Overgangsalderen er en helt naturlig periode i livet. Skaber vi de rette betingelser, har vores krop en naturlig genoprettende funktion, der støtter os i overgangsalderen. Hvis fasen alligevel kommer med symptomer, så er der en ubalance et eller andet sted i kroppen. Det hjælper da at undersøge, hvilke faktorer der giver dig symptomer, så du kan arbejde videre med dette. Kost er altid grundlaget (vælg frisk, uforarbejdet, varieret og sund kost), men du kan også støtte din krop med en række kosttilskud.
Kvinder i overgangsalderen spørger mig ofte, hvilke kosttilskud de kan tage for at reducere symptomerne. Og selvom kosttilskud er skræddersyet (alle har gavn af noget forskelligt), er der en række kosttilskud, som jeg vil anbefale til enhver kvinde.
Magnesium er en ægte allrounder. Dette mineral er involveret i mere end 300 processer i vores krop. Så du kan stort set ikke få for meget af det.
Magnesium kaldes også antistress-mineralet. I perioder med stress producerer din krop mere adrenalin og kortisol og bruger derfor mere magnesium. Det er godt at vide, for hormonudsvingene i overgangsalderen giver også mere stress. Omvendt giver magnesiummangel også stress. Det er altså en ond cirkel.
Mineralet virker afslappende og hjælper dig med at sove godt. Jeg anbefaler altid at tage det om natten. Hvor meget du vil tage, afhænger af din personlige situation.
Magnesium kommer i forskellige effektive kosttilskud, hver med forskellige sundhedsmæssige fordele. For eksempel har magnesiumtaurat fordele for dine hormoner, blodtryk, kolesterol og knogler. Magnesiummalat bidrager mere til mentalt velvære, fordøjelse og træthed.
Det er godt at vide, at ikke alle former for magnesium i kosttilskud optages ordentligt i dine tarme og når ikke ordentligt op til din hjerne. Naturlige kilder til magnesium omfatter grønne bladgrøntsager, nødder, kerner, frø, kød, fisk og bælgfrugter.
Kost er grundlaget for vores sundhed, men nogle ting har ændret sig i forhold til for 30 år siden. Forskning viser, at der er færre vitaminer, mineraler og sporstoffer i frugt og grønt end tidligere. Det er der flere grunde til.
Grøntsager bliver nu produceret og dyrket på en anden måde. Gødningsinjektioner blev introduceret i 90'erne. Det skulle forhindre overgødskning og sikre, at vandet ikke blev så forurenet. Det viste sig at have mindre gunstige effekter på jordens kvalitet: det reducerede næringsstofferne. Så det, der ikke er i jorden, er heller ikke i dine grøntsager.
Der dyrkes også ofte én grøntsag på et stykke jord. Alt, hvad grøntsager har brug for, tages fra jorden, hvilket forringer jorden.
Endelig sprøjtes frugt og grønt med pesticider og fungicider, så de indeholder færre salvestroler. Salvestroler er klassificeret som fytonutrienter og er vigtige stoffer for vores sundhed (de beskytter vores celler og væv og beskytter os mod kræft) og for selve afgrøden (de afskrækker svampe og insekter). Sidebemærkning: Dette gælder ikke for økologiske frugter og grøntsager, så det burde være et førstevalg.
Samtidig bruger din krop flere vitaminer og mineraler i overgangsalderen på grund af alle de forandringer, der finder sted. Og stress og lidt hvile får også dine binyrer til at bruge mere. Alt sammen er grunde til at støtte din krop med et vitamin- og mineralkompleks af høj kvalitet.
Der er stigende videnskabelig dokumentation for, at en god D-vitaminstatus bidrager til forebyggelse af forskellige sygdomme, såsom sygdomme i bevægeapparatet (f.eks. slidgigt), infektionssygdomme, kræft, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, autoimmune sygdomme og psykiske sygdomme.
Vi får D-vitamin til dels fra mad (tænk på fisk, smør, mejeriprodukter og æg), men det er ikke nok. Vi producerer også D-vitamin gennem vores hud ved daglig udsættelse for solen. Desværre bor folk i Danmark for langt fra ækvator til at producere nok D-vitamin hele året rundt. Har du en mørk hudfarve? Det gør det endnu sværere. Vi er derfor afhængige af et kosttilskud.
Mange mennesker har for lave niveauer af D-vitamin i blodet. Sundhedsstyrelsen anbefaler et niveau på 30 mcg/l til personer op til 70 år, hvilket er baseret på D-vitamins effekt på muskler og knogler. Men D-vitamin spiller en rolle i mange flere aspekter.
Forskning viser, at en højere værdi i blodet bedre opfylder vores krops behov. Det ønskede Dvitaminniveau i blodet er 75 til 80 mcg/liter.
Mit råd er at få fastslået dit niveau af din læge og supplere med D3-vitamindråber ud fra dette. Vælg et kosttilskud, hvor D-vitaminet er opløst i olie, da det optages bedre end fra en tablet. Du kan også tage D-vitamin som en del af et multivitaminkompleks.
Omega 3 er en af de umættede fedtsyrer og vigtig for vores sundhed (det hæmmer bl.a. betændelse), hormonbalance og hjerne. Vores hjerner består af 70 procent fedt, og omega 3 bidrager derfor til bedre hukommelse, godt humør og bedre koncentration.
Det drejer sig primært om fiskefedtsyrerne DHA og EPA og at have et godt forhold mellem omega 3 og omega 6 i cellerne. Læs mere om fedtsyrer og forholdet mellem omega 3 og 6.
Naturlige kilder til omega 3 omfatter fed fisk (sild, makrel, sardiner), kød fra græsfodrede dyr, valnødder, hørfrø, alger, hampefrø og chiafrø. Vores krop skal først omdanne vegetabilsk omega 3 til DHA og EPA, før det er effektivt, men det har vores krop svært ved.
Studier vise, at det er vigtigt at få nok omega 3, men at det er en udfordring at opnå dette med kosten. Rådet er at supplere dette med et godt kosttilskud.
Vigtigt: Undersøg nøje, hvad du køber, for der er meget skidt blandt kanelet. Følgende kriterier vil hjælpe dig med dette.
Har du milde symptomer, får du for få næringsstoffer eller leder du efter et tilskud til din medicin? Giv din krop den opmærksomhed, den har brug for. Se hvilke kosttilskud, der kan støtte dig.
Kosttilskud er ikke nogen hurtigtvirkende løsning. Du skal tage kosttilskuddene i mindst tre måneder for at kunne mærke en effekt. Så giv det lidt tid. Vær opmærksom på, at der er forskel på kosttilskud, der kompenserer for mangler (og som tages løbende, f.eks. D-vitamin), og kosttilskud, der lindrer symptomer (og som du trapper ud af efter noget tid).