Leptin er et hormon, der regulerer din appetit og stofskifte. Når østrogen- og progesteronniveauet ændres i overgangsalderen, kan dette også påvirke virkningen af hormonet leptin. Hvad er leptin helt præcist? Hvad er årsagerne til, at du er mere tilbøjelig til at udvikle leptinresistens i overgangsalderen? Og endnu vigtigere, hvad kan du gøre ved det? Overgangsalderspecialist Suzanne Rouhard forklarer.
At spise mere og dyrke mindre motion er ikke altid de eneste grunde til, at du tager på eller ikke taber dig. Dette skyldes ofte en (eller flere) fysiske ubalancer. En almindelig ubalance hos kvinder i overgangsalderen er, at din krop ikke reagerer godt på leptin.
Leptin er et hormon, der hovedsageligt produceres af fedtcellerne i din krop. Hormonet sender signaler til din hjerne for at fortælle den, at du er mæt og har spist nok. Det spiller også en rolle i omdannelsen af fedt til energi.
Du kan se leptin som den interne regulator for din appetit og stofskifte, så du holder en sund vægt. Er dit leptinniveau højt? Så modtager din hjerne signalet om, at dine fedtlagre er fulde, hvilket gør dig mindre sulten. Det kaldes også for mæthedshormonet.
Ved leptinresistens reagerer kroppen ikke ordentligt på hormonet leptin. Selvom din krop producerer nok leptin, modtager din hjerne ikke signalet om at stoppe med at spise eller at forbrænde lagret fedt (eller: aktivere dit stofskifte). Det gør, at du spiser mere, tager lettere på i vægt og har sværere ved at tabe dig. Også selvom du træffer sunde valg og træner regelmæssigt. Leptinresistens er derfor almindelig hos overvægtige eller fede mennesker.
Følgende signaler fra din krop kan indikere leptinresistens:
Da østrogen- og progesteronniveauet svinger og falder i overgangsalderen, påvirker det den måde, kroppen bruger insulin på. Risikoen for insulinresistens er derfor større i overgangsalderen. Flere undersøgelser viser, at denne insulinresistens kan påvirke virkningen af leptin og din hjernes følsomhed over for leptinsignaler. Og omvendt er kvinder med leptinresistens også mere tilbøjelige til at udvikle insulinresistens.
--> Vil du vide mere om insulinresistens (og hvilke signaler der indikerer insulinresistens)
Både leptin- og insulinresistens spiller en stor rolle for din sultfølelse og stofskifte, hvilket betyder, at du i overgangsalderen spiser mere, forbrænder mindre, tager hurtigere på – især omkring maven – og har sværere ved at tabe dig.
Derudover kan andre faktorer og symptomer på overgangsalderen øge risikoen for leptinresistens, såsom vægtøgning, stress, dårlig søvn, mindre muskelmasse og kronisk betændelse i kroppen.
Der bliver stadig forsket meget i måder at behandle leptinresistens på, og der er derfor ingen medicin tilgængelig. Eksperter er dog enige om, at det hjælper at behandle insulinresistens, som ofte også forbedrer følsomheden over for leptin.
Tag et kritisk blik på følgende faktorer og spørg dig selv, hvordan du kan ændre dette. Yderligere fordel: Dette kan også reducere andre symptomer på overgangsalderen.
Har du mistanke om, at du er leptinresistent? En læge kan stille diagnosen og hjælpe dig med at tage de rigtige skridt.
B. A. Gower, T. R. Nagy, M. I. Goran, A. Smith, E. Kent. (2000). Leptin in Postmenopausal Women: Influence of Hormone Therapy, Insulin, and Fat Distribution, The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. https://doi.org/10.1210/jcem.85.5.6602
Liu J, Yang X, Yu S, Zheng R. (2018). The Leptin Resistance. PMID: 30390289.
Mosavat M, Mirsanjari M, Arabiat D, Smyth A, Whitehead L. (2021). The Role of Sleep Curtailment on Leptin Levels in Obesity and Diabetes Mellitus. PMID: 33756469.
Kenny Mendoza-Herrera, Andrea A. Florio, Maggie Moore, Abrania Marrero, Martha Tamez, Shilpa N. Bhupathiraju, Josiemer Mattei. (2021). The Leptin System and Diet: A Mini Review of the Current Evidence. https://www.frontiersin.org/journals/endocrinology/articles/10.3389/fendo.2021.749050/full
Ratini M, Wiginton K. (2024). The Facts on Leptin: FAQ. https://www.webmd.com/obesity/features/the-facts-on-leptin-faq
Hvis du er leptinresistent, har du en øget risiko for type 2-diabetes, overvægt, fedme, hjertekarsygdomme, kronisk mindre inflammation, træthed, manglende motivation og triste følelser, og det kan fastholde eller forværre andre symptomer på overgangsalderen.