Sidst opdateret: 

Hvordan stress påvirker din overgangsalder (og effekten er større, end du tror)

Læsetid: ca. 7 minutter
Sidst opdateret: 
Redaktion SeeMe-nopause
Forfatter:Redaktion SeeMe-nopause
A stressed woman in a grey sweater sitting at a desk with a laptop and scattered papers, holding her head with both hands.

Indholdsfortegnelse

I vores moderne samfund er vi næsten altid "på". Vi løber fra det ene til det andet, og to-do-listen synes aldrig at ende. Derudover giver vi kvinder os selv ofte ikke den nødvendige ro, eller i hvert fald ikke nok. Det påvirker hormonbalancen, og det mærker du under overgangsalderen.

Hormonterapeut Suzanne Rouhard forklarer, hvordan stress påvirker overgangsalderen.

Når du er for ofte "på"

Vi har et krævende job eller driver vores egen virksomhed, vi tager os af en familie og/eller vores forældre og har et travlt socialt liv. Og midt i det hele bombarderes vi med endnu flere stimuli via vores smartphone og tablet.

Vi føler, at vi altid skal være tilgængelige, og vi har glemt, hvordan vi gearer ned. Alle disse stimuli og travlhed har samme effekt på vores krop som en stressreaktion ved en akut, livstruende situation.

Hvad sker der i din krop under stress

Genetisk set er vi stadig indrettet som mennesker fra før den agrariske revolution, som jægere og samlere. Dengang stod vi over for livstruende situationer, som for eksempel et angreb fra en sabeltiger.

Din hjerne reagerer på sådan en fare ved at udløse en dominoeffekt af reaktioner i din krop. Det sympatiske nervesystem aktiverer næsten øjeblikkeligt en kamp- eller flugtreaktion, der forbereder din krop på at handle og bringe dig i sikkerhed. Stresshormonerne adrenalin og kortisol spiller her hovedrollerne.

Hvad gør adrenalin?

  • Forhøjet blodtryk og øget puls
  • Dine muskler spændes, og blod trækkes væk fra andre organer (som derefter bruges til dine muskler)
  • Dine pupiller bliver større
  • Din fordøjelse sættes på pause (du spiser trods alt ikke, når der er fare på færde)

Hvad gør kortisol?

Samtidig giver hypofysen, en lille kirtel i bunden af din hjerne, binyrerne besked om at producere kortisol. I en farlig situation sørger kortisol for, at blodsukkerniveauet stiger, og stofskiftet øges. På den måde frigives der mere energi til at håndtere den stressende situation.

Alt i alt er det en smart (og logisk) reaktion fra din krop for at gøre dig klar til at handle.

Din krop under konstant stress

Hvis du konstant er "på" og ikke tager nok pauser, udløser din krop denne reaktion hele dagen. Kronisk stress, altså. Og det er her, det går galt for mange kvinder.

Din krop skelner ikke mellem stress fra akut fare (som en bil, der kører mod dig, mens du går over et fodgængerfelt) og stress fra altid at være i aktionsmodus. Kroppens reaktion er måske mindre intens end ved akut fare, men den er konstant til stede. Det betyder, at din krop producerer kortisol over længere tid, og det påvirker din sundhed og hormonbalance.

Kroppen fungerer dårligere

En langvarig produktion af kortisol går ud over andre vigtige kropsfunktioner. For eksempel sættes fordøjelsen på pause, hvilket betyder, at din mad ikke fordøjes ordentligt, og næringsstoffer optages dårligere. Og netop disse næringsstoffer har du brug for til at producere hormoner. Mange kvinder oplever derfor fordøjelsesproblemer som halsbrand, oppustethed og tarmproblemer.

Derudover begynder din krop at hungre efter flere kulhydrater for at sikre, at du har nok energi til at flygte eller kæmpe. Det er trods alt, hvad din krop tror, den har brug for: energi til at bringe dig i sikkerhed.

Hvis dette varer for længe, bliver din krop ude af stand til at holde dit blodsukkerniveau stabilt, dæmpe betændelser og opretholde et velfungerende immunsystem. Resultatet? Du føler dig træt, både mentalt og fysisk, og konstant på vagt.

