Hormonbehandling og overgangsalder

Siden 1960'erne har hormonbehandling været meget anvendt som behandlingsform til lindring af en række gener i overgangsalderen. Forskellige internationale organisationer, bl.a. https://menopause.org/, anbefaler hormonbehandling som det bedste valg mod (vasomotoriske) symptomer i overgangsalderen, f.eks. hedeture. De første symptomer kan aftage allerede efter få dage. Hormonbehandling hjælper mod følgende gener: 

• Vasomotoriske gener (hedeture og nattesved) 
• Vaginale gener som f.eks. tørhed, kløe og svie 
• Søvnbesvær 
• Knogleskørhed (hvilket også kan forebygges af behandlingen) 
• Hos nogle kvinder kan behandlingen også mindske andre gener såsom kraftige menstruationer, migræne og psykiske symptomer (f.eks. humørsvingninger, stress og nedtrykthed). 

Hormonbehandling kan anbefales ved mange eller svære symptomer, medmindre du hører til en risikogruppe (se "Mulige risici og bivirkninger ved hormonbehandling" nedenfor). Lægen eller specialisten undersøger, om der er underliggende årsager til dine symptomer, og om du kan begynde på hormonbehandling. 

Nyere undersøgelser viser, at hormonbehandling for de fleste kvinder er en sikker og hensigtsmæssig løsning til behandling af overgangsaldersymptomer. Behandlingen er forbundet med forskellige sundhedsmæssige fordele, især hvis man ikke begynder for sent. Dokumentationen i litteraturen tyder i stigende grad på, at hormonbehandling ikke kun afhjælper symptomer i overgangsalderen, men muligvis også mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og forskellige kræftformer. Eksperter understreger, at hormonbehandling stadig er den mest effektive behandling mod gener i overgangsalderen. 

Alligevel har man i flere årtier debatteret hormonbehandling og de dermed forbundne sundhedsmæssige virkninger, risici og bivirkninger. F.eks. viste en undersøgelse, der fik stor opmærksomhed verden over i 2002, at hormonbehandling også kan have sundhedsskadelige virkninger såsom øget risiko for brystkræft. I lang tid herskede der en negativ stemning omkring hormonbehandling. 

Siden har der været stadig stigende evidens for, at risiciene ikke er helt så alarmerende, som undersøgelsen viste. Desuden er præparaterne siden blevet videreudviklet og er i dag mere avancerede. Forskerne og lægerne er enige om, at hormonbehandling trygt kan bruges af de fleste kvinder uden risici. Især hvis man starter tidligt. 

Men er der så slet ingen risici forbundet med hormonbehandling? Det kan man ikke sige, der ikke er. Ifølge forskerne er balancen mellem risici og sundhedsmæssige fordele stadig kompleks. F.eks. er hormonbehandling forbundet med flere risici for kvinder, der starter på det i en senere alder, hvor kroppen allerede har vænnet sig til de lavere hormonniveauer. Eksperterne er enige om, at risiciene overstiger de positive virkninger for kvinder over 60 år, som begynder på hormonbehandling. 

Selv om hormonbehandling betragtes af specialisterne som den mest effektive behandling mod gener i overgangsalderen, indebærer behandlingen en række risici. Disse risici gælder overvejende for kvinder, som først starter på hormonbehandling på et senere tidspunkt i overgangsalderen. Disse er følgende: 

• Øget risiko for bryst- og livmoderkræft ved langvarig brug (fem år eller derover). 
• Let øget risiko for hjerte-kar-sygdomme (f.eks. trombose). 
• Let øget risiko for slagtilfælde. Ryger du, eller har du forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol, er risikoen meget større. 

Desuden kan der i de første par måneder af hormonbehandlingen optræde nogle bivirkninger som følge af de stigende hormonniveauer, indtil du finder frem til den dosis, der fungerer for dig. Disse er følgende: 

• Hovedpine 
• Kvalme 
• Gennembrudsblødning 
• Spændte eller ømme bryster. 

Hormonbehandling frarådes til kvinder, der har en sygdomshistorie med brystkræft, hormonrelateret kræft, slagtilfælde, trombose, leversygdomme eller unormale vaginale blødninger. 

hormonniveauerne, og svingningerne reduceres, så de hormonrelaterede symptomer, du oplever, aftager betydeligt eller måske helt forsvinder. 

