruge kaffe om morgenen for at vågne 
• Du griner sjældnere end før 
• Du føler, at du ikke har alt under kontrol 
• Du føler dig jævnligt stresset af små ting 
• Du har betydeligt mindre lyst til sex 
• Du oplever dit glas vin til maden som dagens eneste afslapning 
• Du er perfektionist og accepterer det ikke, hvis noget ikke går som planlagt 
• Du er irritabel og bliver hurtigt irriteret 
• Din søvnkvalitet lader meget tilbage at ønske: Du har problemer med at falde i søvn eller sove igennem, eller du har svært ved at vågne om morgenen 

Reducer stress under overgangsalderen

Genkender du dig selv på flere punkter? Du kan tage kontrollen over dine hormoner tilbage ved blot at slappe af oftere. Det lyder inderst inde ret godt, ikke? Sådan beroliger du dit nervesystem.

Berolig dit nervesystem

Oplever du, uanset årsagen, meget stress i overgangsalderen? Du kan støtte og berolige dit nervesystem i denne fase af livet ved at foretage tilpasninger af din livsstil og kost og ved at støtte dit helbred. Se, hvad du kan gøre. 

Se behandlingerne

Kilder

• Reed SD, Newton KM, Larson JC, Booth-LaForce C, Woods NF, Landis CA, Tolentino E, Carpenter JS, Freeman EW, Joffe H, Anawalt BD, Guthrie KA. (2016). Daily salivary cortisol patterns in midlife women with hot flashes. PMID: 26663024.
• Shabani F, Montazeri M, Abdolalipour S, Mirghafourvand M. (2022). The effect of mindfulness training on stress and sleep quality of postmenopausal women: A systematic review and meta-analysis. PMID: 36346199.
• Hopper SI, Murray SL, Ferrara LR, Singleton JK. (2019). Effectiveness of diaphragmatic breathing for reducing physiological and psychological stress in adults: a quantitative systematic review. PMID: 31436595.

FAQ