10 ofte stillede spørgsmål om hormonbehandling mod overgangsaldersymptomer

Hvis du lider af overgangsaldersymptomer, kan du overveje hormonbehandling. Hormonbehandling (HRT) er en midlertidig behandling, der kompenserer for de manglende kønshormoner (østrogen og progesteron). Det kan stabilisere hormonniveauet, mindske hormonsvingninger og dermed lindre symptomer som hedeture, humørsvingninger og vaginal tørhed.

Hvordan virker hormonbehandling? Egner det sig til alle kvinder? Og alt, hvad du ellers skal vide. Her er svarene på 10 ofte stillede spørgsmål om hormonbehandling mod overgangsaldersymptomer.

1. Hvornår kan jeg bede lægen om hormonbehandling?

Med en sund krop kan du foretage dig det, du gerne vil, uden unødige gener eller problemer. Men overgangsalderen kan påvirke din krop og dit sind så meget, at du bliver begrænset i din hverdag. Hvis symptomerne ikke kan mindskes med sund kost og tilstrækkeligt med motion og afslapning, kan du tale med en læge om dine muligheder for at få hormonbehandling.

Kvinder, der får hormonbehandling, fortæller f.eks., at de sover bedre, ikke længere har hedeture, har færre muskel- og ledsmerter, oplever mindre vaginal tørhed og har fået mere energi igen. Hormonbehandling hjælper med andre ord mange kvinder til at komme langt mere afslappet igennem overgangsalderen.

2. Hvilken indgivelsesform bør jeg vælge?

Ved hormonbehandling indgives kvindelige kønshormoner (som oftest østrogen og progesteron). Hvordan den nøjagtige sammensætning af disse hormoner ser ud, afhænger af dine symptomer, din sygehistorie, og hvilken fase af overgangsalderen du er i. Der findes forskellige indgivelsesformer:

Transdermal (gennem huden): f.eks. gel, salve og plastre
Oral (i tabletform): f.eks. tabletter og kapsler
Vaginalt: f.eks. creme og vagitorier.

Hvilken form der passer bedst til dig, afhænger af din situation og dine symptomer. Østrogen kan indgives gennem huden for at undgå, at hormonerne skal passere igennem mave-tarm-kanalen og leveren. Det kan hos nogle kvinder give færre bivirkninger. Plaster og creme giver som regel en mere jævn hormonbalance end gel, men det er forskelligt fra person til person, hvordan præparaterne optages. Du kan altid skifte til en anden form, hvis du ikke bryder dig om det første valg.

3. Hvilke hormoner skal jeg have?

Hormonbehandling indeholder normalt en kombination af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Østrogen (østradiol) kan lindre de symptomer, du oplever i overgangsalderen. Progesteron (eller den syntetiske form gestagen) begrænser livmoderslimhindens vækst og beskytter mod livmoderkræft.

Nogle studier tyder på, at progesteron kan spille en rolle for søvnen, knoglesundheden og humøret, men indgår ikke som standard i hormonbehandling til kvinder, der ikke længere har en livmoder.

4. Er bioidentiske hormoner bedre end syntetiske?

Bioidentiske hormoner har samme molekylære struktur som kroppens egne hormoner og fungerer derfor på samme måde i kroppen. De har de samme virkninger og nedbrydes på samme måde. Syntetiske (kunstige) hormoner har en anden biokemisk struktur end kroppens egne hormoner.

Hormonbehandling kan have bivirkninger som f.eks. hovedpine og kvalme. Om du får bivirkninger, og hvor mange du får, afhænger af stoffet, doseringen og din personlige respons på behandlingen.

Hormonbehandling indeholder i dag ofte bioidentisk østrogen, men du kan vælge mellem bioidentisk progesteron eller syntetisk gestagen. Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Valget afhænger af din situation, og det kan ikke forudsiges, hvad der vil fungere bedst for dig.