Ved hormonbehandling gives der tilskud af de to kvindelige kønshormoner østrogen (østradiol) og progesteron. Tilskuddet af østrogen mindsker de hormonrelaterede gener, du oplever i overgangsalderen. Progesteron beskytter dig desuden mod for stor opbygning af livmoderslimhinden (som følge af østrogentilskuddet). Det er vigtigt, da et overskud kan forårsage kraftige blødninger og øge risikoen for livmoderkræft. Har du haft din sidste menstruation, eller har du fået fjernet livmoderen, er progesteron ikke nødvendigt. 

Sammen med lægen finder du frem til den rette dosis af hormoner, som får dine symptomer til at forsvinde eller aftage. Målet er at bruge så få hormoner som muligt, men stadig nok til at reducere dine symptomer. Derfor skal du trappe din dosis langsomt op. Anbefalingerne opdateres hele tiden på baggrund af den nyeste forskning. Vær opmærksom på, at det kan tage nogle måneder, før I finder frem til den rigtige form og dosis. 

Hvor længe du skal have hormonbehandling, afhænger af din personlige situation og dine symptomer. Generelt anbefaler lægen, at du ophører med behandlingen efter fem år. Det vigtigste er, at du bliver behandlet længe nok, og at du trapper langsomt ud i samråd med lægen, når det er hensigtsmæssigt. 

Hormonbehandling kan indeholde forskellige former for østrogen og progesteron: 

• Bioidentiske hormoner: Hormoner, som er identiske med kroppens hormoner. Det betyder, at de har samme virkning i kroppen og nedbrydes på samme måde som kroppens egne hormoner. 
• Syntetiske hormoner: Kunstige hormoner, som har samme egenskaber som kroppens egne hormoner, men som har en anden biokemisk struktur (disse hormoner findes f.eks. også i p-piller). 

De fleste behandlinger, der ordineres, indeholder bioidentisk østrogen (østradiol), der virker præcis som det østradiol, du selv producerer (eller har produceret) som kvinde. Derudover indeholder de ofte progesteron (bioidentisk) eller gestagen (syntetisk, f.eks. levonorgestrel eller dydrogesteron). Det er umuligt at forudsige, hvilken form der virker bedst for dig. Nogle reagerer bedst på bioidentiske hormoner, og andre på syntetiske hormoner eller på en kombination af begge dele. 

Derudover findes hormonerne i tre forskellige indgivelsesformer: 

1. Gennem huden: gel, salve og plastre 
2. Gennem munden: tabletter og kapsler 
3. I skeden: creme og vagitorier. 

Valget af indgivelsesform afhænger af dine symptomer. Du bør naturligvis behandle dine symptomer så lokalt som muligt, hvor det kan lade sig gøre. Præparater, der påføres huden, er at foretrække, da du kan nøjes med mindre doser og undgår risikoen for trombose, fordi hormonerne ikke omsættes via leveren. 

Døjer du hovedsagelig med vaginale gener som tørhed og kløe, er vaginale indgivelsesformer den bedste løsning. Hermed tilføres der en lav dosis østrogen direkte i skeden, som mindsker symptomerne, uden at resten af kroppen udsættes for hormoner. 

Hvis du ikke ønsker eller har mulighed for at vælge hormoner, findes der andre metoder til at understøtte din hormonbalance i overgangsalderen og dermed mindske dine symptomer. Du kan vælge hormonfri lægemidler (f.eks. ved vægtøgning eller hedeture). Derudover kan kosttilskud i høj kvalitet have indflydelse på dannelsen, omdannelsen eller nedbrydningen af hormoner, så der opstår en bedre balance*. Hormonterapeuter anbefaler, at man som minimum overvejer tilskud af magnesium, omega 3, D-vitamin og et vitamin- og mineralkompleks. Desuden må man ikke undervurdere den indvirkning, sund kost og en sund livsstil har på helbredet i overgangsalderen. 

*Sundhedsanprisning afventer godkendelse fra Europa-Kommissionen.