Maud (47): “Jeg indså pludselig: det er ikke kun min ADD”

Maud (47) er mor til 2 børn, gift og teamleder i en stor virksomhed. Allerede som ung vidste hun, at hun var lidt anderledes end andre. Hun fik at vide, at hun var urolig, havde svært ved at sidde stille og glemte ting. Først omkring 30-årsalderen fik hun diagnosen ADD (Attention Deficit Disorder). Med denne forklaring fik hun hjælp, forståelse og kunne igen klare hverdagen med op- og nedture meget bedre. Indtil hun blev 40. Alt ændrede sig. Hun blev hurtigere træt, oplevede humørsvingninger og blev lettere overstimuleret. “Ikke som jeg kendte min ADD, men værre. Ukontrollerbart. Og mine velkendte tricks virkede ikke længere. Jeg blev virkelig panikslagen.”

Min hukommelse svigtede mig, og derhjemme gik det i hårdknude. Mine følelser overmandede mig.

Humørsvingninger, ingen energi og glemsomhed

“Ting, jeg normalt nemt kunne klare, krævede pludselig mere energi. Aftaler, besvare mails og overholde deadlines begyndte at glide mig af hænde. Mit hoved føltes fyldt.” Hendes partner havde svært ved at håndtere hendes ændrede adfærd. Især hendes humørsvingninger skabte uforståen. ‘Du bliver så hurtigt vred for tiden. Og så ked af det igen. Og så siger du ingenting’. Hun følte sig skyldig over for sin familie. Hun havde mindre og mindre energi, ingen tålmodighed, intet overblik. Hun oplevede glemsomhed. Glemte, at hun havde flyttet aftaler og hvem hun havde ringet til. Så kom erkendelsen: det er ikke kun min ADD. Det må være noget andet. 

Alt det, jeg havde opbygget af struktur, føltes som kviksand.

Ingen personlig svaghed

Efter lidt søgen på internettet indså hun, at det måtte være overgangsalderen. Hun vidste godt, at hun nærmede sig overgangsalderen, og hendes ændrede menstruation var et tegn. Men hvordan det hang sammen med ADD og overgangsalderen, vidste hun ikke. “Jeg havde virkelig ikke tænkt over, at hormonforandringer kunne have så stor indflydelse på min ADD.” Det, hun tidligere havde haft under kontrol, løb pludselig løbsk. Impulsiviteten og følsomheden over for stimuli; det hele blev mere intenst. 

Hun forsøgte først at løse det selv. Strammere rutiner, mere planlægning. Til sidst stødte hun på sig selv. Hun fik et panikanfald på arbejdet. Midt under et møde. Så vidste hun: jeg har brug for hjælp. 

Hun søgte hjælp hos en psykolog med erfaring med ADD og overgangsalderen. Det var ikke let at finde, men til sidst fandt hun én. “Og det var en lettelse.” Psykologen genkendte alt, hvad Maud fortalte. “Hun sagde til mig, at det ikke var en personlig svaghed, men en hormonelt forstærket sårbarhed. At mange kvinder med ADD under overgangsalderen går helt i stå, netop fordi de i årevis har holdt det hele kørende på viljestyrke.” 

Skridtet mod mere ro

Sammen med psykologen så hun på, hvad der kunne gøres anderledes. Være mindre hård ved sig selv, færre stimuli og ikke længere ville gøre alting som før. Psykologen foreslog at tale med lægen om hormonbehandling. Maud greb denne mulighed med begge hænder. Hun ændrede sin kost og livsstil og mærkede efter nogle måneder også effekt af hormonbehandlingen. “Sikke en lettelse! Jeg fik igen mere ro i hovedet og kunne koordinere tingene igen. Jeg var glad som et barn.” Hun arbejdede også midlertidigt mindre for at få mere ro i hovedet. 

Hvordan går det nu?

Nu er Maud tilbage på arbejde, med klare grænser. Hun siger det nu også ærligt, hvis det bliver for meget. Hjemme har hun indført faste pauser. Hendes partner ved nu mere om, hvad ADD gør i kombination med overgangsalderen. Der er igen plads til lethed og ømhed. “Jeg er stadig Maud. Stadig kaotisk, entusiastisk, intens. Det vil ikke ændre sig, og det har jeg accepteret.” Hun giver sig selv mere plads til at trække vejret og tage pauser. “Og det er måske den største gevinst. Sådan kommer jeg igennem overgangsalderen.” 

Tips og gode råd