En overgangsalderspecialist fortæller: Derfor hjælper tilstrækkeligt med fedt mod overgangsaldergener

Fedt har i mange år haft et dårligt ry. Og det er en skam, for fedt er uundværligt for hormonbalancen og for lindring af gener i overgangsalderen. Og modsat kan for mange kulhydrater forværre overgangsaldergenerne. Det er på tide, at vi tager imod fedtet med åbne arme og ser på vores kost med nye øjne.

Overgangsalderspecialist Suzanne Rouhard forklarer, hvordan det hænger sammen, og hvorfor vi ikke bør styre uden om fedtet, men derimod uden om fedtfattige produkter. En skål fuldfed græsk sødmælksyoghurt, ja tak!

Men fedt er da usundt, er det ikke?

I 1990'erne skete der en ændring i vores syn på fedt. Som følge af forskningen i transfedtsyrers indvirkning på menneskers sundhed fik fedtet helt unødigt et dårligt ry. Fedt blev erstattet af kulhydrater, og flere og flere lightprodukter dukkede op på supermarkedernes hylder. I årevis gik vi rundt og troede, at fedt var dårligt, og at fedtfattigt var godt. 

Og mange undgår stadig fedt den dag i dag. F.eks. er der mange kvinder, der bliver forbløffede, når jeg råder dem til at spise mere fedt, hvis de vil tabe sig. For fedt og vægttab er da en dårlig kombi, er det ikke? Når jeg så forklarer, at vi har brug for kolesterol for at kunne danne kønshormoner, og hvordan det netop medvirker til vægttab, så forstår de, hvorfor det virker. 

F.eks. viser nyere undersøgelser, at vi har stærkt brug for fedt, og at det snarere er for mange kulhydrater, der er synderen. Kulhydrater øger insulinproduktionen. For mange kulhydrater resulterer altså i for meget insulin. Det gør os mindre følsomme over for insulinet. Mange mennesker er insulinresistente, og flere og flere i den vestlige verden udvikler diabetes. Denne nedsatte insulinfølsomhed er med til at forværre overgangsaldersymptomerne. 

Produkter, der kan understøtte dig:

Balancen mellem kulhydrater og fedt

Det er på tide at genoprette balancen mellem fedt og kulhydrater. For vi kan roligt spise begge dele, så længe det er i det rigtige forhold, og så længe det er de rigtige typer fedt og kulhydrater, vi putter i munden.

Hvilke typer fedt har vi brug for?

Men hvilke typer fedt har vi så brug for? Jeg plejer at sige alle fedtstoffer, undtagen transfedtsyrer. Også mættet fedt? Ja, også mættet fedt. Så længe forholdet mellem mættet og umættet fedt er det rigtige.

Det rette forhold af umættede fedtsyrer

Lad os først få styr på de umættede fedtsyrer: Det er omega 3, omega 6 og omega 9. Især forholdet mellem omega 3 og omega 6 er afgørende for hormonbalancen og cellernes gennemtrængelighed (permeabilitet). 

Vi får generelt for mange omega 6-fedtsyrer i forhold til omega 3. Det skyldes især brugen af vegetabilsk olie som f.eks. solsikkeolie. 

For meget omega 6 i cellerne gør cellerne mindre fleksible, så de bliver dårligere til at udføre deres funktion. Kroppen bliver f.eks. dårligere til at optage næring og til at afgifte sig selv, hvilket netop er en rigtig vigtig funktion, når den skal udskille brugte hormoner. 

Derudover påvirker ubalancen mellem omega 3 og omega 6 også immunsystemet. Hvis du f.eks. skærer dig i fingeren, mens du laver mad, har du brug for omega 6 til at dræbe de bakterier, der kommer ind i kroppen via såret. Så snart omega 6 har udført sin funktion, skal immunforsvaret deaktiveres igen, da det kræver meget energi at have det aktiveret. Det er her, omega 3 kommer ind. 

Forholdet mellem de to umættede fedtsyrer er derfor vigtigt, for at både immunsystemet og kropscellerne (og dermed hormonbalancen) fungerer optimalt. Helt konkret bør forholdet i dine celler være tre dele omega 6 til én del omega 3. 

Kortlægning af fedtsyrerne i cellerne

Du kan få testet fedtsyresammensætningen med et fingerprik. Sådan en analyse viser, hvilke typer fedt du har indtaget for nylig, og hvad din krop har brugt dem til. Det kan fortælle dig, hvad du kan gøre for at genoprette balancen mellem dem. 