5. Kan alle kvinder få hormonbehandling?

Nej, ikke alle kvinder egner sig til hormonbehandling. Har du en sygehistorie med brystkræft, hormonrelateret kræft, blodprop, leversygdom, hjerneinfarkt, hjerteproblemer eller unormale vaginale blødninger, frarådes hormonbehandling.

Din alder spiller også ind. Kvinder over 60 år og kvinder, som har haft deres sidste menstruation for mere end 10 år siden, har en øget risiko (en øget risiko for bryst- og livmoderkræft og let øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og hjerneinfarkt). For kvinder over 60 år indebærer hormonbehandling derfor flere ulemper end positive virkninger.

Er hormonbehandling ikke en mulighed for dig, findes der alternative (hormonfri) lægemidler, som kan lindre dine symptomer.

6. Hjælper hormonbehandling mod humørsvingninger?

Ja, hormonbehandling kan mindske humørsvingninger, følelser af stress og uro samt nedtrykthed.

Humørsvingninger skyldes de svingende hormonniveauer. Når østrogenniveauet svinger, følger lykkehormonet serotonin med. Det kan medføre et ustabilt humør.

Desuden har progesteron en beroligende effekt. Når progesteronniveauet falder, kan du derfor (pludselig) føle dig glad eller nedtrykt.

Hormonbehandling kan stabilisere østrogen- og progesteronniveauet, så dit humør svinger mindre, og du igen oplever større indre ro. I nogle tilfælde kan yderligere behandling være nødvendig, f.eks. terapi eller antidepressiv medicin.

7. Tager man på af hormonbehandling?

Hvis du tager på i overgangsalderen, skyldes det ofte de hormonelle forandringer i kroppen. Det sker for op til 70 % af alle kvinder, som gennemsnitligt tager mellem et halvt og et helt kilo på om året mellem 50- og 60-årsalderen.

Hormonbehandling forårsager sjældent vægtøgning. Det er dog stadig vigtigt at spise sundt og få nok motion, mens du er i hormonbehandling. En sund livsstil er altid udgangspunktet for en sund krop.

Vil du gerne tabe dig i overgangsalderen? En overgangsalderspecialist fortæller, hvordan du holder vægten

8. Beskytter hormonbehandling mod hjerte-kar-sygdomme?

Et lavt østrogenniveau øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Hormonbehandling kan nedsætte denne risiko hos kvinder i perimenopausen og hos kvinder, der lige er begyndt på postmenopausen. Til gengæld kan det øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme hos kvinder over 60 år. Din familiehistorie (f.eks. om dine forældre eller bedsteforældre havde hjerte-kar-sygdomme) og hormontypen spiller også ind.

9. Kan jeg stoppe med hormonbehandling uden videre?

Der er ingen faste retningslinjer for, hvordan du skal stoppe med hormonbehandling. Om du kan stoppe fra den ene dag til den anden eller bør trappe langsomt ud, afhænger af dine symptomer, bivirkninger og præferencer. Lægerne anbefaler normalt, at hormonbehandlingen nedtrappes langsomt over nogle måneder. Hermed nedsættes risikoen for, at symptomerne vender midlertidigt tilbage.

10. Øger hormonbehandling risikoen for kræft?

Risiciene ved hormonbehandling har i årevis været genstand for megen forskning og debat. En undersøgelse foretaget af Women's Health Initiative for over 20 år siden antydede, at hormonbehandling medførte en øget risiko for brystkræft og havde negative følger for helbredet.

I dag tegner forskningen et andet, mere positivt billede. Nyere undersøgelser viser, at hormonbehandling er en sikker og effektiv behandling for de fleste kvinder. De risici, som fremgik af WHI's undersøgelse, gælder først og fremmest for kvinder, der påbegynder hormonbehandling i en sen alder (60+). Det er vigtigt at starte på hormonbehandling kort (senest 10 år) efter menopausen. Risikoen afhænger således af din alder og den øvrige kontekst.