Østrogen spiller en afgørende rolle for en sund balance mellem bakterier og svampe i skeden. Når østrogenniveauet svinger og falder i overgangsalderen, øges risikoen for skedesvamp. Hvordan forebygges og behandles svampeinfektioner?
Jeg har tidligere haft skedesvamp, men det er altid gået hurtigt over igen med den rigtige behandling. Nu er det så smertefuldt, at det går ud over min nattesøvn! – Melissa (51 år)
75 % af alle kvinder får skedesvamp på et tidspunkt i deres liv. Det er altså helt normalt, selv om det er frustrerende. I perimenopausen øges risikoen for infektioner. Det skyldes det faldende østrogenniveau og østrogendominansen i den første fase af overgangsalderen.
Infektioner kan være en udfordring i overgangsalderen, især hvis de er tilbagevendende. Du kan trøste dig med, at skedesvamp generelt forekommer mindre hyppigt efter menopausen (et år efter sidste menstruation). I visse tilfælde kan de dog stadig forekomme, f.eks. hvis du er i hormonbehandling.
Skeden er en rørformet del af det kvindelige kønsorgan, der går fra vulva (kønslæberne) og op til livmoderhalsen. Ved skedesvamp er den sunde balance mellem bakterier og svampe i skeden forstyrret.
En af årsagerne er overgangsalderen. Kønshormoner stimulerer væksten af gode bakterier i skeden, f.eks. laktobaciller, som blandt andet beskytter mod infektioner. De opretholder en normal surhedsgrad i skeden (hvilket også kan være med til at forebygge vaginal tørhed). Surhedsgraden sikrer, at der er tilstrækkeligt med gode bakterier.
Men når niveauet af østrogen og progesteron svinger og falder, får andre (dårlige) bakterier og gærsvampe mulighed for at sprede sig. Det lavere østrogenniveau medfører også en lavere surhedsgrad, hvilket giver ringere levevilkår for de gode bakterier. Det fremmer væksten af skimmel- og gærsvampe i skeden, herunder en overvækst af candida (den svamp, som er den hyppigste årsag til svampeinfektioner). Resultat: Den sunde balance af bakterier bliver forstyrret, og risikoen for infektioner øges.
Andre faktorer og/eller overgangsaldergener kan også spille ind, når det gælder svampeinfektioner. F.eks. er det påvist, at hormonbehandling (vaginalt østrogen) øger risikoen for skedesvamp, ligesom visse former for lægemidler. Tal med din læge om, hvorvidt det lægemiddel, du tager, kan forstyrre den sunde vaginalflora.
Desuden øges risikoen for svampeinfektioner af et svækket immunforsvar, stress og træthed (som igen svækker immunforsvaret), rygning, brug af antibiotika (f.eks. mod blærebetændelse – og skedesvamp øger igen risikoen for blærebetændelse) og type 2diabetes (da blodsukkerstigninger giver næring til de dårlige gærsvampe i skeden).
De typiske symptomer på skedesvamp:
Symptomerne kan minde om symptomerne på vaginal tørhed. Søg læge for at finde frem til årsagen til symptomerne og dermed den rigtige løsning.
Du kan forebygge svampeinfektioner ved at understøtte skedens mikrobiom og genoprette balancen mellem bakterier og svampe. Følgende hjælper:
En afbalanceret kost og en sund livsstil kan have en positiv indflydelse på, hvordan du oplever overgangsalderen. Derudover kan kosttilskud understøtte dine sunde vaner i overgangsalderen.
Hvis du har en svampeinfektion, kan du have brug for lidt ekstra hjælp. Vaginale svampemidler (tabletter) er effektive til behandling af skedesvamp. Ved tilbagevendende infektioner og flere forskellige overgangsaldersymptomer kan hormonbehandling også være en mulig løsning.
Døjer du ofte med svampeinfektioner, er det ikke nok med svampedræbende creme eller tabletter. Her kan hormonbehandling (HRT) måske være en mulig løsning. HRT er en medicinsk behandling, der kompenserer midlertidigt for det naturlige tab af visse hormoner. Den kan ordineres, hvis du har svære overgangsaldersymptomer, f.eks. søvnbesvær og vaginal tørhed. Har du ud over tilbagevendende svampeinfektioner også andre symptomer, kan hormonbehandling med andre ord være en løsning.
En sund vaginalflora har en god balance mellem sunde og såkaldt patogene bakterier. Sund kost stimulerer denne balance, og kosttilskud kan understøtte den yderligere. F.eks. bidrager sølvlys og astragalus i Solgar® Herbal Female Complex (som er udviklet specielt til kvinder med hormonelle symptomer) til at reducere overgangsaldersymptomer og opretholde et sundt immunsystem.*
*Sundhedsanprisning(er) afventer godkendelse fra Europa-Kommissionen.
Få de værktøjer, du har brug for til at komme mere afslappet gennem overgangsalderen og forstå, hvad der sker i din krop. Med tips og viden fra eksperter og relaterbare beretninger fra andre kvinder. Press play, not pause.
Prøv at foretage nogle ændringer i din livsstil, der genopretter balancen mellem svampe og bakterier i skedens mikrobiom og forebygger tilbagevendende infektioner. Læs de videnskabeligt dokumenterede råd på denne side under "Hvad kan du selv gøre?". Fokuser på sund kost, probiotika og understøtning af dit immunsystem. Vask dig kun med lunkent vand forneden (undgå sæbe og andre vaginalprodukter).