Slidgigt og overgangsalder

Efter den sidste menstruation, som for mange kvinder finder sted omkring 50-årsalderen, øges risikoen for slidgigt. Det skyldes kroppens lave østrogenniveau. Østrogen har nemlig bl.a. til opgave at holde brusk og knogler sunde, stærke og smidige. Hvor meget du mærker til det, og hvordan det udvikler sig, er forskelligt fra person til person. Symptomerne ses dog ofte at tiltage med alderen. Du kan mindske dine gener mest muligt ved at foretage ændringer i din livsstil og dine kostvaner. Hvordan holder du din krop og dine led i god form?

Bedst som du tror, overgangsalderen er overstået, får du slidgigt. Jeg troede, det var noget, gamle mennesker fik. – Annette (60 år)

I 2019 anslog Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at der på verdensplan er ca. 528 millioner mennesker, der lever med slidgigt. Heraf er 73 % over 55 år. Størstedelen af dem er kvinder, hvilket kan tilskrives det lave østrogenniveau i overgangsalderen.

Hvad sker der i kroppen?

Slidgigt er en sygdom, hvor brusken i leddene nedbrydes, så leddene bliver ømme og stive. Der kan også ske forandringer i knoglerne omkring leddet. Det er altså ikke selve leddene, der slides, men derimod leddenes omgivelser, så leddene bliver mindre smidige.

Når niveauet af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron falder i overgangsalderen, kan det gå ud over brusken i leddene. Østrogen er med til at holde brusken sund og stærk og slimhinderne fugtige. Når kroppens østrogenniveau falder, kan brusken derfor blive tyndere og slimhinderne mere tørre (hvilket du f.eks. også kan mærke i øjnene, skeden eller munden).

Det går ud over dine led. Brusklaget mellem knoglerne nedbrydes, så brusken bliver tyndere og mere ujævn, og leddene skurrer mod hinanden. Det resulterer i smerter, irritation eller betændelse.

Selv om forskerne stadig er i tvivl om kønshormonernes indvirkning på udviklingen af slidgigt, lader overgangsalderen helt sikkert til at spille en rolle. Det er påvist, at østrogen er med til at holde knogler, led og brusk sunde, og derfor ses det, at mange kvinder udvikler ledsmerter efter menopausen.

Derudover er der også andre faktorer, der hver for sig eller tilsammen kan medvirke til udviklingen af slidgigt. F.eks. skader, overvægt, ledbelastende motionsformer, hårdt fysisk arbejde, knoglebrud, medfødte leddefekter samt arvelighed.

Mange kvinder oplever forskellige symptomer i overgangsalderen, f.eks. hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger.

Hvad er symptomerne på slidgigt?

I overgangsalderen kan du bl.a. have problemer med ømme hofter, fingre eller knæ. Disse fysiske smerter skyldes ikke nødvendigvis slidgigt, men kan være et tegn på, at der er noget andet galt. Slidgigt er kendetegnet ved følgende symptomer:

Smerter i leddene (især nakke, lænd, knæ, hofter, hænder/fingre og storetå), som ofte forværres, når leddet belastes yderligere
Stive led, især når du står ud af sengen om morgenen
Besvær ved fysisk aktivitet
Nedsat fleksibilitet
Hvis der er betændelse i leddet, kan det være rødt, hævet, ømt og/eller varmt.

Led- og muskelsmerter skyldes ikke nødvendigvis slidgigt, men kan også være et tegn på, at der er noget andet galt. Derfor anbefales det at søge læge, hvis smerterne varer ved.

Bouchards knuder i overgangsalderen

Måske har du bemærket, at dine hænder og fingre kan være ømme. Bouchards knuder er en særlig form for gigt i fingrene, der først og fremmest ses hos kvinder omkring menopausen. Denne gigtsygdom medfører ømhed og stivhed i fingrenes midterste led. Der findes imidlertid nogle ting, du kan gøre for at mindske symptomerne og øge din livskvalitet.

Hvad kan du selv gøre?

Slidgigt kan ikke helbredes, men med de rigtige ændringer kan du mindske dine gener (eller forebygge dem, hvis du endnu ikke har dem).