Giv din krop ro

Langvarig stress belaster dine hormoner og kan forværre overgangsalderen. Forstå, hvad der sker i din krop, og find ud af, hvordan du kan genoprette balancen. Med mere ro, restitution og modstandskraft. Har du brug for ekstra støtte? Se mulighederne for at håndtere din overgangsalder.

Kortisol under overgangsalderen

Kortisol har altså på længere sigt vidtrækkende konsekvenser for dit velbefindende. Hvis du i længere tid er i aktionsmodus og ikke tager nok pauser, stiger kortisolniveauet så meget, at det forstyrrer dit hormonelle system. Din krop er trods alt ikke skabt til altid at være i denne "hast- og nødtilstand". Hvad gør stresshormonet præcist ved dine kønshormoner under overgangsalderen?

Binyrernes vigtige funktion

Binyrerne, som producerer kortisol, er dit backupsystem efter overgangsalderen. Det betyder, at de producerer den nødvendige mængde østrogen og progesteron, når dine æggestokke er holdt op med det. Derfor er det nu endnu vigtigere at passe på dine binyrer end før overgangsalderen.

Men hvis du konstant er under pres og stresset, står dine binyrer over for et valg: Hvilke hormoner skal vi producere af byggestenene? Fordi vores overlevelsesinstinkt evolutionært set altid har førsteprioritet, vælger din krop at producere kortisol frem for østrogen og progesteron. Resultatet er, at dine hormoner kommer i ubalance.

Din krop gør præcis, hvad der er nødvendigt, men desværre er det ikke altid hensigtsmæssigt i den verden, vi lever i i dag.

Er dit nervesystem overaktivt?

Ofte bemærker du ikke selv, at du altid er i aktionsmodus. Du har trods alt levet sådan i årevis. Al den travlhed og jag er blevet din referenceramme.

Måske bemærker du, at dine symptomer for eksempel mindskes under din ferie. Det siger faktisk det hele: På ferien er du afslappet, og din krop får mulighed for at fokusere på produktionen af kønshormoner i stedet for kortisol. Det mærker du straks.

Andre tegn på, at dit nervesystem er overaktivt (og at du derfor bør tage flere pauser):

  • Du er irritabel og hurtigt irriteret
  • Du har brug for kaffe om morgenen for at vågne
  • Du griner mindre end før
  • Du føler, at du ikke har kontrol over tingene
  • Du bliver ofte stresset over småting
  • Du har markant mindre lyst til sex
  • Du er perfektionistisk og accepterer ikke, hvis noget ikke går som planlagt
  • Du har svært ved at falde i søvn, sover dårligt igennem eller har svært ved at vågne om morgenen
  • Du oplever, at dit glas vin under middagen er dagens eneste afslapning

Reducer stress under overgangsalderen

Genkender du flere af disse tegn? Ved at indføre flere pauser hjælper du din krop med at restituere og bringe dine hormoner i bedre balance. Små ændringer kan allerede gøre en forskel.

Sådan kan du berolige dit nervesystem:

  • Planlæg et dagligt hvil i din kalender. Det behøver ikke at tage meget tid. Start med fem til ti minutter, hvor du gør noget, der afslapper dig, som dyb vejrtrækning, meditation, en lille dans eller en kort gåtur i naturen.
  • Afslut din varme bruser med koldt vand. Koldt vand er en akut stresspåvirkning for kroppen. Og denne akutte påvirkning modvirker kronisk stress. Hvis det er svært, så start med dine fødder og lægge og arbejd dig opad.
  • Skriv hver dag ned, hvad du er taknemmelig for. Følelser af taknemmelighed er helende for vores helbred, viser forskning gang på gang. Det giver straks positiv energi, som påvirker dit nervesystem. Skriv hver aften ned, hvad du er taknemmelig for. Havde du en hyggelig samtale med nogen i supermarkedet, eller nød du den salat på en solrig terrasse? Det kan være alt muligt.
Personlig menopausalpleje, vejledt af læger

Få lindring af dine overgangsbesvær

Udfyld et online medicinsk spørgeskema og få en personlig produktanbefaling fra en læge, skræddersyet til din situation, dine præferencer og dit helbred.   

Eller