Kvalificerede læger Certificerede lægemidler Onlinekonsultation og opfølgning
Hormonbehandling

Hormonbehandling og overgangsalder

I overgangsalderen svinger og falder kroppens niveau af østrogen og progesteron. Jo større svingningerne er, jo mere mærker du til det. F.eks. i form af hedeture, humørsvingninger eller søvnproblemer. Ved svære hormonelle symptomer kan hormonbehandling (HRT) hjælpe – en behandling, der stabiliserer hormonniveauerne og dermed mindsker eller eliminerer symptomerne.

Hormonbehandling kan lindre overgangsaldersymptomer hurtigt og sikkert for mange kvinder. – E.A.H. Knauff, gynækolog

Hvordan virker hormonbehandling?

Hormonbehandling kompenserer for kroppens manglende kønshormoner (østrogen og progesteron) i den periode, hvor hormonniveauerne svinger og falder. Hermed stabiliseres hormonniveauerne, og udsvingene reduceres, så de hormonelle symptomer aftager i betydelig grad eller måske helt forsvinder. 

Det er en stor lettelse for mange kvinder, som bl.a. beretter om, at de sover bedre, ikke længere har hedeture, døjer mindre med vaginal tørhed, har mindre ondt i muskler og led og har fået deres gode humør og energi tilbage. Det hjælper dem med andre ord til at komme mere afslappede gennem overgangsalderen

Ved hormonbehandling gives der tilskud af de to kvindelige kønshormoner østrogen (østradiol) og progesteron. Tilskuddet af østrogen mindsker de hormonrelaterede gener, du oplever i overgangsalderen. Progesteron beskytter dig desuden mod for stor opbygning af livmoderslimhinden (forårsaget af østrogentilskuddet). Det er vigtigt, da en fortykket livmoderslimhinde kan forårsage kraftige blødninger og øge risikoen for livmoderkræft. Har du haft din sidste menstruation, eller har du fået fjernet livmoderen, er progesteron ikke nødvendigt. 

Sammen med lægen finder du frem til den rette dosis af hormoner, som får dine symptomer til at aftage eller forsvinde helt. Din dosis trappes langsomt op. Det kan tage nogle måneder at finde frem til den rigtige form og dosis. Generelt anbefaler lægerne, at du begynder at nedtrappe hormonbehandling efter fem år. 

Hvad hjælper hormonbehandling mod?

Siden 1960'erne har hormonbehandling været meget anvendt som behandlingsform til lindring af overgangsaldersymptomer. Forskellige internationale organisationer, bl.a. The Menopause Society, anbefaler hormonbehandling som det bedste valg mod (vasomotoriske) symptomer i overgangsalderen, f.eks. hedeture. De første symptomer kan aftage allerede efter få dage. Hormonbehandling kan hjælpe mod: 

  • vasomotoriske gener (hedeture og nattesved) 
  • vaginale gener som tørhed, kløe og svie 
  • søvnproblemer 
  • knogleskørhed (hvilket også kan forebygges af behandlingen). 
  • Hos nogle kvinder kan behandlingen også mindske andre gener såsom kraftige menstruationer, migræne og psykiske symptomer (f.eks. humørsvingninger, stress og nedtrykthed). 
Hvilke risici og bivirkninger er der?

Selv om hormonbehandling betragtes af eksperterne som den mest effektive behandling af overgangsaldersymptomer, indebærer behandlingen en række risici. Disse gælder i overvejende grad for kvinder, som først påbegynder hormonbehandling sent i overgangsalderen. Risiciene er følgende: 

  • Øget risiko for bryst- og livmoderkræft ved langvarig brug (fem år eller derover) 
  • Let øget risiko for hjerte-kar-sygdomme (f.eks. trombose) 
  • Let øget risiko for slagtilfælde. Ryger du, eller har du forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol, er risikoen meget større. 

Hormonbehandling frarådes desuden til kvinder, der har en sygdomshistorie med brystkræft, hormonrelateret kræft, slagtilfælde, trombose, leversygdomme eller unormale vaginale blødninger. 

Bivirkninger ved hormonbehandling 

Som følge af de øgede hormonniveauer, og indtil du og lægen finder frem til den rigtige hormondosis, kan der i behandlingens første måneder optræde en række bivirkninger: 

  • Hovedpine 
  • Kvalme 
  • Gennembrudsblødning 
  • Spændte eller ømme bryster. 

Hvilke former for hormonbehandling findes der?

Hormonbehandling findes i forskellige indgivelsesformer (f.eks. tabletter, salve og vagitorier) og kan omfatte både bioidentiske og syntetiske udgaver af østrogen og progesteron. 

Hvilken indgivelsesform og hvilken type østrogen og/eller progesteron du bør vælge, afhænger af flere faktorer, f.eks. symptomernes art. De fleste behandlinger, som ordineres, indeholder bioidentisk østrogen (østradiol). Bioidentisk østradiol virker på nøjagtig samme måde som det østradiol, du selv danner som kvinde. 

Derudover indeholder behandlingerne ofte progesteron (bioidentisk) eller gestagen (syntetisk, f.eks. levonorgestrel eller dydrogesteron). Det er umuligt at forudsige, hvilken form der vil virke bedst for dig. Nogle reagerer bedst på bioidentiske hormoner, andre på syntetiske hormoner eller på en kombination af begge dele. 

Start din behandling i samråd med en læge

Du kan kun påbegynde hormonbehandling i samråd med en læge. Dette på grund af de mulige bivirkninger og risici. Start din hormonbehandling under kyndig vejledning af en læge gennem SeeMe-nopause. 

