I overgangsalderen nedsættes produktionen af kønshormonerne progesteron og testosteron. Men der er også andre hormoner, der er vigtige i denne fase af dit liv, og som påvirker dit velbefindende på forskellige måder – f.eks. kortisol, melatonin og insulin. De betyder f.eks. noget for din søvnkvalitet, dit humør og din vægt. Hvad sker der med disse hormoner i overgangsalderen?
Kønshormonerne testosteron, østrogen og progesteron arbejder tæt sammen om at sikre, at forskellige af kroppens processer forløber, som de skal. I den forbindelse er det vigtigt, at der er en god balance mellem hormonerne.
Dette er blot nogle få eksempler, da kønshormonerne også har mange andre vigtige funktioner i kvindekroppen. I overgangsalderen falder niveauet af disse hormoner (i forskelligt tempo og i varierende grad). På grund af disse hormonsvingninger får 80 % af alle kvinder overgangsaldersymptomer som f.eks.hedeture eller ledsmerter.
Læs mere om betydningen af de vigtigste hormoner: østrogen, progesteron og testosteron.
Ud over kønshormonerne er der også andre hormoner, der påvirker dit velbefindende i overgangsalderen. Et par af disse er LH (luteiniserende hormon) og FSH (follikelstimulerende hormon), som er ansvarlige for modning af ægceller og for ægløsning.
Jo tættere du er på din sidste menstruation (som i gennemsnit indtræffer omkring 51-årsalderen), jo færre ægceller dannes der. Det medfører en lavere produktion af østrogen og progesteron. Hjernen forsøger derfor at stimulere æggestokkene ved at øge niveauet af LH og FSH. En stigning i niveauet af disse to hormoner kan indikere, at din sidste menstruation (menopausen) nærmer sig. Du kan selv mærke det på, at dine menstruationer bliver uregelmæssige.
Selv om nedgangen i antallet af æg og dermed i kønshormonerne er en naturlig proces, kan det give ubehagelige symptomer. Derfor er det ekstra vigtigt at have fokus på din sundhed i denne fase af livet, da en sund livsstil kan mindske overgangsaldersymptomer. Hvad kan du selv gøre?
Kortisol og adrenalin, også kendt som stresshormoner, hjælper kroppen til at håndtere stress. Disse to hormoner dannes i binyrerne.
Kroppen danner mest kortisol om morgenen. Det er med til at sikre, at du vågner og starter dagen årvågent. Senere på dagen falder kortisolproduktionen gradvist, så hormonet melatonin kan udføre sin funktion og hjælpe dig til at falde i søvn igen om aftenen.
I overgangsalderen kan svingningerne i østrogenniveauet forstyrre denne stressreaktion, hvilket kan medføre et forhøjet kortisolniveau. Det kan forværre eksisterende symptomer eller udløse nye. F.eks. kan det give (yderligere) søvnbesvær (så du har svært at falde i søvn eller ofte vågner om natten), påvirke humøret og medføre vægtøgning.
Efter menopausen overtager binyrerne produktionen af en nedsat mængde østrogen og progesteron. Men har du et langvarigt højt stressniveau, danner binyrerne kortisol for at hjælpe kroppen til at håndtere stressen. Og det påvirker produktionen af progesteron og østrogen. Det kan forstyrre hormonbalancen i postmenopausen.
Stresshåndtering er vigtigt for at holde kortisolniveauet i balance. Hvad kan du selv gøre?
Læs mere: Det betyder stress for din overgangsalder (og sådan håndterer du den)
Melatonin kaldes også søvnhormonet. Det dannes i hjernen og regulerer din døgnrytme. Når kroppen danner melatonin, føler du dig træt. I overgangsalderen lider mange kvinder af søvnproblemer. Du har svært ved at falde i søvn og/eller vågner ofte om natten. En af årsagerne er nedsat melatoninproduktion.
Melatonin dannes af serotonin, men som følge af faldet i østrogenniveauet i overgangsalderen falder serotoninniveauet også. Resultat: nedsat melatoninproduktion. Samtidig er du mere modtagelig for stress i denne fase (se forklaring ovenfor), og et højt kortisolniveau om aftenen hæmmer produktionen af melatonin.
