Wies er på ferie med sine veninder, da den ene pludselig farer voldsomt op over for de andre. Hun får et raserianfald og bryder derefter grædende sammen. Her erfarer Wies for første gang, at overgangsalderen kan få én følelsesmæssigt ned med nakken. Et par år senere oplever hun på egen krop, hvordan overgangsalderen kan ramme én mentalt.
Vi var fire veninder af sted på en weekendtur. Vi skulle rigtig sludre, ud at spise og gå lange ture. Den ene af mine veninder skulle hjem tidligt søndag morgen. Aftenen før spurgte min veninde Suus: "Gider I vække mig, så jeg kan sige farvel til Monique?"
Næste morgen glemte vi det. Da Suus vågnede og opdagede, at Monique var taget af sted, blev hun rasende på os. Ikke bare lidt. Hun råbte og skreg, nok i et helt kvarter, og brød til sidst stortudende sammen. "Det er overgangsalderen!" hulkede hun. "På det seneste er jeg blevet vred på alt og alle og har overhovedet ikke været mig selv."
Dengang forstod jeg det ikke helt, men to år senere var det mig, der stod for tur. Her blev det tydeligt for mig, hvordan overgangsalderen kan ramme én mentalt. Hos mig kom det ikke til udtryk som vrede, men snarere som stress. Selv den mindste ting kunne jeg ikke overkomme. Jeg følte mig som et nervevrag, men forbandt det ikke med overgangsalderen, da jeg simpelthen havde alt for meget i mit hoved.
Først senere gik det op for mig, at det faktisk var hormonerne, der bragte mig helt ud af balance. Jeg var så heldig at være min egen chef, så jeg slap for også at skulle kæmpe med nederlags- og skyldfølelse på jobbet.
Fire af mine veninder, alle sammen i 50'erne og med høje stillinger, har været ramt af udbrændthed. Altid havde de kunnet holde alle bolde i luften, og de havde aldrig haft problemer med at klare deres ansvar. De havde balanceret arbejde og familieliv, og nu faldt de pludselig sammen som en karklud.
Ingen af disse veninder forbandt det med overgangsalderen. Det skyldtes noget på arbejdet, den hektiske hverdag eller noget tredje – overgangsalder var det i hvert fald ikke!
Det er det lumske ved det. Hormonerne påvirker neurotransmitterne i hjernen, og resultatet er kort lunte, hukommelses- og koncentrationsbesvær og dårlig søvn. Mange kvinder ser det som et personligt nederlag og fortsætter ufortrødent, som de plejer. Jeg taler af erfaring, når jeg siger, at det kan være rart at vide, at dette tilbageslag ikke er din fejl, men at det skyldes overgangsalderen. Det kan være en stor lettelse blot at få den besked.
Det skyldtes noget på arbejdet, den hektiske hverdag eller noget tredje – overgangsalder var det i hvert fald ikke!
Det er vigtigt, at du italesætter det på din arbejdsplads, selv om det kan være svært. Hvis ikke for din egen skyld, så for den kommende generation. Jeg oplever, at overgangsalderen ikke længere er tabu på mange områder, men på arbejdsmarkedet er den det stadig. Ville det ikke være fantastisk, hvis din arbejdsgiver kunne støtte dig eller i det mindste forstå, hvad du går igennem?
Så lad være med at blive ved med at knokle på, men bed i stedet om hjælp. Vær insisterende over for din praktiserende læge, eller søg hjælp hos en gynækolog eller en specialist i overgangsalder. Undersøg, om hormonbehandling er noget for dig. Forbered dig grundigt hjemmefra.
Og sidst, men ikke mindst: I overgangsalderen er sund kost og en sund livsstil vigtigere end nogensinde. Og det lyder kedeligt, men det hjælper at sætte farten ned. Forvent ikke af dig selv, at du kan (eller skal) nå det samme, som du plejer. Jeg kan trøste dig med, at det hele nok skal blive godt igen – og det nye tempo er faktisk slet ikke så ringe endda.
Wies Verbeek (58) er journalist med speciale i sund aldring, grundlægger af hjemmesiden BLOW.nl, forfatter til en bog med 101 overraskende tips om overgangsalder – og selv midt i overgangsalderen.
I overgangsalderen kan du opleve alle slags følelser. Du kan blandt andet opleve: irritabilitet, humørsvingninger, angst, gråd og koncentrationsbesvær. Du kan også føle dig rastløs, usikker, følelsesladet eller dyster.