Disse værdier tester jeg dagligt hos kvinder, og jeg bliver ofte forbløffet over resultatet. Jeg ser forhold fra 1:15 og sommetider helt op til 1:80. Men det gode er, at der er mange ting, du kan gøre for at genskabe ligevægten mellem fedtsyrerne, med alle de positive virkninger til følge: Du får lettere ved at tabe dig, din hukommelse bliver bedre, din lunte bliver længere eller uendelig (medmindre du har en trodsig teenager i huset), og dit humør bliver bedre. 

Efter fire måneder fornyer de røde blodlegemer i kroppen sig selv. Til den tid måler vi værdierne igen, og det er altid dejligt at se resultatet. Du kan ikke kun mærke en forskel i din hverdag – forbedringen kan også ses på dine tal! Det gør dig ekstra motiveret for at holde fast i din nye livsstil og de gode kostvaner. 

Og hvis du nu sidder og tænker "Hvilken ny livsstil?", så forklarer vi det i detaljer nedenfor, så du selv kan komme i gang. 

Hvordan opnår du et godt forhold mellem de forskellige typer fedt?

Her er det logisk nok kosten, der spiller hovedrollen, da den indeholder de nødvendige omega 3- og omega 6-fedtsyrer. Så vær opmærksom på, hvad du spiser. Sørg for at få tilstrækkeligt med råvarer med umættede fedtsyrer i det rigtige forhold: 

• Omega 3 (alfalinolensyre) findes f.eks. i valnødder, hørfrøolie, chiafrø og grønne bladgrøntsager.
• Omega 6 (linolsyre) findes i valnødder, solsikkekerner, paranødder, sesamfrø, hørfrø og cashewnødder. Du finder også omega 6 i solsikkeolie, majsolie, sojaolie, margarine, minarine og stegeprodukter som f.eks. flydende margarine, men dem bør du undgå. Vi får nemt for meget af denne type fedt, helt uden at vi lægger mærke til det. 

Omdannelse af omega 3 og omega 6

Kroppen skal først omdanne omega 3- og omega 6-fedtsyrerne fra kosten. Som led i den proces dannes der såkaldte prostaglandiner, som også spiller en vigtig rolle for hormonsystemet. Til denne proces har kroppen brug for en lang række vitaminer og mineraler (frugt og grønt!). 

Her trækker omega 3 ofte det korteste strå. Kroppen skal nemlig først omdanne denne fedtsyre til DHA og EPA, før den kan bruges. Og til dette skal den – ud over vitaminer og mineraler – bruge et bestemt enzym. Men desværre danner vores kroppe i dag mindre af dette enzym. 

Hvad det skyldes? For nogle hundrede år siden begyndte vi mennesker at spise mere fisk. Fisk har et højt indhold af DHA og EPA, så vores kroppe behøvede ikke at gøre noget for at opnå de gavnlige virkninger af disse fedtsyrer. Det fik menneskekroppen til at tilpasse sig i tråd med "use it or lose it"-princippet. 

Og som om det ikke var nok, er der også andre faktorer, der står i vejen for omdannelsen af omega 3 og omega 6: 

• Mangel på visse vitaminer, f.eks. B6, C, E og biotin samt mineralerne krom, magnesium og zink
• Indtagelse af transfedtsyrer fra f.eks. kage, slik, kiks og mælkeprodukter 
• For meget mættet fedt – vi har brug for mættet fedt, men i det rette forhold 
• For meget sukker og for mange hurtige kulhydrater 
• Insulinresistens 
• Visse lægemidler 

Hvad kan du selv gøre?

• Sørg for at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler. Spis 300-600 gram grøntsager og frugt hver dag. 
• Udskift de førnævnte vegetabilske olier med ekstra jomfruolivenolie, økologisk smør og ghee (veksl lidt mellem dem). 
• Spis flere omega 3-holdige råvarer. Selv om omdannelsen i kroppen måske ikke fungerer optimalt, tæller det stadig med i regnskabet (mange bække små …). 
• Spis fed fisk som sild, makrel og sardiner to gange om ugen (vælg små fiskearter, da de indeholder færre dioxiner, PCB, pesticider og tungmetaller). 
• Spiser du oksekød? Så vælg kød fra græsfodrede køer. 
• Spiser du ikke fisk? Så kan du tage et algebaseret kosttilskud, da du i så fald ikke får nok gennem kosten. 

En god fedtsyrebalance er altså meget vigtigt for dine hormoner, men også for opretholdelsen af et sundt hjerte og sunde blodkar. Med ovenstående små ændringer i din kost kan du hjælpe din krop et langt stykke af vejen.