Hvilken indvirkning har p-piller på overgangsalderen og dine symptomer? Læs lægens forklaring

Så længe du stadig har menstruation, kan du blive gravid. Mange kvinder tager derfor p-piller for at undgå uønsket graviditet. Også i overgangsalderen. Men hormonel prævention kan maskere overgangsalderens symptomer, hvilket gør det svært at afgøre, om du har haft din menopause. Læge Jael Loefstop forklarer, hvordan det hænger sammen, og hvad du bør vide.

P-piller og overgangsalder

Overgangsalderen er en naturlig proces i kvindens liv, hvor menstruationscyklussen ophører. Gennemsnitsalderen, hvor dette sker, er 51 år. For 80 % af kvinderne er denne livsfase præget af en lang række symptomer, f.eks. hedeture, humørsvingninger og søvnløshed, som skyldes hormonsvingninger. 

Hvis dine menstruationer er blevet uregelmæssige, men endnu ikke er ophørt, kan du stadig blive gravid. Derfor tager mange kvinder stadig p-piller i overgangsalderen. Men ud over at forebygge svangerskab har p-piller også andre indvirkninger på kvindekroppen. F.eks. kan de undertrykke overgangsalderens symptomer. 

Indvirkningen af hormonel prævention på overgangsalderens symptomer

P-piller indeholder en høj dosis syntetiske hormoner – ethinylestradiol (østrogen) og/eller et gestagen – som påvirker kvindens naturlige hormonbalance. Gennem kunstig regulering af disse hormoner undertrykker p-pillerne både ægløsningen og menstruationerne. Dette kan maskere eller mindske symptomer på overgangsalder hos kvinder, der ellers ville have oplevet symptomer som følge af hormonsvingninger. 

Tager du p-piller, kan det altså betyde, at du ikke oplever nogen overgangsaldergener, og at du ikke ved, om dine menstruationer er blevet uregelmæssige. Det behøver ikke være hverken godt eller skidt, men det er noget, du bør være opmærksom på. Hvorvidt du vil fortsætte med at tage p-piller i overgangsalderen, afhænger af din personlige situation og dine behov. 

Det vigtigste er, at hvis du stadig menstruerer og ikke ønsker at blive gravid, så har du også stadig brug for en form for prævention. Er der gået et år siden din sidste menstruation, har du ikke længere brug for prævention. 

Hvordan ved jeg, om jeg har haft min menopause?

Hvis du bruger p-piller (eller en anden form for hormonel prævention), ved du med andre ord ikke, om menopausen er indtruffet. Du bløder sandsynligvis stadig hver måned, fordi de syntetiske hormoner fremkalder en menstruationslignende blødning. 

Da menopausen gennemsnitligt indtræffer omkring 51-årsalderen, anbefaler nogle læger, at man stopper med at tage p-piller omkring denne alder for at se, om menstruationerne vender tilbage. Hvis du i samråd med din læge vælger at stoppe med p-piller, bør du bruge en anden form for prævention, da der er en mulighed for, at du stadig kan blive gravid. 

Risiciene ved længere tids brug af p-piller

Brugen af p-piller efter 50-årsalderen er forbundet med en række risici, som du bør være opmærksom på. Risikoen for trombose er højere som følge af brugen af de syntetiske hormoner i p-piller. Der er ligeledes en øget risiko for forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og brystkræft. 

For mange kvinder er det ufarligt at bruge p-piller i perimenopausen. Ryger du, eller har du en sygdomshistorie med hormonrelateret kræft, overvægt, forhøjet blodtryk, diabetes eller blodpropper, bør du tale med din læge. Måske er en anden form for prævention en bedre løsning for dig. 

Hormonbehandling kan være en mulighed

Hormonbehandling er effektivt mod gener i overgangsalderen med en lavere dosis hormoner. HRT er derfor ofte en bedre løsning end p-piller, hvis du ønsker at mindske dine symptomer.

Mere om hormonbehandling

Hvilke ikke-hormonelle alternativer til p-piller findes der?

Nogle læger anbefaler at stoppe med p-piller og skifte til en ikke-hormonel præventionsform. Det skyldes, at de risici, der er forbundet med at tage p-piller, øges med alderen. 

Hvilke hormonfri muligheder findes der, hvis du vil undgå uønsket graviditet, ikke ønsker at (eller ikke kan) bruge hormoner, men stadig menstruerer? 

• Kondom eller femidom: Vidste du, at et femidom er tre gange stærkere og tyndere end et latexkondom? 
• Pessar og sæddræbende gel: Et pessar er en silikoneskål, som sættes op i skeden, hvor den dækker livmodermunden. Det forhindrer sædcellerne i at trænge op i livmoderen. 
• Kobberspiral: En kobberspiral anbringes i livmoderen og kan blive siddende i 5-10 år. 
• Sterilisation: Fjernelse af æggelederne (hos kvinder) eller overskæring af sædlederne (hos mænd). 
• Temperaturmålinger (sikre perioder): Hold styr på din cyklus ved at måle din temperatur og bedømme slimet, der udskilles fra livmoderhalsen, for at finde ud af, hvornår du har ægløsning (og dermed ikke kan have ubeskyttet sex). 

Hvilke muligheder har du for at afhjælpe overgangsalderens gener?

Da p-piller undertrykker overgangsalderens gener, kan det være, du ikke er bevidst om visse ubalancer i din krop, som skyldes svingninger i niveauet af progesteron og østrogen. På den ene side er det rart, da en tredjedel af alle kvinder oplever overgangsalderens gener som begrænsende i hverdagen. På den anden side er det godt at vide, hvilke muligheder du har for at mindske overgangsaldergener, da p-piller ikke altid er det bedste valg. Her kan hormonbehandling (HRT) være en løsning. 

P-piller indeholder en høj dosis hormoner med det formål at forebygge svangerskab. HRT indeholder en lavere dosis hormoner, som er nok til at lindre overgangsalderens gener. I nogle tilfælde er det derfor bedre at bruge en anden form for prævention i overgangsalderen og behandle generne med hormonbehandling. 

Hos nogle kvinder er risikoen for et hjerteanfald eller slagtilfælde f.eks. højere, hvis de bruger p-piller. P-piller frarådes også til kvinder med hormonrelateret kræft, overvægt, forhøjet blodtryk, diabetes eller blodpropper. 

Træf et velovervejet valg

Hvorvidt du vil (eller kan) fortsætte med at bruge p-piller i perimenopausen, er en beslutning, du skal træffe sammen med din læge. Alle kvinder er forskellige, og derfor findes der ikke nogen universalløsning. 

Tal med din læge om din personlige situation, de mulige fordele og ulemper og alternative behandlingsmuligheder. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at være velinformeret om mulighederne, så du kan træffe et velovervejet valg, der passer til dine personlige behov og din situation. 

FAQ

Også interessant for dig