Sådan påvirker dit blodsukker din hormonbalance i overgangsalderen

I overgangsalderen gennemgår kvindekroppen nogle store hormonelle forandringer. I denne periode kan et stabilt blodsukker være afgørende for, hvordan du har det, og om du oplever overgangsaldersymptomer. Men hvordan påvirker blodsukkeret egentlig hormonbalancen i overgangsalderen, og hvad kan du gøre for at holde det stabilt? 

Begreberne blodsukker og insulin har du sikkert hørt før, men hvad er egentlig insulinets funktion i kroppen? Og hvilken indflydelse har det på din hormonbalance og på din oplevelse af overgangsalderen? 

Din bugspytkirtel regulerer dit blodsukker

Et organ, der spiller en central rolle for stabilisering af dit blodsukker, er bugspytkirtlen. Når dit blodsukker stiger (f.eks. fordi du spiser et måltid, der er rigt på sukker eller kulhydrater, såsom en sandwich, en portion pasta eller en myslibar), danner bugspytkirtlen hormonet insulin for at få blodsukkeret til at falde igen. Insulinet sørger for, at glukosen (sukkeret) fra blodet bliver optaget i kroppens celler. Herefter bruger kroppen det f.eks. til at lave energi af. Det er et genialt system! 

Men hvad hvis du får for mange kulhydrater?

Lad os antage, at du spiser flere daglige måltider, som er rige på sukker og kulhydrater (det er ikke helt utænkeligt i vores del af verden). Det kan f.eks. være yoghurt med granola og en banan til morgenmad, en myslibar som mellemmåltid, brød med pålæg til frokost, et par riskiks som mellemmåltid og en portion pasta til aftensmad. 

Det lyder måske sundt nok, men hver gang du spiser noget, der primært består af kulhydrater, får det dit blodsukker til at stige. Din bugspytkirtel må på arbejde for at stabilisere blodsukkerniveauet igen. Resultat: Dine kropsceller kan blive insulinresistente, hvilket betyder, at insulinets virkning i kroppen mindskes. Det gør, at der ophobes glukose i blodet, og at blodsukkeret forbliver højt. 

Insulinresistens ses ofte hos kvinder i overgangsalderen, viser undersøgelser.

Insulinets effekt på dine hormoner

Derudover stimulerer glukosen (eller rettere sagt de fedtceller, din krop danner af den overskydende glukose) dannelsen af østrogen, hvilket igen påvirker østrogenniveauet. Jo mere insulin din bugspytkirtel danner, jo mere østrogen dannes der også. Og det kan forstyrre hormonbalancen i overgangsalderen. 

Omvendt påvirker kønshormonerne også kropscellernes reaktion på insulinet. Når dine hormonniveauer svinger i overgangsalderen, kan dette også medføre udsving i dit blodsukker. Også selv om det ikke var et problem, før du kom i overgangsalderen. 

Insulinresistens kan også påvirke leveren

Insulinet lagrer sukkeret som fedt i lever og muskler (og derefter som underhudsfedt). Evolutionært set fungerede dette fedt som en midlertidig reserve, vi kunne tære på i svære tider, når der var mangel på mad. Ret smart, egentlig! 

Men i dag har vi ikke længere brug for dette ekstra fedtdepot, da vi altid har nem adgang til mad. Det overskydende fedt bliver derfor ikke brugt, men forbliver lagret i leveren. Det kan med tiden føre til fedtlever (hvilket nedsætter leverens funktion). Men en god leverfunktion er jo netop vigtigt for omdannelsen og nedbrydningen af hormoner. 

Hvis du hele tiden får mange kulhydrater, kan du blive insulinresistent. Undersøgelser viser, at 1 ud af 3 voksne er insulinresistent, ofte uden selv at vide det.

Du kan selv afhjælpe eller mindske din insulinresistens ved at spise sundt og varieret, dyrke mere motion og eventuelt supplere din kost med kosttilskud. Ud over at det har en positiv indvirkning på din vægt, vil du se, at det også hjælper mod andre overgangsaldersymptomer såsom hedeture, dit humør og energiniveau og din søvn. 

<h2>Hvordan bringer du dit blodsukker i balance igen? 

Hvor skal du starte, hvis du gerne vil have et stabilt blodsukker? Vi anbefaler, at du følger disse råd: 

1. Spis højst ét kulhydratholdigt måltid om dagen. Trap stille og roligt ned ved først at skære kulhydraterne væk fra din morgenmad. Spis f.eks. en skålfuld kokosyoghurt eller skyr med frugt, nødder og kerner (eller, hvis du har tid, et spejlæg med avocado og asparges). Når du først har styr på det, så prøv også at skære ned på kulhydraterne til din frokost eller aftensmad. Fokuser på at fylde tallerkenen op med lækre grøntsager (fibre!), protein, sundt fedt og eventuelt nogle langsomme kulhydrater. 
2. Undgå sukker og hurtige kulhydrater. Skær ned på tilsat sukker, og vælg altid langsomme kulhydrater (f.eks. fuldkornsprodukter, brune ris eller quinoa), da de påvirker blodsukkeret mindre. Vælg altid frugt frem for juice eller smoothie, og byt din sodavand ud med vand eller danskvand med lime. 
3. Spis tre måltider om dagen. Reducer gradvist antallet af daglige måltider til tre: morgenmad, frokost og aftensmad. Færre måltider giver mere ro i systemet, så din krop igen bliver mere følsom over for insulin. 

Tips og gode råd