Hvordan foregår det? Find ud af, hvilket produkt du godt kunne tænke dig, på baggrund af dine symptomer og de forskellige valgmuligheder. Læg produktet i indkøbskurven, og udfyld helbredsspørgeskemaet. Inden for 48 timer vurderer en læge, om behandlingen er en egnet løsning for dig. Apoteket leverer produktet inden for 3 hverdage. 

Hvis du ikke ønsker eller har mulighed for hormonbehandling

Hvis du ikke ønsker eller har mulighed for at vælge hormoner, findes der andre metoder, der kan understøtte din hormonbalance i overgangsalderen og dermed mindske dine symptomer. Du kan f.eks. vælge hormonfri lægemidler (bl.a. mod vægtøgning eller hedeture). 

Derudover kan kosttilskud i høj kvalitet påvirke dannelsen, omdannelsen eller nedbrydningen af hormoner, så der opstår en bedre balance.* Hormonterapeuter anbefaler, at du som minimum overvejer tilskud af magnesium, omega 3, D-vitamin og et vitamin- og mineralkompleks. Der findes også kosttilskud, som kan medvirke til at lindre specifikke symptomer, f.eks. Solgar® MenoPrime mod hedeture og irritabilitet og Solgar® Herbal Female Complex mod menstruelle forstyrrelser.* Og endelig må man ikke undervurdere den effekt, en sund livsstil har på dit helbred i overgangsalderen. 

*Sundhedsanprisning afventer godkendelse fra Europa-Kommissionen. 

FAQ

Hvem er SeeMe-nopause?

SeeMe-nopause er et initiativ, der er iværksat af en gruppe kvinder, og som er en del af eHealth Ventures Group, en toneangivende organisation i den digitale sundhedsbranche med platforme i 14 lande. 

I samarbejde med et team af læger og menopausespecialister tilbyder vi oplysning, kosttilskud og inden længe også behandlinger. Vi har med andre ord samlet alle de redskaber, du har brug for for at kunne komme bedre gennem overgangsalderen. Mere om os.

Hvordan ved jeg, om jeres oplysninger er pålidelige?

Vores rådgivning er baseret på videnskabelige undersøgelser og bliver altid gennemgået af et uafhængigt medicinsk rådgivningsudvalg. På den måde hjælper vi dig igennem overgangsalderen på en sikker og ansvarlig måde.

Hvad kan jeg gøre ved mine overgangsaldersymptomer?

Der er forskellige ting, du kan gøre for at mindske dine symptomer – også selv om du tror, at de nu engang er noget, der hører med. Det kan f.eks. hjælpe at spise sundt, få nok motion og slappe mere af. Kost og livsstil spiller en væsentlig rolle i forhold til at få en behagelig overgangsalder. Derudover kan forskellige kosttilskud også styrke dit helbred. Ved milde eller svære symptomer kan medicinske behandlinger, herunder hormonbehandling, være en god hjælp. Vi arbejder ihærdigt på at stille disse behandlinger samt produktrådgivning fra en læge til rådighed via SeeMe-nopause. Mere om behandlinger.

Kilder
  • Hendriks, N. (2019). The Menopause Taboo: How To Navigate Through Menopause Safely With Body Identical Hormones. 
  • Briden, L. (2021). Hormone Repair Manual: Every Woman’s Guide to Healthy Hormones After 40 
  • NHG-werkgroep. (2022). NHG-richtlijnen: de overgang. https://richtlijnen.nhg.org/standaarden/de-overgang.
  • The North American Menopause Society. (2022). Hormone therapy position statement. https://menopause.org/wp-content/uploads/professional/nams-2022-hormone-therapy-position-statement.pdf
  • Harvard School of Public Health. (2023). Hormone therapy benefits may outweigh risks for many younger menopausal women. https://hsph.harvard.edu/news/hormonal-therapy-menopause/
  • Mikkola TS, Savolainen-Peltonen H, Venetkoski M, Ylikorkala O. (2017). New evidence for cardiac benefit of postmenopausal hormone therapy. Climacteric. PMID: 28042727. 
  • Canonico M, Carcaillon L, Plu-Bureau G, Oger E, Singh-Manoux A, Tubert-Bitter P, Elbaz A, Scarabin PY. (2016). Postmenopausal Hormone Therapy and Risk of Stroke: Impact of the Route of Estrogen Administration and Type of Progestogen. PMID: 27256671.
  • Lega IC, Fine A, Antoniades ML, Jacobson M. (2023). A pragmatic approach to the management of menopause. https://www.cmaj.ca/content/195/19/E677
  • Zhang GQ, Chen JL, Luo Y, Mathur MB, Anagnostis P, Nurmatov U, Talibov M, Zhang J, Hawrylowicz CM, Lumsden MA, Critchley H, Sheikh A, Lundbäck B, Lässer C, Kankaanranta H, Lee SH, Nwaru BI. (2021). Menopausal hormone therapy and women's health: An umbrella review.PMID: 34339416. 
  • Bailey E, Seladi-Schulman J. Medical News Today. (2023). Menopause: New study lists the benefits of hormone replacement therapy. https://www.medicalnewstoday.com/articles/managing-menopause-hormone-therapy-is-back#Benefits-of-HRT-menopause-treatment 
  • “The 2022 Hormone Therapy Position Statement of The North American Menopause Society” Advisory Panel. (2022). The 2022 hormone therapy position statement of The North American Menopause Society. PMID: 35797481. 
Evalueret af
dr EAH Knauff, Gynækolog
Registreringsnummer:
89059736001
Sidst kontrolleret:
02-11-2023
stadig gyldig
Why pause? Press play!