Dine hormoner i overgangsalderen: hvad sker der egentlig i din krop?

Som kvinde bliver du født med en stor beholdning af æg. Under hver cyklus mister du en del af denne beholdning, indtil den langsomt slipper op. Det er omkring dit 45. leveår, at du går i overgangsalderen.

Under din cyklus spiller to hormoner en vigtig rolle: østrogen og progesteron. I den første halvdel af cyklussen producerer du primært østrogen (østradiol). I den anden halvdel, når der sker en ægløsning, producerer du også progesteron.

Når du kommer i overgangsalderen, betyder det ikke, at du fra den ene dag til den anden ikke længere er frugtbar. Tværtimod gør din krop alt for stadig at modne nogle æg. Denne proces styres af hjernen, som producerer ekstra FSH (follikelstimulerende hormon) og LH (luteiniserende hormon) for at holde ægmodningen og ægløsningen i gang. Jo tættere du kommer på menopausen, desto sværere bliver det at stimulere de æg, der stadig er tilbage.

Der opstår også oftere en cyklus uden ægløsning (også kaldet en anovulatorisk cyklus) under overgangsalderen, indtil menstruationscyklussen helt ophører (menopausen). Hvis der ikke sker en ægløsning, producerer du meget lidt eller slet ingen progesteron. Dette kan for eksempel føre til kraftige blødninger, langvarige blødninger, fortykkelse af livmoderslimhinden og livmoderpolypper.

Hvordan opfører hormonerne sig præcist under overgangsalderen? I den første fase, perimenopausen, har du et lavt eller intet progesteronniveau og derimod et højt og svingende østrogenniveau. Dette kaldes også østrogendominans.

Dine menstruationer bliver med tiden mindre hyppige. Produktionen af østrogen følger til sidst samme mønster som progesteron og bliver gradvist mindre, indtil æggestokkene stopper med at producere begge hormoner. Når din menstruation derefter har været væk i et år, kan du med tilbagevirkende kraft sige, at du gik i overgangsalderen for et år siden.

Din krop går derefter ind i postmenopausen. Der er nu et lavt østrogenniveau, og æggestokkene producerer ikke længere progesteron.

Selvom overgangsalderen forløber forskelligt for hver kvinde, kan du i store træk bemærke følgende ændringer i din menstruation:

• Fase 1: I den første fase er dit menstruationsmønster stadig uændret. Du kan dog allerede opleve de første symptomer, såsom ømme bryster, kort lunte, dårligere søvn og/eller en oppustet fornemmelse.
• Fase 2: Du bemærker, at din cyklus bliver mere uregelmæssig eller kortere med ofte kraftigere blødninger.
• Fase 3: Derefter går du ind i en fase, hvor cyklusserne bliver længere, eller du oftere springer en menstruation over. Menstruationerne er også ofte lettere.
• Fase 4: Den sidste fase er det sidste år, hvor du menstruerer. Menstruationsmønstret fra den foregående fase fortsætter, men du menstruerer stadig mindre hyppigt. Et år efter din sidste menstruation kan du sige, at du er i postmenopausen (og altså gik i overgangsalderen for et år siden). I årene efter overgangsalderen søger din krop en ny balance.

Under overgangsalderen falder niveauet af østrogen og progesteron hos alle kvinder, det er der ingen tvivl om. Men hver krop håndterer dette forskelligt. Kroppen skal vænne sig til den lille mængde kønshormoner, og det går ikke altid uden problemer. Nogle oplever mange symptomer, mens andre næsten ikke mærker noget.

At dine æggestokke stopper med at producere østrogen og progesteron betyder ikke, at du ikke længere har brug for hormonerne efter overgangsalderen. Tværtimod! Din krop kan blot klare sig med meget mindre kønshormoner. Der er to systemer i din krop, der overtager æggestokkenes funktion.

For det første producerer æggestokkene stadig det mandlige hormon testosteron, som din krop omdanner til østrogen. For det andet overtager binyrerne produktionen af hormonerne. Fra prohormonet DHEA producerer de forskellige østrogener. De sørger også for tilstrækkeligt progesteron.

For at sikre, at disse kropslige processer forløber optimalt – og for at forebygge eller lindre symptomer – kan du hjælpe din krop lidt på vej. Disse tips gælder for alle kvinder i overgangsalderen:

• Reducer stress og planlæg afslapning: Dine binyrer producerer ellers stresshormonet kortisol i stedet for de nødvendige kønshormoner fra progesteron.
• Stabiliser dit blodsukker: For mange udsving er en stressfaktor for kroppen og påvirker derfor produktionen af kønshormoner.
• Sørg for en god fordøjelse og en sund tarmflora: Begge spiller en vigtig rolle i reguleringen af stresssystemet.
• Spis 300-500 gram grøntsager om dagen: Det nærer de gode tarmbakterier og leverer de nødvendige vitaminer og mineraler til hormonernes omdannelse.
• Bevæg dig dagligt: En kombination af styrketræning og for eksempel yoga er fantastisk. Mere muskelmasse er blandt andet vigtigt for insulinfølsomheden, som spiller en vigtig rolle i en god hormonel balance. Yoga hjælper desuden med afslapning, hvilket dine binyrer vil takke dig for.