Kvalificerede læger Certificerede lægemidler Onlinekonsultation og opfølgning

Hårtab og overgangsalder

Få ting er værre end at lade hånden eller hårbørsten glide gennem håret og opdage, at den er fyldt med løse hår. Slut med din smukke hårpragt. Der er mange faktorer, der kan spille ind, når det gælder hårtab i overgangsalderen, f.eks. dine hormoner, stress, jernmangel og skjoldbruskkirtelsygdomme. Hvordan hænger det sammen? Og endnu vigtigere: Hvordan holder du dit hår stærkt og sundt?

Jeg har altid fået komplimenter for mit tykke hår, men den tid er godt nok forbi. – Carla (58 år)

Allerede tidligt i overgangsalderen beretter mange kvinder om, at deres hår forandrer sig. De bemærker først og fremmest, at håret bliver tyndere på issen og i panden, og at der sker forandringer i hårets struktur. Omkring halvdelen af kvinderne beretter også om problemer med hårvækst i ansigtet efter menopausen. 

Men også her oplever alle overgangsalderen forskelligt. Nogle kvinder bemærker først i postmenopausen, at de taber mere hår end normalt, eller at håret bliver mere tørt eller mister glans. På den ene side kan det ikke helt undgås, da det det nu engang hører med til det at blive ældre. På den anden side kan du med små ændringer i din kost og livsstil stadig få glæde af et sundt hår i mange år endnu. 

Hvad sker der i kroppen?

Tyndt hår, tørt hår, forandringer i hårets struktur, slapt og livløst hår – i overgangsalderen kan der ske alverdens ting med håret. Når kroppens niveau af østrogen og progesteron svinger og falder, opstår der et relativt højt testosteronniveau. Der er med andre ord et overskud af mandlige kønshormoner, som resulterer i (mandligt) hårtab. 

Desuden spiller østrogen en vigtig rolle i forhold til at holde håret stærkt og sundt. Jo mindre østrogen du danner, desto større er risikoen for, at dit hår bliver slapt eller tørt og ændrer struktur. 

Andre årsager

Den hormonelle ubalance er dermed en af årsagerne til hårtab, men absolut ikke den eneste. I overgangsalderen er du også mere følsom over for stress, og skjoldbruskkirtlen kan begynde at fungere mindre godt, så dit hår bliver tyndere. 

Andre mulige årsager er jernmangel (f.eks. på grund af kraftige menstruationer) og mangel på andre næringsstoffer samt visse former for lægemidler mod depression, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol. Få din læge til at undersøge, om hårtabet reelt skyldes overgangsalder. 

Mange kvinder oplever desuden flere overgangsaldersymptomer, f.eks. stress og uro, humørsvingninger, ledsmerter og søvnbesvær. Disse kan desuden påvirke og forstærke hinanden indbyrdes. 

Hvad kan du selv gøre?

Næringsstoffer er byggestenene til et sundt hår. Spis frugt og grønt i alle regnbuens farver, og sørg for afbalancerede måltider med de rigtige mængder protein, kulhydrater og fedt. Hav desuden ekstra fokus på følgende: 

  • Jern, D-vitamin, selen samt B12- og B6-vitamin. C-vitamin er vigtigt for optagelsen af jern. Kort sagt: Spis masser af frugt og grønt, fuldkornsprodukter, nødder, kerner, bælgfrugter og kød (kød indeholder hæmjern, som er mere letoptageligt end jern fra plantebaserede kilder). Kompenser for eventuelle mangler med kosttilskud, og vær opmærksom på, at du skal tage dem i nogle måneder, før du kan mærke en effekt. 
  • Zink. Det giver næring til hårsækkene og beskytter kroppen mod androgent overskud (overskydende mandlige kønshormoner). Zink findes i nødder og kerner (f.eks. græskarkerner, hampefrø og cashewnødder), østers, kød og kornprodukter. Og også her kan et kosttilskud hjælpe, hvis du ikke får nok gennem kosten. 
  • Svovl. Svovl er relateret til dannelsen af keratin. Det findes bl.a. i grønkål, broccoli og asparges. 

Hjælp i overgangsalderen

Hvis du lider af hårtab, eller dit hår bliver tyndere, kan kosttilskud understøtte hårets sundhed. Se, hvad der kan hjælpe.

Hvilke behandlinger kan hjælpe?

Vi har sagt det før: Næringsstoffer er byggestenene til et sundt hår. Kosttilskud kan give dig støtte, hvis du har vitamin- eller mineralmangel, eller som supplement til medicin eller en sund livsstil. Har du også andre overgangsaldersymptomer end hårtab, kan du overveje hormonbehandling.

Kosttilskud

Sundt hår starter indefra. Vigtige næringsstoffer er bl.a. jern, zink, B12-vitamin og D-vitamin. Her vil et multivitamin- og mineralkompleks være en god hjælp. VM-Prime® for Women er et kompleks, der er udviklet specielt til kvinder over 40 år, og som understøtter den svingende hormonbalance både i og efter overgangsalderen.* Indeholder bl.a. C-vitamin, B6-vitamin, B12-vitamin, selen og zink, som beskytter celler og væv. *

*Sundhedsanprisning(er) afventer godkendelse fra Europa-Kommissionen. 

Kan hormonbehandling hjælpe?

Hormonbehandling kompenserer midlertidigt for det naturlige tab af visse kønshormoner i overgangsalderen. Det kan lindre svære symptomer. Hvis du ud over tyndt hår også døjer med andre overgangsaldersymptomer, f.eks. hedeture, søvnbesvær eller vaginal tørhed, kan hormonbehandling være en mulighed for dig.

Kilder
  • Grymowicz M, Rudnicka E, Podfigurna A, Napierala P, Smolarczyk R, Smolarczyk K, Meczekalski B. (2020). Hormonal Effects on Hair Follicles. PMID: 32731328. 
  • Zouboulis CC, Blume-Peytavi U, Kosmadaki M, Roó E, Vexiau-Robert D, Kerob D, Goldstein SR. (2022). Skin, hair and beyond: the impact of menopause. PMID: 35377827. 
  • Ioannides D, Lazaridou E. (2015). Female pattern hair loss. PMID: 26370643. 
  • Goluch-Koniuszy ZS. (2016). Nutrition of women with hair loss problem during the period of menopause. PMID: 27095961. 
  • Almohanna HM, Ahmed AA, Tsatalis JP, Tosti A. (2019). The Role of Vitamins and Minerals in Hair Loss: A Review.  PMID: 30547302. 

Tips og gode råd

FAQ

Hvilke kosttilskud kan hjælpe mod hårtab?

Jern, zink, selen, D-vitamin samt B12- og B6-vitamin har vist sig at bidrage til et sundt hår. C-vitamin er vigtigt for optagelsen af jern. En anden vigtig byggesten til håret er svovl. Svovl er relateret til dannelsen af keratin. Hvis du har mangel på disse næringsstoffer, kan det hjælpe dig at tage kosttilskud. Mere om kosttilskud.

Evalueret af
Kahlil Elhage, Læge
Registreringsnummer:
07173
stadig gyldig
Why pause? Press play!