Det allervigtigste er at være fysisk aktiv hver dag. Det er veldokumenteret, at motion har en stor betydning i forhold til at holde kroppen smidig og stærk, og det samme gælder knogler og led. Selv om det kan føles ubehageligt, og leddene kan være stive i starten, hjælper det at bevæge dig. Muskelstyrkende motionsformer med lav belastning er særlig godt for kroppen, f.eks. pilates eller yoga, cykling, svømning eller vandaerobic.
Rejs dig op hver time. Vi har en tendens til at sidde ned store dele af dagen, ikke mindst i kontormiljøer. Men det er på ingen måde godt for kroppen. Rejs dig derfor op lidt oftere (hver halve time, hvis det er muligt), planlæg gåmøder, og gør det til en vane at gå en tur rundt om blokken efter frokost.
Spis sundt og varieret. Brusken har brug for næring for at holde sig sund og stærk. Hvis kroppen mangler næring, ender brusken ofte sidst i køen, da det ikke er en af kroppens vigtigste prioriteter at holde brusken sund. Sørg derfor for at få tilstrækkeligt med næring, og suppler eventuelt med et multivitamin- og mineralkompleks.
Omega 3 er ekstra vigtigt, da fedtsyrer spiller en vigtig rolle i forhold til at dæmpe inflammation.
Er du overvægtig, så prøv at tabe nogle kilo. En sund kropsvægt er lig med mindre belastning af knogler og led.

Lægemidler mod slidgigt

Du kan delvist forebygge slidgigt ved at dyrke regelmæssig motion og spise sundt. Men nogle gange er dette ikke nok til at lindre ledproblemerne. I så fald kan medicin være løsningen.

Vis produkter

Hvilken behandling kan hjælpe?

Antiinflammatoriske smertestillende midler som Celebrex, Celecoxib og Arcoxia er stærkere end almindelige smertestillende midler. De mindsker ikke kun ledsmerterne, men hjælper også ved at dæmpe betændelsestilstande og reducere hævelse.

Se lægemidler

Kosttilskud mod slidgigt

Kosttilskud kan bidrage til at mindske smerter og betændelse ved slidgigt. Magnesium Citrate fra Solgar® virker muskelafslappende og dæmper betændelse. Ultimate Bone Support indeholder essentielle byggesten som D3, K2, kalcium, magnesium og zink, som understøtter knoglesundheden og kan lindre eller forebygge ledsmerter.*

*Sundhedsanprisning(er) afventer godkendelse fra Europa-Kommissionen.

Se kosttilskud

Med en kombination af de rigtige kosttilskud og antiinflammatoriske smertestillende midler føles det endelig godt at bevæge mig igen. Nogle gange skal der bare mere til. - Laura (53 år)

Kan hormonbehandling hjælpe?

Ved hormonbehandling (HRT) kompenseres der midlertidigt for de faldende kønshormonniveauer i overgangsalderen. Det kan hjælpe på svære symptomer som hedeture og psykiske symptomer. Har du også andre overgangsaldersymptomer end slidgigt, kan hormonbehandling være en mulig løsning.

Mere om hormonbehandling

Kilder

de Klerk BM, Schiphof D, Groeneveld FP, Koes BW, van Osch GJ, van Meurs JB, Bierma-Zeinstra SM. (2009). No clear association between female hormonal aspects and osteoarthritis of the hand, hip and knee: a systematic review. PMID: 19608726.
Karsdal MA, Bay-Jensen AC, Henriksen K, Christiansen C. (2012). The pathogenesis of osteoarthritis involves bone, cartilage and synovial inflammation: may estrogen be a magic bullet? PMID: 23024184.
Molendijk E, Schiphof D, Oei EHG, de Vos RJ, Bos PK, van Meurs JBJ, Lubberts E, Zillikens MC, van der Eerden BCJ, Kavousi M, Schouten BWV, de Rooij-Duran MIB, Bierma-Zeinstra SMA. (2022). Accelerated menopausal changes as human disease model 'FOCUM' for the development of osteoarthritis and other degenerative disorders: protocol for a prospective cohort study. PMID: 36375984.
Centers for Disease Control and Prevention. (2020). Osteoarthritis (OA). https://www.cdc.gov
Kemmler W, Shojaa M, Kohl M, von Stengel S. (2020). Effects of Different Types of Exercise on Bone Mineral Density in Postmenopausal Women: A Systematic Review and Meta-analysis. PMID: 32785775.
Waller B, Munukka M, Rantalainen T, Lammentausta E, Nieminen MT, Kiviranta I, Kautiainen H, Häkkinen A, Kujala UM, Heinonen A. (2017). Effects of high intensity resistance aquatic training on body composition and walking speed in women with mild knee osteoarthritis: a 4-month RCT with 12-month follow-up. PMID: 28263901.