Muskelsmerter i overgangsalderen

I overgangsalderen ophører æggestokkene langsomt med at danne kønshormonerne østrogen og progesteron. I overgangsalderens første fase – perimenopausen – falder og svinger niveauet af de to kønshormoner kraftigt. Når østrogenniveauet begynder at aftage, påvirker det også produktionen af kollagen – et protein, der holder kroppen fast og smidig, lige fra huden til musklerne. 

Undersøgelser viser, at østrogen understøtter kollagenproduktionen. Når østrogenproduktionen aftager, nedsættes kollagenproduktionen derfor også. Og det kan gå ud over musklerne (og dermed også huden). Musklerne kan blive ømme eller føles spændt. 

Desuden forbindes fald i østrogenproduktionen med tab af muskelmasse, og musklerne bliver mindre elastiske. Du er med andre ord ikke så smidig, som du plejer. Du kan også begynde at mærke det i dine led, f.eks. i form af stive hænder eller ømme knæ eller skuldre. Læs mere om ledsmerter i overgangsalderen her. 

Derudover spiller hormonet leptin en vigtig rolle. Leptin påvirker muskelmassen og fungerer som et naturligt appetitnedsættende middel. Det får dig med andre ord til at føle dig mæt. I overgangsalderen kan du som følge af hormonsvingningerne blive immun over for leptin (også kaldet leptinresistens), hvilket kan forårsage betændelsestilstande i kroppen, som øger muskelsmerterne. 

Mange kvinder oplever forskellige symptomer i overgangsalderen, f.eks. hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger.

Hormonsvingninger i overgangsalderen er ikke den eneste mulige årsag til muskelspændinger. Andre faktorer (eller en kombination af flere) kan også spille ind. I overgangsalderen er du f.eks. mere modtagelig for stress og bliver lettere ramt af angst og uro. Det skyldes bl.a. faldet i progesteronniveauet. Progesteron har en beroligende virkning på både krop og sind. Når niveauet af dette hormon falder, kan dine muskler spænde mere op. Derudover kan en inaktiv livsstil, stillesiddende arbejde, dårlig kropsholdning og tidligere skader forårsage muskelspændinger og ømme muskler. Endelig kan brug af medicin, andre overgangsaldergener og underliggende sygdomme have en finger med i spillet, når det gælder muskelgener.

Du tænker måske ikke umiddelbart over det, når vi taler om muskler – men hjertet er faktisk også en muskel. Derfor kan du ud over muskelsmerter også blive ramt af hjertebanken og uregelmæssig hjerterytme i overgangsalderen. Det kvindelige kønshormon østrogen beskytter nemlig både hjertet og blodårerne. Når der sker et fald i dannelsen af østrogen, øger det derfor risikoen for hjertebanken. Læs mere om hjertebanken her.

Efter 30-årsalderen falder muskelmassen hvert 10. år med 3-8 %, viser forskningen. Og processen accelererer, når du er fyldt 60. Det er ganske enkelt en del af aldringsprocessen. Og mange kvinder begynder at mærke det, så snart overgangsalderen sætter ind. Det skyldes ofte det drastiske fald i niveauet af kønshormoner, som finder sted fra dette tidspunkt. 

Virkningen kan mærkes allerede i overgangsalderens første fase – perimenopausen – som starter omkring 45-årsalderen. I postmenopausen, hvor niveauet af kønshormonerne er konstant lavt, øges risikoen for muskel- og ledproblemer. Men husk: Ikke to kroppe er ens, og alle oplever overgangsalderen forskelligt. Nogle har måske ingen problemer overhovedet, mens andre vågner med stive muskler hver morgen i årevis. 

Tabet af muskelmasse er i bund og grund en naturlig del af aldringsprocessen, hvad enten du er i overgangsalderen eller ej. Men det ændrer ikke på, at dine muskler kan forblive stærke og sunde længe endnu. Du kan øge dine chancer for dette ved at passe godt på dig selv. 

Det er velkendt, at en række ændringer i kost og livsstil understøtter sunde og stærke muskler og kan forebygge eller mindske muskelgener: 

• Få motion hver dag. Selv om det kan være ubehageligt i starten, og du kan blive hurtigere træt, er det påvist, at det holder musklerne stærke og smidige. Tip: Vælg motionsformer med lav belastning, f.eks. svømning og styrketræning. 
• Undgå sukker og fruktose, og spis mere protein og sundt fedt. Det genopretter kroppens leptinstofskifte, hvilket igen er godt for muskelmassen. Det sunde fedt modvirker betændelsestilstande. Fed fisk, nødder, avocado og oliven er gode valg. 
• Vær opmærksom på din kropsholdning. Når du sidder, skal din hage være parallel med gulvet og dine skuldre og hofter være lige over hinanden. Dine knæ og fødder skal vende lige frem. Slap af i skuldrene og kæben. Det kan også være klogt at investere i en god kontorstol. Sæt en alarm, så du jævnligt bliver mindet om at indtage en god siddestilling (det er også en god ide at rejse dig op og bevæge dig lidt rundt). 
• Afsæt tid til afslapning. Massage, mindfulness og åndedrætsøvelser er dokumenterede metoder til at løsne op for muskelspændinger og finde større ro. Afsæt et par stunder i løbet af dagen til at slappe bevidst af i kroppen. Sæt dig opret, og ryst kroppen lidt for at løsne op for musklerne. Træk vejret dybt ind gennem næsen og ud gennem munden. Slap af, og giv slip på bevidste og ubevidste spændinger i kroppen. Sommetider har de mindste ændringer den største effekt. 
• Understøt dine muskler med kosttilskud. Nogle kvinder oplever gode resultater med et kollagentilskud. Det indtages nemt i din kaffe eller te. C-vitamin bidrager til dannelsen af kollagen. Derudover hjælper magnesium musklerne til at slappe af. For lidt magnesium i kroppen kan give spændte og ømme muskler. Her kan det hjælpe at tage et magnesiumtilskud.