Hormonet insulin dannes i bugspytkirtlen og sikrer, at glukose fra blodet optages i cellerne og kan omdannes til energi.
I overgangsalderen kan faldet i østrogenniveauet påvirke insulinbalancen. Cellernes insulinfølsomhed kan falde, hvilket øger risikoen for insulinresistens(og dermed forhøjet blodsukker). Det kan bl.a. medføre træthed, vægtøgning og øget risiko for type 2-diabetes.
Et stabilt blodsukker kan bidrage til at mindske insulinrelaterede symptomer. Prøv følgende:
Læs mere: Hvad er tegnene på insulinresistens, og hvad kan du gøre?
Skjoldbruskkirtlen danner bl.a. hormonerne trijodthyronin (forkortes T3) og tetrajodthyronin (forkortes T4). Disse hormoner spiller en vigtig rolle for stofskiftet, energiniveauet, temperaturreguleringen og hårvæksten. T4 er inaktivt og skal omsættes i kroppen til det aktive T3.
I denne proces spiller progesteron en vigtig rolle. Når progesteronniveauet falder i overgangsalderen, kan det nedsætte produktionen af T3. Det kan medføre symptomer på lavt stofskifte, f.eks. træthed, vægtøgning, hårtab og tør hud.
I perimenopausen er kvinder desuden ofte østrogendominerede, da progesteronniveauet falder hurtigere end østrogenniveauet. Det kan påvirke skjoldbruskkirtlens funktion yderligere, da et forhøjet østrogenniveau hæmmer omsætningen af T4 til T3. Derfor forekommer stofskifteproblemer oftere hos kvinder i overgangsalderen.
Allerførst: Har du mistanke om, at du har problemer med stofskiftet, kan du få det testet ved hjælp af en blodprøve. Bed din læge om at teste det. Derudover kan følgende hjælpe:
Leptin og ghrelin regulerer din sult- og mæthedsfornemmelse. Leptin dannes i fedtcellerne og regulerer mæthedsfornemmelsen. Ghrelin (også kaldet sulthormonet) stimulerer appetitten og udskilles hovedsageligt i mavesækkens slimhinde og hypothalamus.
I overgangsalderen kan de hormonelle forandringer forstyrre denne balance, så du føler dig mere sulten og bliver mindre hurtigt mæt. Insulinresistens bidrager desuden til leptinresistens. Resultat: Du tager (pludselig) meget let på.
Det kan først og fremmest din kost:
Serotonin (som dannes i neuroner i hjernen, tarmen og blodkarrene) påvirker humøret, søvnen og appetitten. Dopamin (som ligeledes dannes i hjernen og tarmen og i mindre grad i binyrerne) har betydning for din følelse af motivation og belønning.
Overgangsalderens fald i østrogenniveauet kan nedsætte niveauet af disse neurotransmittere, hvilket kan påvirke dit humør og energiniveau. Du kan måske føle dig nedtrykt, have humørsvingninger eller mangle energi. Serotonin omsættes desuden til melatonin, hvorfor en lavere serotoninproduktion også kan give søvnproblemer.
Hvad kan fremme frigivelsen af serotonin og dopamin?
Vitaminer og mineraler er essentielle for et godt helbred. Især i overgangsalderen. Kosttilskud, f.eks. Solgar® MenoPrime, kan støtte din krop igennem de hormonelle forandringer, så du får det bedre igen.
Selv om varieret kost og en sund livsstil altid er udgangspunktet for et godt helbred, kan kosttilskud understøtte din sundhed. Især i overgangsalderen, hvor din krop virkelig er på overarbejde. F.eks. Solgar® Herbal Female Complex, som understøtter den normale sundhed hos kvinder i overgangsalderen.* Læs mere om brug af kosttilskud
*Sundhedsanprisning(er) afventer godkendelse fra Europa-Kommissionen.
Hormonelle forandringer kan medføre mange forskellige symptomer. De varierer meget fra person til person, men almindelige symptomer er hedeture og nattesved, søvnproblemer, stress og uro og vægtøgning.
Alt efter dine symptomers sværhedsgrad og din sygehistorie kan hormonbehandling være en mulig løsning. Læs mere om, hvordan hormonbehandling virker.