Kvalificerede læger Certificerede lægemidler Onlinekonsultation og opfølgning

Slidgigt og overgangsalder

Bedst som du tror, overgangsalderen er overstået, får du slidgigt. Jeg troede, det var noget, gamle mennesker fik. – Annette (60 år)

Efter menopausen får mange kvinder problemer med leddene, og risikoen for slidgigt stiger. Det kan skyldes det lave østrogenniveau i kroppen. Østrogen har jo bl.a. til opgave at holde brusk og knogler sunde, stærke og smidige. Hvordan holder du din krop og dine led i god form? 

Hvad sker der i kroppen?

Slidgigt er en sygdom, hvor brusken i leddene nedbrydes, så leddene bliver ømme og stive. Der kan også ske forandringer i knoglerne omkring leddet. Det er altså ikke selve leddene, der slides, men derimod leddenes omgivelser, så leddene bliver mindre smidige. 

Når niveauet af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron falder i overgangsalderen, kan det gå ud over brusken i leddene. Østrogen er med til at holde brusken sund og stærk og slimhinderne fugtige. Når kroppens østrogenniveau falder, kan brusken derfor blive tyndere og slimhinderne mere tørre (hvilket du f.eks. også kan mærke i øjnene, skeden eller munden). 

Det går ud over dine led. Brusklaget mellem knoglerne nedbrydes, så brusken bliver tyndere og mere ujævn, og leddene skurrer mod hinanden. Det resulterer i smerter, irritation eller betændelse. 

Selv om forskerne stadig er i tvivl om kønshormonernes indvirkning på udviklingen af slidgigt, lader overgangsalderen helt sikkert til at spille en rolle. Det er påvist, at østrogen er med til at holde knogler, led og brusk sunde, og derfor ses det, at mange kvinder udvikler ledsmerter efter menopausen. 

Derudover er der også andre faktorer, der hver for sig eller tilsammen kan medvirke til udviklingen af slidgigt. F.eks. skader, overvægt, ledbelastende motionsformer, hårdt fysisk arbejde, knoglebrud, medfødte leddefekter samt arvelighed. 

Mange kvinder oplever forskellige symptomer i overgangsalderen, f.eks. hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger.

Produkter mod smerter ved slidgigt

Vælg den behandling, du foretrækker, udfyld helbredsspørgeskemaet, og få lægefaglig rådgivning og en recept inden for 48 timer. Apoteket leverer din ordre inden for 35 hverdage. 

Hvad er symptomerne på slidgigt?

I overgangsalderen kan du bl.a. have problemer med ømme hofter, fingre eller knæ. Disse fysiske smerter skyldes ikke nødvendigvis slidgigt, men kan være et tegn på, at der er noget andet galt. Slidgigt er kendetegnet ved følgende symptomer: 

  • Smerter i leddene (især nakke, lænd, knæ, hofter, hænder/fingre og storetå), som ofte forværres, når leddet belastes yderligere 
  • Stive led, især når du står ud af sengen om morgenen 
  • Besvær ved fysisk aktivitet 
  • Nedsat fleksibilitet 
  • Hvis der er betændelse i leddet, kan det være rødt, hævet, ømt og/eller varmt. 

Led- og muskelsmerter skyldes ikke nødvendigvis slidgigt, men kan også være et tegn på, at der er noget andet galt. Derfor anbefales det at søge læge, hvis smerterne varer ved. 

Slidgigt i overgangsalderen

I Danmark døjer ca. 400.000 personer hver dag med slidgigt. Størstedelen af dem er kvinder, hvilket kan skyldes det lave østrogenniveau i overgangsalderen. 

Efter den sidste menstruation, omkring 50-årsalderen, øges risikoen for slidgigt. Det er forskelligt fra person til person, hvordan det føles, og hvordan det udvikler sig. Det bliver dog ofte værre med tiden, men med nogle ændringer i din livsstil og dine spisevaner kan du begrænse generne til et minimum. 

Ud over sunde kostvaner er der forskellige kosttilskud, der kan mindske smerterne og betændelsesreaktionen ved slidgigt.

Bouchards knuder i overgangsalderen

Måske har du bemærket, at dine hænder og fingre kan være ømme. Bouchards knuder er en særlig form for gigt i fingrene, der først og fremmest ses hos kvinder omkring menopausen. Denne gigtsygdom medfører ømhed og stivhed i fingrenes midterste led. Der findes imidlertid nogle ting, du kan gøre for at mindske symptomerne og øge din livskvalitet.

