Disa (52): “Overgangsalderen? Det ord blev aldrig brugt i min familie eller omgangskreds.”

Disa (52) er gift og tager sig til daglig af sine fire børn. Hun har nu boet i Holland i 20 år. I hendes familie og omgangskreds er der bare nogle ting, man ikke snakker om. Selv ikke med sin partner eller mor. “Ikke fordi det er forbudt, men det hænger bare i luften. Man lærer hurtigt, hvad man bedst holder for sig selv.” Sådan har det altid været for Disa. Man snakker ikke om sin menstruation og slet ikke om, hvad der sker, når man bliver ældre. Overgangsalderen? Det ord blev aldrig nævnt. Som om det slet ikke fandtes.

Først troede jeg, at jeg var syg. Så troede jeg, jeg havde stress. Jeg spurgte mig selv, om jeg var ved at miste mig selv.

Hedeture, nattesved og irritabilitet

For cirka tre år siden fik Disa de første symptomer. Hun tænkte ikke straks på overgangsalderen. Først kom hedeturene. “Som om nogen tændte en ovn indeni mig.” Hun troede, hun var syg. Så begyndte nattesveden. Hun lå og vendte og drejede sig i timevis og kunne næsten ikke fungere om dagen. Så troede hun, det var stress. Derefter begyndte hun at græde uden grund eller blev pludselig vred. Hun spurgte sig selv, om hun var ved at miste sig selv. “Jeg skammede mig. Mit hoved fungerede ikke som før. Alt føltes for meget. Jeg glemte ting. Min krop ændrede sig, men også min selvtillid.”

Jeg prøvede at skjule det længe. For i min omgangskreds er der ikke meget plads til den slags sårbarhed.

“Der blev ikke talt om det i min omgangskreds”

Folk omkring hende forventede, at hun tog sig af andre, bar byrder, var stærk og ikke klagede. Altid bare fortsætte. “Jeg følte altid, at ens værdi som kvinde var forbundet med ens frugtbarhed og evne til at tage sig af andre. Overgangsalderen? Det betød slutningen på de ting.” Hun følte sig udenfor. Hendes mand lagde mærke til, at hun ændrede sig, men forstod det ikke. Han spurgte, hvorfor hun var så irritabel, hvorfor hun græd så tit. Disa kunne heller ikke svare. Hun vidste det ikke selv. Hendes mor sagde, at hun skulle gå mere udenfor for at få frisk luft og ‘komme ud af hovedet’. En veninde sagde, at alle har travlt. Hun skulle bare være stærk. 

Tog det første skridt

Til sidst kunne hun ikke længere komme ud af sengen. Hun var ikke syg, men det gik bare ikke. Alt i hendes krop sagde: stop. Det var der, hun modvilligt gik til lægen. Efter at have fortalt sin historie til lægen, sagde han roligt: “Det lyder som om, du er i overgangsalderen.” “Det var som om en byrde faldt fra mine skuldre.” Endelig anerkendelse og stolthed over, at hun tog skridtet til at søge hjælp. Alligevel ville hun først benægte det. Ikke fordi hun ikke troede på lægen, men fordi hun var bange for, hvad det betød. Disa havde et billede af det: gammel, afskrevet, ikke længere feminin, ubrugelig. 

At tale om det har hjulpet

Lægen sagde, at hun skulle tage til en specialist. Hun fik brochurer med hjem, men gemte dem derhjemme. Hvad nu hvis hendes mand eller børn så dem? Alligevel gik hun til overgangskonsulenten. “Og der hørte jeg for første gang i mit liv, at det jeg følte, var helt normalt. At tusindvis af kvinder går igennem præcis den samme storm. Ikke fordi de er svage eller for følsomme, men fordi deres krop ændrer sig. Og at det ikke er noget, man skal skamme sig over.” Det føltes som en lettelse, men også lidt hårdt. Hun følte, at hun havde svigtet sig selv i årevis. Men det hjalp at snakke om det. Hun fik konkrete råd og lærte at sætte grænser. Hun begyndte at gå ture, skrive, trække vejret. Små ting, der gjorde en forskel. 

Hvordan går det nu?

Disa tog igen en snak med sin mand. Først var der akavet stemning, manglende forståelse og stilhed. “Jeg fortalte ærligt, hvad jeg følte. Han forstod måske ikke alt, men han lyttede.” Hun har sat grænser i sin omgangskreds. Hun fortæller ikke alle, hvad der foregår, men hun holder heller ikke længere mund, hvis nogen kommer med en bemærkning. “Nogle gange bliver der stille, men det er okay.” Det går bedre for Disa end før. Hun har accepteret sin nye livsfase. Hun lærer at håndtere det, især overgangsalderen og folks reaktioner. Det tager tid, men hun har fået mere forståelse for sin krop og er blevet mere sikker på sig selv.

Erfaringer