Knogleskørhed og overgangsalder

Man ved, at østrogen spiller en vigtig rolle for knoglesundheden hos både mænd og kvinder. Dette kønshormon bidrager til dannelse af ny knogle og er med til at holde knoglerne stærke. Når østrogenniveauet falder i overgangsalderen, øges dermed risikoen for knogleskørhed (også kaldet osteoporose). Knogletætheden mindskes, og knoglerne bliver mere skrøbelige og sårbare og dermed mere udsatte for brud. 

Ud over østrogen er kalcium og D-vitamin også vigtige byggesten til sunde knogler. Kalcium holder knoglerne stærke og robuste, og D-vitamin er nødvendigt for optagelsen af kalcium. Andre faktorer, der kan have en betydning for knogleskørhed, er insulinresistens, alkohol, rygning, kronisk inflammation og visse former for lægemidler. Knogleskørhed forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd, hvilket skyldes overgangsalderen. 

Mange kvinder oplever forskellige symptomer i overgangsalderen, f.eks. hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger.

Knogleskørhed rammer cirka én ud af tre kvinder. Jo ældre du er, jo større er risikoen for knogleskørhed, men det betyder ikke, at du behøver få det allerede som midaldrende. 

Undersøgelser viser, at ca. 20 % af knogletabet finder sted i overgangsalderen. Generelt ses det, at kvinder, der er senere i livet (10-20 år efter menopausen), har større risiko for at få knoglebrud eller sammenfald, f.eks. et brækket håndled, en brækket hofte eller en sammenfaldet ryghvirvel. 

Da knogleskørhed er en stille sygdom, mærker du sandsynligvis ikke noget til den i de første år. Under overfladen kan nedbrydningen være i gang, men du oplever først gener (f.eks. i form af et knoglebrud eller en sammenfaldet ryghvirvel), når knoglen er så nedbrudt, at den har lettere ved at brække. Og det er både en ulempe og en fordel, da du kan udskyde knogletabet i flere år ved at passe godt på dine knogler. 

Det er videnskabeligt bevist, at din livsstil spiller en stor rolle i forhold til opretholdelsen af sunde knogler. Sund kost, motion og en god kropsholdning er afgørende. 

• Kosten er den vigtigste faktor, når det gælder god knoglesundhed, med fokus på tilstrækkeligt kalcium, D-vitamin, magnesium og K-vitamin. D-vitamin, K-vitamin og magnesium bidrager til optagelsen af kalcium. K-vitamin og magnesium får du gennem kosten, og D-vitamin dannes ved sollysets bestråling af huden. Da vi i Danmark ikke danner D-vitamin nok på grund af manglen på sollys om vinteren, er det nødvendigt at tage et tilskud. 

• En god kropsholdning er vigtigere end enhver form for motion. Vær derfor opmærksom på din kropsholdning. Sid og stå med rank ryg, træk maven ind, og lad skuldrene hænge roligt ned. 

• Træn din muskelstyrke og balance. Når du belaster dine knogler, stimulerer du knoglestrukturen og knoglemassen. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal svede i timevis i fitnesscentret, men at du skal bevæge dig nok hver dag. Veksl f.eks. mellem en rask gåtur på 30 minutter og pilates, svømning eller yoga. 

• Stop med at ryge, og undgå for meget alkohol. Begge dele påvirker knoglesundheden i negativ retning. 

Har du meget stress, eller er du konstant "på", danner din krop hele tiden kortisol. Et forhøjet kortisolniveau reducerer knogletætheden og dannelsen af ny knogle. Sagt med andre ord går stress ud over knogledannelsen. 

Har du en hektisk hverdag med et travlt job, mange forpligtelser ud over dit arbejde og kun lidt tid til dig selv, så prøv at sætte tempoet ned lidt oftere. Prioritér, og erkend, at du ikke altid kan holde alle bolde i luften. Og find ud af, hvor stor en effekt (og ro) du kan opnå med korte afspændingsøvelser og flere pauser.