Hvad hjælper mod slidgigt?

Hvad kan du selv gøre?

Slidgigt kan ikke helbredes, men med de rigtige ændringer kan du mindske dine gener (eller forebygge dem, hvis du endnu ikke har dem). 

  • Det allervigtigste er at være fysisk aktiv hver dag. Det er veldokumenteret, at motion har en stor betydning i forhold til at holde kroppen smidig og stærk, og det samme gælder knogler og led. Selv om det kan føles ubehageligt, og leddene kan være stive i starten, hjælper det at bevæge dig. Muskelstyrkende motionsformer med lav belastning er særlig godt for kroppen, f.eks. pilates eller yoga, cykling, svømning eller vandaerobic. 
  • Rejs dig op hver time. Vi har en tendens til at sidde ned store dele af dagen, ikke mindst i kontormiljøer. Men det er på ingen måde godt for kroppen. Rejs dig derfor op lidt oftere (hver halve time, hvis det er muligt), planlæg gåmøder, og gør det til en vane at gå en tur rundt om blokken efter frokost. 
  • Spis sundt og varieret. Brusken har brug for næring for at holde sig sund og stærk. Hvis kroppen mangler næring, ender brusken ofte sidst i køen, da det ikke er en af kroppens vigtigste prioriteter at holde brusken sund. Sørg derfor for at få tilstrækkeligt med næring, og suppler eventuelt med et multivitamin- og mineralkompleks. 
  • Omega 3 er ekstra vigtigt, da fedtsyrer spiller en vigtig rolle i forhold til at dæmpe inflammation. 
  • Er du overvægtig, så prøv at tabe nogle kilo. En sund kropsvægt er lig med mindre belastning af knogler og led. 
  • Hormonbehandling kan bremse slidgigt. Undersøgelser viser, at hormonsubstitutionsbehandling kan have en positiv effekt på (betændelse i) leddene. 

Understøt din krop

Slidgigt kan forebygges, især med motion og sund kost. Med kosttilskud kan du understøtte din sundhed. Se, hvad der kan hjælpe dig til at mindske eller forebygge ømme og stive led. 

Kilder

  • de Klerk BM, Schiphof D, Groeneveld FP, Koes BW, van Osch GJ, van Meurs JB, Bierma-Zeinstra SM. (2009). No clear association between female hormonal aspects and osteoarthritis of the hand, hip and knee: a systematic review. PMID: 19608726. 

  • Karsdal MA, Bay-Jensen AC, Henriksen K, Christiansen C. (2012). The pathogenesis of osteoarthritis involves bone, cartilage and synovial inflammation: may estrogen be a magic bullet? PMID: 23024184. 

  • Molendijk E, Schiphof D, Oei EHG, de Vos RJ, Bos PK, van Meurs JBJ, Lubberts E, Zillikens MC, van der Eerden BCJ, Kavousi M, Schouten BWV, de Rooij-Duran MIB, Bierma-Zeinstra SMA. (2022). Accelerated menopausal changes as human disease model 'FOCUM' for the development of osteoarthritis and other degenerative disorders: protocol for a prospective cohort study. PMID: 36375984. 

  • Centers for Disease Control and Prevention. (2020). Osteoarthritis (OA). https://www.cdc.gov

  • Kemmler W, Shojaa M, Kohl M, von Stengel S. (2020). Effects of Different Types of Exercise on Bone Mineral Density in Postmenopausal Women: A Systematic Review and Meta-analysis. PMID: 32785775. 

  • Spies, C. K., Langer, M., Hahn, P., Müller, L. P., & Unglaub, F. (2018). Übersichtsarbeit Therapie der primären Finger und Daumengelenkarthrose. Deutsches Ärzteblatt, 115(16), 269.

  • Waller B, Munukka M, Rantalainen T, Lammentausta E, Nieminen MT, Kiviranta I, Kautiainen H, Häkkinen A, Kujala UM, Heinonen A. (2017). Effects of high intensity resistance aquatic training on body composition and walking speed in women with mild knee osteoarthritis: a 4-month RCT with 12-month follow-up. PMID: 28263901. 

FAQ

Tips og gode råd

Evalueret af
Arco Verhoog, Farmaceut
Registreringsnummer:
19065378617
stadig gyldig
Why pause? Press play!