Det føles som en konstant hyletone i øret. Nogle gange er det mindre slemt, men på dårlige dage er det næsten ikke til at holde ud. – Anne (52)
Tinnitus, eller øresusen, er et symptom, som kan opleves af kvinder i overgangsalderen. Hører du en hyletone, en brummen eller en klikkende eller fløjtende lyd i dine ører, som ikke kommer udefra? Så kaldes det tinnitus og er en audiologisk og neurologisk tilstand. Det kan være ret belastende, især hvis lyden er konstant. Tinnitus kan opstå som følge af hormonsvingninger i overgangsalderen. Men hvordan hænger det sammen? Og vigtigere endnu: Hvad kan du gøre for at mindske symptomerne?
I overgangsalderen ophører æggestokkene med at danne østrogen og progesteron. Niveauet af kønshormonerne falder og svinger voldsomt. Og det kan mærkes – for disse hormoner er ikke kun vigtige for forplantningssystemet, men har også indflydelse på bl.a. nervesystemet og blodomløbet. Selv om forskerne endnu ikke kan sige med sikkerhed, at tinnitus kan skyldes overgangsalder, hersker der en stærk mistanke om, at tilstanden kan forbindes med hormonsvingninger.
Det lave østrogenniveau kan medføre nedsat blodgennemstrømning af øret, hvilket gør dig mere modtagelig for tinnitus. Desuden gør det faldende østrogenniveau kroppens slimhinder mindre fugtige – det gælder også i ørene – hvilket kan ændre lydopfattelsen. Det kan komme til udtryk som en konstant lyd i ørerne, f.eks. en hyletone, brummen eller klikkende lyd, som forværres, når du er stresset eller træt. Du kan også blive svimmel, følsom over for visse lyde eller opleve et let høretab.
Mange kvinder oplever forskellige symptomer i overgangsalderen, f.eks. hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger.
Ud over hormonforandringer kan stress og træthed forværre tinnitus. I overgangsalderen kan nogle kvinder få et højere kortisolniveau som følge af hormonsvingningerne. Denne "kæmp eller flygt"-reaktion (kroppens naturlige stressreaktion) påvirker blodtrykket og blodomløbet. Det kan forstærke tinnitus.
Desuden kan hedeture og nattesved forstyrre din nattesøvn, hvilket igen kan påvirke din lydopfattelse. Når du ikke får nok søvn, kan din hjernefunktion og din evne til at håndtere stress blive nedsat og forstærke din susen for ørerne. Endelig kan andre helbredstilstande som forhøjet blodtryk, øreinfektioner eller bivirkninger af visse lægemidler (herunder antidepressiva og muligvis også længerevarende hormonbehandling) forværre tinnitus. Tal altid med din læge om det.
Stress kan forværre både tinnitus og andre overgangsaldersymptomer. Giv dig selv lov til tage den mere med ro i denne periode. Din krop har brug for det.
Tinnitus forekommer lige ofte hos kvinder og mænd og anslås at påvirke over 740 millioner voksne verden over. Selv om der er forsket meget lidt i sammenhængen mellem tinnitus og overgangsalder, mistænker forskerne, at hormonsvingningerne spiller en rolle for udvikling af tinnitus i denne livsfase.
Desuden viser en stor metaanalyse, at risikoen for tinnitus øges med alderen. Aldringsprocessen påvirker ørernes funktion. Men ligesom andre symptomer (herunder overgangsaldersymptomer) kan tinnitus også optræde i perimenopausen, hvor hormonerne svinger kraftigt. Symptomerne kan aftage igen i postmenopausen, hvor hormonerne når et mere stabilt (og lavere) niveau.
Tinnitus i overgangsalderen kan være et frustrerende og til tider hårdnakket problem, men heldigvis er der forskellige ting, du kan gøre for at mindske dine gener:
Ud over en sund livsstil kan kosttilskud og hormonbehandling medvirke til at mindske overgangsaldersymptomer. Se, hvad der kan hjælpe i din situation.
Meget tyder på, at hormonbehandling kan mindske risikoen for tinnitus hos kvinder i postmenopausen, men forskningsresultaterne er modstridende. Nogle undersøgelser peger på, at (længerevarende) hormonbehandling tværtimod kan udløse eller forværre symptomerne. Hormonbehandling anbefales mod vasomotoriske gener (hedeture og nattesved), vaginale gener (f.eks. tørhed, kløe eller smerter) og søvnbesvær og kan forebygge knogleskørhed. Det kan også reducere andre symptomer. Tal med en læge for at undersøge dine muligheder. Læs mere om hormonbehandling.
For de fleste kvinder er overgangsaldergener midlertidige, og det gælder også for tinnitus. Efterhånden som kroppen tilpasser sig de lavere hormonniveauer, går symptomerne ofte over af sig selv. Hvis din tinnitus ikke skyldes hormonsvingninger, er der risiko for, at tilstanden ikke forsvinder.
Nej, der findes p.t. ingen medicin mod tinnitus. Men der findes terapiformer og behandlingsmuligheder, som kan lindre dine symptomer. Lider du af længerevarende tinnitus, bør du søge læge eller en øre-næse-hals-specialist. De kan udelukke eventuelle underliggende årsager og fortælle dig om yderligere behandlingsmuligheder.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag alle de værktøjer, du skal bruge for at gøre overgangsalderen nemmere, plus 10 % rabat på vores kosttilskud af høj kvalitet eller en lægekonsultation.
Du får rabat på lægekonsultationen – inkluderet i det samlede beløb. Gælder for bestillinger fra 400 kr. og er ikke gyldig til konsultation for smertestillende eller sovepiller.